Sámal Joensen-Mikines

færøsk maler (1906-1979)
(Omdirigeret fra Sámal Mikines)

Sámal Joensen-Mikines (født 23. februar 1906 på MykinesFærøerne, død 21. september 1979 i København) var en færøsk kunstmaler. Mikines er kendt for sine skildringer af Færøernes landskabsformer og folkeliv. Forholdet mellem naturen og mennesket spiller en central rolle i hans kunst. Den dramatiske og farvestærke stil er inspireret af malere som Edvard Munch, Eugène Delacroix og El Greco.

Sámal Joensen-Mikines
Født23. februar 1906 Rediger på Wikidata
Mykines, Færøerne Rediger på Wikidata
Død21. september 1979 (73 år) Rediger på Wikidata
København, Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
GravstedVestre Kirkegård Rediger på Wikidata
ÆgtefælleElinborg Lützen (til 1952) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afEjnar Nielsen, Aksel Jørgensen Rediger på Wikidata
Medlem afDecembristerne (fra 1940) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Teir leggja av landi - Skibene lægger ud

Han antog øens navn (en retskrivningsreform har senere ændret navnet fra Mikines til Mykines), og Samuel hedder på færøsk Sámal. Hele livet havde Mikines, som han almindeligvis kaldtes, en stærk tilknytning til fødeøens dramatiske natur og mennesker.

Familie

redigér

Han var søn af odelsbonden Johannes Frederik Joensen (død 1934) og hustru Anna Katrine Abrahamsen (død 1954) på Mykines. Han giftede sig i 1944 med den færøske grafiker Elinborg Lützen (1919–1995), men ægteskabet blev opløst i 1952. 1954 blev han gift med den danske sygeplejerske Karen Nielsen (1919-1998)

Uddannelse

redigér

Mikines fik 1928-32 en kunstnerisk uddannelse på Kunstakademiets Malerskole i København. Blandt hans lærere var professorerne Ejnar Nielsen og Aksel Jørgensen. Han debuterede som kunstmaler på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1931. Han var også med på Charlottenborg Forårsudstilling i 1933.

Hans kunstneriske arbejde

redigér

Efter endt uddannelse boede han fra 1934 til 1938 igen på Færøerne. Siden boede han skiftevis i Tórshavn, Mykines og København. Sin hjemø besøgte han gerne hver sommer og hentede alle sine motiver dér, samt overalt på Færøerne. Undtagelser fra denne regel er en række skildringer af danske landskaber – fra Bornholm og Bovbjerg – malet en overgang i 1960'erne.

 
Mykineskona (kvinde fra Mykines), 1934, 56*42cm, Kunstmuseet i Tórshavn

En udpræget nordisk ekspressionistisk tone er karakteristisk for Mikines' kunst. I perioden 1933-1940 er den menneskelige lidelse et grundlæggende tema. Den følsomme kunstner oplever døden på det smerteligste – tre af hans søskende samt faderen dør af tuberkulose. Dertil kommer, at skibsforlis og andre ulykker på havet borttager flere af den lille bygds unge mænd – Mikines' slægtninge, jævnaldrende og kammerater.

Mikines påtager sig at skildre lidelsen. I store, monumentale kompositioner holdt i et asketisk tonesprog og mørke farver maler han de sørgende efterladte, der er samlet ved dødslejet, omkring kisten eller efter begravelsen.

En række intense portrætter af folk fra Mykines bygd er også malet i denne periode, der utvivlsomt kan regnes blandt hans mest oprindelige og betydelige.

En stor udlandsrejse i 1937 fik afgørende betydning for Mikines' videre kunstneriske udvikling. Rejsen gik til Bergen, Oslo, Stockholm, København, Haag, Amsterdam og Paris. Indtryk fra denne rejse løser op for farven og temperamentet og indvarsler et opgør med 1930'ernes dødsmørke.

Efter krigen ændres Mikines' kunst i retning af et koloristisk formsprog, på bekostning af det ekspressionistiske indhold. Fra denne periode stammer en række landskabsbilleder fra Færøerne – især fra Mykines.

Han sagde om farverne og lyset på Færøerne:

Endnu et par ord om farverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne grasgænge og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende.

I midten af 1950'erne vender han dog tilbage til sin ungdoms lidelsestemaer og skaber da en række betydelige værker, der repræsenterer en sublim syntese af 1930rnes ekspressionisme og efterkrigstidens kolorisme.

I kunstmuseet Listasavn Føroya i Tórshavn, kan man se et repræsentativt udvalg af Mikines' kunst.

Litteratur

redigér
  • Ernst Mentze: S. Joensen-Mikines. Færøernes maler, hans kunst og miljø. Lindhardt og Ringhof, 1973. – 103 sider, 40 tavler – ISBN 87-7560-097-8
  • Bárður Jákupsson: Mikines, Tórshavn: Bókagarður, 1990. – 255 sider, billeder
  • S. Joensen-Mikines 1906-79 : retrospektiv udstilling / (katalogredaktion: Else C. Pedersen) ; (fotos: Per á Hædd ... et al.). – (Kbh.) : [Den Frie Udstilling], 1990. – 64 sider, billeder
  • Bárður Jákupsson: Færøernes billedkunst. Atlantia, 2000 – 165 sider, billeder i farve, ISBN 87-91052-00-9
  • Bent Irve og Bárdur Jákupsson: Mikines / [værker af] Samuel Joensen-Mikines ; redaktion: Inge Dybbro ; fotografer: Per á Hædd ... Simon Lautrop ... Poul Pedersen. – (Kastrup) : Kunstmuseet Brundlund Slot, 2003. – 111 sider, billeder i farve

Galleri

redigér

Eksterne henvisninger og kilder

redigér