Åbn hovedmenuen

Ruth Thomsen Heilmann (født 5. april 1945 i Arsuk i Vestgrønland) er en grønlandsk politiker. Hun repræsenterer det socialistisk-nationalistiske parti Siumut.

Ruth Heilmann er læreruddannet i 1987. I 1989 blev hun valgt ind i kommunalbestyrelsen i Maniitsoq for Siumut. I perioden fra 1997 til 2001 var hun borgmester samme sted.

I 1995 blev hun valgt til Landstinget, hvor hun har været landsstyremedlem (dvs. minister) to gange. Først en kort periode som landsstyremedlem for Undervisning i 2002. Anden gang i 2003, som landsstyremedlem for Familie og Sundhed. Hun forestod på dette tidspunkt bl.a. en kagekonkurrence. Hun blev efter kort tid afskediget fra posten af landsstyreformand Hans Enoksen.

Hun blev i januar 2008 valgt som den første kvindelige formand for Grønlands Landsting. Her afløste hun Jonathan Motzfeldt, der trak sig fra posten, efter at en kvindelig embedsmand anmeldte ham for seksuelle overgreb under et besøg i Motzfeldts hjem (Motzfeldt nægtede sig dog skyldig).

Ruth Heilmann har gennem sit politiske virke først og fremmest markeret sig ved at arbejde for en styrkelse af sin by, Maniitsoq. Hun har således benyttet sine landspolitiske stillinger til at få kanaliseret midler og projekter til Maniitsoq. Blandt andet har hun kæmpet for at få flyttet Nuuks atlanthavn til Maniitsoq, dog uden at dette er lykkedes endnu.

Ruth Heilmann vandt ugeavisen Sermitsiaqs pris "årets uvak" 2008 for sin håndtering af en sag om snyd med afstemninger i Grønlands Landsting. Hendes brøde bestod i, at hun som formel leder af den lovgivende magt ikke ønskede at imødekomme et politisk ønske i hendes eget parti, som ønskede at ekskludere et antal oppositionsmedlemmer fra det grønlandske parlament Landstinget (inatsisartut), uden at der forelå en lovlig hjemmel til at foretage en sådan eksklusion.

GrønlandStub
Denne artikel om en grønlandsk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker