Aksel Jørgensen (maler)
Der er flere personer med dette navn, se Aksel Jørgensen.
Karl Axel (Aksel) Jørgensen (3. februar 1883 i København – 9. juni 1957 sammesteds) var en dansk autodidakt postimpressionissionistisk og socialrealistisk maler og grafiker. Han var direktør for Det Kongelige Danske Kunstakademi 1930-1953.
| Aksel Jørgensen | |
|---|---|
|
Aksel Jørgensen ca. 1920 | |
| Personlig information | |
| Født |
3. februar 1883  København, Danmark |
| Død |
9. juni 1957 (74 år) København, Danmark |
| Gravsted |
Sorgenfri Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Frede Aamodt |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, kunstlærer |
| Arbejdsgiver |
Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Arbejdssted |
København |
| Elever |
Einar Herman Jensen, Albert Mertz, Dan Sterup-Hansen, Evgenij Klenø, Gustav Hansen med flere |
| Genre |
Portræt |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Thorvaldsen Medaillen (1941) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
UngdomRediger
Hans forældre var mekanikeren Mathias Jørgensen og Maren født Christensen. Aksel beskrev senere sine forældres hjem som meget beskedent, men harmonisk. Som mange af tidens arbejderfamilier boede familien på en meget lille plads i en toværelses lejlighed uden sanitære faciliteter. Som fireårig blev Jørgensen alvorligt syg af en mellemørebetændelse, hvis langsigtede konsekvenser påvirkede hele hans liv. Som 12-årig kom han til en familie uden for hovedstaden som et "feriebarn". En dreng på samme alder, hvis far var malermester, gav ham en lille trækasse med pulvermaling. Blandet med vand var dette hans første "akvarelkasse". Han og hans fætre arrangerede trylleshow på loftet i deres forældres hus. Pengene han tjente var nok til at købe sin første rigtige malerkasse. Som 14-årig afsluttede han skolen og begyndte sin læretid som malermester hos sin mester Marcussen. Uddannelsen omfattede maling af hegn, vinduer og døre samt undervisning på Teknisk Selskabsskole, hvor han blandt andet lærte dekorativ maling. Som malersvend fortsatte han med at gå på denne tegneskole om aftenen fra 1901.[1]
Tidligt arbejde 1905–1914Rediger
I 1905 overgik Jørgensen som 22-årig til en privat tegneskole, som han gik på om aftenen efter skoletid. Der mødte han en jævnaldrende kunsthandler, Martin Grosell, som købte nogle af hans malerier og lovede at købe flere værker i fremtiden. Om aftenen den dag fik Jørgensen endnu en alvorlig mellemørebetændelse og måtte opereres. Tilbage var en let lammelse af ansigtsmusklerne, som han skjulte med skægget. I løbet af sygdomsugerne modnedes beslutningen til i fremtiden kun at leve med, for og fra kunst, som han gennemførte efter hjemkomsten fra hospitalet mod forældrenes vilje. Jacob Hegel, direktør for det største danske forlag Gyldendahl, bestilte Jørgensens miljøstudier til at lave en særlig undersøgelse af "Holmensgade" i den gamle bydel i København. Malerierne blev skabt under de mest primitive forhold uden eget atelier. Vold, prostituerede og alkohol er dagens orden der. I første omgang blev Jørgensen set kritisk af beboerne. Efterhånden blev det dog accepteret og værdsat. Et af Aksel Jørgensens hovedværker, maleriet Pigernes Minde fra 1907, er permanent udstillet på Arbejdermuseet.Under et dansearrangement mødte han blomsterbinderen Christine Carlsen; de to blev hurtigt et par. Hun var tjenestepige for lærerfamilien Senstius og introducerede dem for sin forlovede. Gennem sin familie fik han adgang til litteratur, musik og mange vigtige personligheder. Venskabet med familien varede livet ud. Jørgensen debuterede på den gratis kunstudstilling "Den Frie Udstilling" i 1908. I 1909 udstillede han sammen med "De Tretten", kunstnergruppen "De Tretten", og præsenterede sine yndlingsemner som prostituerede og nødlidende mennesker, der bor i nedrevne bygninger i Københavns fattigste kvarterer, og vakte derved pressens opmærksomhed. Han var også kendt for sine stik, der er kendetegnet ved store områder med lys og skygge og brug af trækorn, som i hans portræt af forfatteren Jens Pedersen (1908). Jørgensen var selv en engageret socialist. Sammen