Grønlands parlament

(Omdirigeret fra Grønlands Landsting)

Grønlands parlament (grønlandsk: Inatsisartut, indtil 2009 Grønlands Landsting eller blot Landstinget) er Grønlands folkevalgte forsamling. Det har sæde i den grønlandske hovedstad Nuuk. Det grønlandske parlament blev grundlagt i forbindelse med loven om Hjemmestyre 1. maj 1979, og erstattede Grønlands Landsråd.[1] Med Selvstyreloven blev parlamentets navn ændret til Inatsisartut. Parlamentet er et etkammersystem, der består af 31 folkevalgte medlemmer. Ligesom i Danmark vælges medlemmerne for en fireårig periode, selvom det dog er muligt for Formanden for Grønlands regering og for parlamentet selv at udskrive valg i utide.

Grønlands parlament
Inatsisartut
Type
TypeEtkammersystem
Historie
Grundlagt1. maj 1979
Forudgået afGrønlands Landsråd (-1979)
Grønlands Landsting (1979-2009)
Ledelse
FormandMimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit
siden 22. september 2023
Struktur
Pladser31
Nuværende struktur i Landtinget
Politiske grupperLandsstyret (21):

Opposition (10):

Valg
Sidste valg6. april 2021
Mødested
Inatsisartut, Nuuk
Hjemmeside
https://ina.gl

Man har valgret til Grønlands parlament, hvis man er dansk statsborger, har boet i Grønland i de foregående 6 måneder, og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort.[2] For at være valgbar til parlamentet, må man ikke have begået en kriminel handling, der i almindeligt omdømme gør personen uværdig til at være medlem.[2]

Parlamentets arbejde

redigér

Parlamentet vælger og udpeger Grønlands regering (grønlandsk: Naalakkersuisut), der leder landets forvaltning. Parlamentet vedtager Grønlands love. Ingen udgift kan afholdes og ingen skatter og afgifter opkræves uden Parlamentets godkendelse. Udgifter og indtægter fremgår af Finansloven, som fastsætter rammerne for Selvstyrets udgifter og indtægter.

Parlamentets år indledes den anden fredag i september og varer til samme fredag det følgende år. Parlamentet samles mindst to gange i parlamentets år til ordinære samlinger, forår og efterår. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan parlamentet desuden indkaldes ekstraordinært. Parlamentets stående udvalg arbejder også uden for samlingerne.

Parlamentets formand

redigér
  Uddybende artikel: Landstingsformand (Grønland)

Siden 1988 har parlamentet haft et formandskab, der svarer til Folketingets Præsidium, bestående af fire medlemmer af Grønlands parlament samt parlamentsformanden, der forestår møderne i Parlamentet, og har også ansvaret for administrationen af Grønlands parlamentariske deltagelse i Nordisk Råd, deltagelse i Vestnordisk Råd og forbindelsen til andre parlamenter, herunder det danske Folketing.

Inatsisartuts formand fra 22. september 2023 er Mimi Karlsen fra Inuit Ataqatigiit.[3]

Formænd for grønlands parlament
Periode Formand Parti Kilde
1979-1988 Jonathan Motzfeldt Siumut [4]
1988-1991 Lars Chemnitz Atassut
1991-1995 Bendt Frederiksen Siumut
1995-1997 Knud Sørensen Atassut
1997 Jonathan Motzfeldt Siumut
1997-1999 Anders Andreassen Siumut
1999 Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit
1999-2001 Ole Lynge Inuit Ataqatigiit
2001-2002 Daniel Skifte Atassut
2002-2008 Jonathan Motzfeldt Siumut
2008-2009 Ruth Heilmann Siumut
2009-2013 Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit
2013-2018 Lars-Emil Johansen Siumut
2018 Hans Enoksen Partii Naleraq
2018-2021 Vivian Motzfeldt Siumut
2021–2022 Hans Enoksen Naleraq [5]
2022-2023 Kim Kielsen Siumut [6]
2023- Mimi Karlsen Inuit Ataqatigiit [3]

Parlamentets ombudsmand

redigér

Grønland fik ved vedtagelsen af landstingslov nr. 7 af 13. juni 1994 en ombudsmand. Landstingsloven om ombudsmanden er senere erstattet af inatsisartutlov nr. 7 af 1. juni 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut.

