Søndagsskole har igennem mange år været et kendt ord, og et tilbud for børn, som mange kirker tilbyder under deres gudstjeneste. I dag kaldes søndagsskoler mange steder for Børnekirke, da ordet skole på nogen virker lidt negativt, og da det ikke er særligt på nudansk.

Jens Birkholm, Søndagsskole i asylet, 1906, Faaborg Museum.

Søndagsskoler, eller børnekirker, er særligt udbredt blandt frikirker.

Starten

redigér

Søndagsskolens egentlige stifter er Robert Raikes, der begyndte arbejdet 1780 i Gloucester i England. 1784 oprettede præsten Rowland Hill den første søndagsskole i London, og snart kom flere efter. 1785 dannedes i London et selskab til understøttelse af sagen efter Raikes’ tilskyndelse, og endnu inden 18. århundredes udgang var tanken gået til andre lande og til de forskelligste protestantiske kirkesamfund.[1]

I Norden

redigér

I dag har alle lande, hvor evangeliet prædikes, søndagsskoler. I Norden optog Sverige tanken forsøgsvis 1847 i Göteborg og med fuld kraft 1851 i Stockholm I Danmark var der små begyndelser til søndagsskoler i 1830’erne og 1840’erne, navnlig havde præsten Peter Outzen Boisen en kort tid søndagsskole i København. 1861 oprettede metodisterne en søndagsskoler i København. 1868 begyndte enkefru L.N. Brunskov under pastor Ove Hohlenberg’s tilsyn en folkekirkelig søndagsskoler, og 1869 fulgte skolebestyrer Axel V. Jacobsen efter med en anden søndagsskoler »Kirkelig Forening for indre Mission i København« optog søndagsskolesagen, og nu kom der fart i bevægelsen. Også ude i landet kom man med. Søndagsskoler er nu blevet indført i alle byer og de fleste steder på landet.[1]

Litteratur

redigér

Bjarne G. Olsen, Søndagsskoler i 130 år, ISBN 978-87-564-6145-0

Reference

redigér
Spire
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.