med Storm P. grundlagde han i 1908 det samfundskritiske satireblad Gnisten (gnisten) og udgav nogle af sine skitser. I en alder af 26 kom det endelige gennembrud på en udstilling, hvor han viste omkring 100 billeder. De efterfølgende værker blev formet af møder med Edward Munch og Henrik Lund. Fra nu af arbejdede han mere med spatelen. "Formen, konturerne er vigtigere for mig end detaljen," skrev han i et brev. I 1909 mødte Jørgensen kroejeren Lorry Feilberg. Han fik ideen om at udsmykke sit etablissement til ære for den danske digter Holger Drachmann med malerier, der gengiver tekster, temaer og karakterer fra Drachmanns værker. Midt i arbejdet giftede Aksel og Christine sig den 9. oktober 1910. Deres datter Rut blev født den 4. marts 1911. Selvom L. Feilberg betalte et forskud, var det svært at brødføde sin kone og barn. I 1912 bestilte den berømte danske kunstsamler og succesrige kornhandler Christian Tetzen-Lund adskillige værker til sin villas spisestue. Jørgensens tidlige arbejde er stærkt præget af impressionisme formet, inspireret af hans oplevelser med Cézanne. I september 1913, efter næsten fire år, åbnede restauranten "Drachmanns Kroen" endelig og vakte opsigt. Året efter var der en strid mellem Feilberg og Jørgensen, som følte sig snydt for sin løn. Konflikten fik Jørgensen til at få et nervøst sammenbrud, faldt i en dyb fire-årig kreativ krise og trak sig stærkt tilbage. Tetzen-Lund hjalp familien ved at lade dem bo i hans forskellige huse ved kysten og i Jylland. Med hjælp fra Tetzen-Lund købte Jørgensen et hus i Kongens Lyngby, en forstad tilKøbenhavn. Især udtryksfulde selvportrætter blev skabt i denne periode.[2]
Senarbejde og undervisning 1920-1953Rediger
Jørgensen blev i 1920, 37 år gammel, udnævnt til professor i maleri ved Det Kongelige Kunstakademi i København. Han var den yngste professor og den eneste uden akademisk eller kunstnerisk uddannelse.I denne periode fokuserede han på komposition af farve og perspektiv til brug i stilleben og figurmalerier. Hans malestil blev mere abstrakt og ekspressionistisk. Vigtige offentlige arbejder for studenterkollegiet "Studentergården" (1921-23), biografen "Vesterbros Bio" (1942) og "Arbejdermuseet" (1955) blev til. I 1930 udkom værker sammen med Käthe Kollwitz, George Grosz og Hugo Gellert i et separat nummer af kunstavisen Social Kunst, udgivet af Mondes Verlag.[3] Han udførte også en lang række portrætopgaver, blandt andet i Folketinget af den socialdemokratiske politiker Frederik Borgbjerg fra 1949 og af Hans Hedtoft i vandrehallen på Christiansborg fra 1956. I 1935 blev han medlem af "Den Frie Udstilling", et alternativt udstillingsforum.Inden for akademiet stiftede Jørgensen, der nu helligede sig i høj grad grafikken, Den Grafiske Højskole. Hans mest omfattende projekt var omkring 50 illustrationer til Adam Oehlenschlägers værk Nordens Guder, som begyndte i 1914 og blev afsluttet i 1928[4]. Det tog Jørgensen mange år at gravere de træsnit, som flere af hans elever var med til at gravere. Værket blev set meget splittet af kunstkritikere. Den største anerkendelse kommer fra et brev fra Paul Signac, som roste værket meget. Beviser af det store værk (A3-format, 40 sider) blev vist på verdensudstillingen i 1925 i Paris. I 1930, ti år efter udnævnelsen til professor, blev Jørgensen enstemmigt valgt som direktør for Akademiet. Familien flyttede ind i deres usædvanligt rummelige embedsbolig i Charlottenborg Slot lige ved siden af Det Kongelige Teater. I sin funktion som akademileder lærte Jørgensen det 20. århundredes førende malere som Franz Marc, Paula Modersohn-Becker, Paul Klee, Otto Dix og Emil Nolde samt hans danske hustru Ada at kende. Han mødte også den indiske digter R. Tagore. På sin 70 års fødselsdag i 1953 gjorde den danske dronning Margarethe II's far ham til "Ridder af Dannebrog". Efter 33 år sluttede sit arbejde på Akademiet. I 1955 blev Jørgensen bedt om at lave et stort museum for sin afdøde malerkollega og ven J.F. Willumsen, der åbnede i 1957 og blev dens museumsdirektør. Den 9. juni 1957 fik Jørgensen et hjerteanfald og døde 74 år gammel.[5]
Undervisningen og den grafiske skoleRediger