Embedet blev fra 1995 til 1996 varetaget af cand. jur. Emil Abelsen. Siden 1. februar 1997 er embedet blevet varetaget af cand. jur. Vera Leth.[7]

Ombudsmanden vælges af Inatsisartut og kontrollerer på Inatsisartuts vegne, at selvstyret og kommunernes forvaltning sker i overensstemmelse med gældende ret og god forvaltningsskik. Ombudsmanden er i sin virksomhed uafhængig af Inatsisartut og Naalakkersuisut i stil med den danske ombudsmand.[8]

Parlamentets sammensætning

redigér

2014 - 2018

redigér

Ved landstingsvalget den 28. november 2014 blev fem partier valgt ind i parlamentet, Inatsisartut. Siumut mistede tre mandater og fik 11 mandater, IA beholdt sine 11 mandater, Demokraterne fordoblede deres to til fire mandater, Hans Enoksens nye parti Partii Naleraq fik tre mandater, Atassut beholdt sine to mandater, mens Partii Inuit mistede begge mandater, som de havde før valget og er ikke repræsenteret i Landstinget.[9][10] Den 10. december 2014 dannedes regeringen Kim Kielsen, som er en koalition mellem Siumut, Demokraatit og Atassut.

Liste Parti Mandater Partiformand
S Siumut 11  Kim Kielsen[11]
D Demokraatit Randi Vestergaard Evaldsen
A Atassut Knud Kristiansen[12]
IA Inuit Ataqatigiit 11  Sara Olsvig
PN Partii Naleraq Hans Enoksen

2013 - 2014

redigér
Liste Parti Mandater Partiformand
S Siumut 14  Kim Kielsen[11]
IA Inuit Ataqatigiit 11  Sara Olsvig
A Atassut Gerhardt Petersen[12]
PI Partii Inuit Nikku Olsen
D Demokraatit Anda Uldum

Aleqa Hammond kunne den 26. marts 2013 meddele, at hun var klar til at danne en ny regering. Formelt blev regeringen først indsat den 5. april, efter parlamentet havde afholdt sit konstituerende møde.[13]

  Uddybende artikel: Regeringen Aleqa Hammond

2021 - 2025

redigér

Ved landstingsvalget den 6. april 2021 blev fem partier valgt ind i Inatsisartut. Regeringspartiet Siumut vandt et mandat og fik 10 mandater, IA så en fremgang på 4 og endte med 12 mandater, Demokraterne halverede deres 6 mandater til 3 mandater, Partii Naleraq fik 4 mandater, Atassut beholdt sine to mandater, mens Nunatta Qitornai og Samarbejdspartiet begge mistede deres ene mandat[14]. Den 16. april 2021 dannedes Regeringen Mute B. Egede, som er en koalition mellem Inuit Ataqatigiit, Naleraq, hvor Atassut er støtteparti. Dermed bliver den 34-årige Mute B. Egede den yngeste formand for Naalakkersuisut nogensinde.[15] Temaerne for valget af udvinding af naturresourcer i Kuannersuit-mineprojekt, lufthavnsbyggeri og fiskeri prægede valgkampen.[16]

Liste Parti Mandater Partiformand
S Siumut 10  Kim Kielsen
D Demokraatit Randi V. Evaldsen
A Atassut Aqqalu C. Jerimiassen
IA Inuit Ataqatigiit 12  Mute B. Egede
PN Partii Naleraq Hans Enoksen

Overblik siden 1979

redigér

Partistillingen i Landstinget, Kilde: Grønlands Statistik

Landstingsvalgene

redigér

Landstinget nedsætter en række udvalg, der er lovpligtige i henhold til Landstingslov om Landstinget og landsstyret. Udvalgsstrukturen blev ændret i 2011, så antallet af stående udvalg blev reduceret fra 11 til fire, mens antallet faste udvalg er på seks. Hvert udvalg har syv medlemmer.[17] De lovpligtige udvalg er:

  • Finans- og skatteudvalget, der behandler det årlige forslag til finanslov. Desuden behandles landsstyrets ansøgninger om bevillinger, der ikke kunne forudses ved vedtagelsen af finansloven. Desuden fører udvalget løbende kontrol med den af landsstyret førte politik, herunder den generelle økonomiske politik. Finans- og Skatteudvalget betragtes normalt som det vigtigste og det primære af Landstingets udvalg.
  • Udvalget til revision af landskassens regnskaber' bedømmer, om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med de bevillinger, der er givet, om hjemmestyrets værdier forvaltes økonomisk forsvarligt og afgiver indstilling til Landstinget om godkendelse af landskassens regnskab.
  • Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg gennemgår redegørelser og oplysninger fra landsstyret om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Grønlands to medlemmer af Folketinget, der efter folketingsvalget den 15. september 2011 er Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit og Doris Jakobsen fra Siumut, deltager som tilforordnede i udvalget.
  • Lovudvalget, der særligt følger ombudsmandens arbejde. Lovudvalget indbefatter efter sammenlægningerne det tidligere indenlandsudvalg og fredningsudvalg.[17]