Jørgensen var professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1920 – 1953 og havde en stor indflydelse på især dansk grafik.Jørgensen etablerede i udnævnelsesåret den grafiske skole inden for akademiet. Han opfordrede sine elever til at observere tendenser i hele Europa og understregede vigtigheden af linjer og geometriske figurer. Han var derfor af den opfattelse, at naturen er bygget op af et strengt formelt, geometrisk system. Der blev derfor lagt særlig vægt på sammensætningen af naturperspektiver. Jørgensen var også en uortodoks lærer, der tidligt undgik den komplekse optagelsesproces på akademiet og tog ansøgere op som studerende på baggrund af det arbejde, han havde forelagt. Det eneste krav var en gymnasieeksamen. Eleverne var både modeller og hjælpere med det arbejde, der skulle udføres i studiet. Jørgensen var livslang socialist og fortaler for almen kunst, ikke kun den smukke. Kunst bør derfor afspejle virkeligheden ufiltreret, altså uden slør. Denne holdning var også afgørende for hans undervisning.Blandt hans elever var så forskellige kunstnere som Asger Jorn, Albert Mertz, Bjørn Wiinblad, Gerhard Sausmark, Ib Spang Olsen, Palle Nielsen, Ruth Smith og Erling Frederiksen.Aksel Jørgensens grafiske værk vandt tidligt stor anerkendelse. Hans træsnit og raderinger fra omkring 1910 skabte grundlaget for det tyvende århundredes danske grafiske kunst.[6]
UdstillingerRediger
- Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
- 1908 Kunstnernes Efterårsudstilling
- 1909-10 De trettens udstilling
- 1915-16 Charlottenborg Forårsudstilling
- 1916-20 New York, Rom, Paris
- 1959 Fyns Stiftsmuseum
- 1968 Hørsholm Kunstforening
- 1973 Kunst og Bolig Odsen
- 1983 Silkeborg Kunstmuseum
- 1984 Skovgaard Museum Viborg
- 1990 Taksigelseskirken Kobenhagen
- 1994 Munkseruphs
MuseerRediger
Jørgensens værker er i besiddelse af en lang række danske og internationale museer. Med omkring 100 værker er den største samling af malerier, træsnit og tegninger på Museum Jorn i Silkeborg, museum for maleren Anger Jorn, som var elev af Jørgensen. Museet Jorn rummer også et Aksel Jørgensen-arkiv med talrige skitser, fotografier og talrige korrespondance. Samlingen blev væsentligt udvidet gennem indkøb af værker af museumsdirektør Troels Andersen. Skagens Museum har endnu en stor samling. Mange af værkerne er doneret af kunstsamleren Christian Tetzen-Lund.
GalleriRediger
De badende drenge, 1912, Oslos Nationalgalleri
Familiebillede, 1914, Museum Jorn
Studier til Drachmannkroen 1909, Museum Jorn
Studier til Drachmannkroen 1911, Museum Jorn
Selvportræt ca.1919, Trapholt
Aksel Jørgensen, Chr. Tetzen-Lund med familie, 1912, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Aksel Jørgensen, Holger Drachmann's funeral, 1908, Skagens Kunstmuseum
Aksel Jørgensen, Loke og Jaette , 1913, private collection Germany
ksel Jørgensen, Drachmann's urn passe the honorary arch, 1908, Skagens Kunstmuseum
Aksel Jørgensen ,Pigernes Minde, 1907, Arbeitermusum Kopenhagen
udmærkelserRediger
Han blev Ridder af Dannebrog i 1926, Dannebrogsmand i 1933 og Kommandør af 2. grad 1943.
Han er begravet på Sorgenfri Kirkegård.
LitteraturRediger
- Troels Andersen: Aksel Jørgensen – liv og kunst 283 s. ISBN 978-87-21-02026-2 Borgen 2002
- Lars Kjærulf Møller: Fortegnelse over Aksel Jørgensens grafiske værk 2. opl. 1999. 175 s.
- Holger Jerrild, "Hos Professor Aksel Jørgensen", s. 588-597 i: Gads Danske Magasin, 1933.
Se ogsåRediger
Ekstern henvisningRediger
ReferencerRediger
- ^ Troels Andersen: . Nr 1. Borgen, 2002, [[Spezial:ISBN-Suche/9788721020262|ISBN 978-87-21-02026-2]], S. 9 ff.
- ^ V Lorry: Aksel Jørgensen - en sand kunstner Portræt af billedkunstneren Aksel Jørgensen. 2018.
- ^ Aksel Jørgensen: . Band 1. Mondes forlag, Kopenhagen 1932. ↑
- ^ Alexander Fugel: . Samleren: Kunsttidsskrift, Nr. 6, 1929, S. 107
- ^ Troels Andersen: . Band 1. Borgen, 2002, [[Spezial:ISBN-Suche/9788721020262|ISBN 978-87-21-02026-2]], S. 78 f.
- ^ Lars Kærulf Møller: . Hrsg.: Silkeborg Kunstmuseums Forlag. Silkeborg Kunstmuseums Forlag, Silkeborg 1989, [[Spezial:ISBN-Suche/8787932237|ISBN 87-87932-23-7]], S. 7