Ud over de ovennævnte udvalg er der for tiden følgende udvalg:

  • Udvalget for kultur, uddannelse, forskning og kirke
  • Anlægs- og miljøudvalget (omfatter det tidligere familie- og sundhedsudvalg samt infrastruktur- og boligudvalget og miljøudvalget)[17]
  • Ressourceudvalget (omfatter det tidligere erhvervsudvalg, fiskeri-, fangst og landsbrugsudvalget, råstofudvalget og det midlertidige udvalg vedrørende en aluminiumssmelter i Grønland)[17]
  • Udvalget til valgs prøvelse
  • Skatte- og revisionsudvalgene (tidligere to selvstændige udvalg)[17]

Med virkning fra Landstingets forårssamling 1997 ændredes Landstingets arbejdsform væsentligt på en række punkter. Den helt afgørende ændring var, at Landstingets Bureau nu varetager sekretariatsbetjeningen af Landstingets medlemmer og udvalg. Landstinget og Landstingets medlemmer blev tidligere serviceret af Landsstyrets Sekretariat.

Landstinget udpeger efter nyvalg desuden en ombudsmand, der har til opgave at føre kontrol med forvaltningens anliggender og behandle klagesager fra borgerne. Ombudsmandsinstitutionen er opbygget efter samme model, som kendes fra de skandinaviske lande.

Inatsisartut

redigér

Ordet "Inatsisartut" er grønlandsk ord som betyder (fl.tal) "De, som laver regler)". I 2009 foreslog daværende landsstyre (Grønlands nyoprettet selvstyre, IA i spidsen), at Grønlands Landstyre skal kalde sig "Naalakkersuisut" og "Inatsisartut" uanset sproget, hvilket er godkendt af daværende Grønlands Landsting.

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ Lov nr. 56 af 21. februar 1979 om Grønlands Hjemmestyre
  2. ^ a b Vejledning om valg til Inatsisartut 12. marts 2013 http://dk.nanoq.gl (Hentet 12-03-2013)
  3. ^ a b Christine Hyldal (22. september 2023), Mimi Karlsen trækker sig som naalakkersuisoq - hun er ny formand for Inatsisartut, KNR, hentet 22. september 2023
  4. ^ Inatsisartut. Det grønlandske parlament. Kort fortalt. (PDF), Inatsisartut, juni 2019, s. 8
    Bemærk at brochuren "Inatsisartut" indeholder en fejl, idet den angiver at Ole Lynge stoppede som formand i 2000. Han fortsatte på posten indtil 7. december 2001 hvor han trak sig, og Daniel Skifte blev valgt som hans afløser. Det fremgår af mødereferatet fra Landstinget for dagen.
  5. ^ Kassaaluk Kristensen (23. april 2021), "Her er det nye formandskab", sermitsiaq.AG, arkiveret fra originalen 24. april 2021, hentet 23. september 2023
  6. ^ Merete Lindstrøm (5. april 2022), "Her er Inatsisartuts nye formand", sermitsiaq.AG, hentet 23. september 2023
  7. ^ sermitsiaq (avis)/Nyheder, 9. april 2013: Vera Leth genvalgt som ombudsmand Hentet 10.april 2013.
  8. ^ Om ombudsmanden | Ombudsmanden for Inatsisartut
  9. ^ "valg.gl". Arkiveret fra originalen 30. november 2014. Hentet 5. december 2014.
  10. ^ b.dk - »Man kan på en måde sige, at det kun er en delvis sejr for Siumut og Kim Kielsen« Hentet den 4. december 2014
  11. ^ a b "siumut.gl Hovedbestyrelse". Arkiveret fra originalen 25. december 2014. Hentet 12. marts 2013.
  12. ^ a b atassut.gl Hovedbestyrelse (Webside ikke længere tilgængelig)
  13. ^ sermitsiaq.ag, Officielt: Her er det nye Naalakkersuisut Hentet 26. marts 2013.
  14. ^ [https://valg.gl/ Kalaallit Nunaanni Qinersinerit - Valg i Gr�nland - Elections in Greenland]
  15. ^ Her er Mútes Naalakkersuisut
  16. ^ Uran, lufthavne og fiskeri præger valgkampen i Grønland | DIIS
  17. ^ a b c d e "Færre udvalg i Inatsisartut". KNR. 5. juni 2011. Hentet 11. november 2011.


64°10′41.5″N 51°44′28.2″V / 64.178194°N 51.741167°V / 64.178194; -51.741167