Søren Kryhlmand

dansk politolog

Søren Kryhlmand (født 2. april 1978 i Aabenraa[1]) er en dansk politolog, der siden 2020 har været departementschef i Beskæftigelsesministeriet.

Søren Kryhlmand blev uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2004 og har siden gennemført en lederuddannelse fra International Institute for Management Development i Schweiz.[2]

Han arbejdede fra 2005 til 2007 som fuldmægtig i Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor han 2007-2008 var ministersekretær. I 2008 kom han til Beskæftigelsesministeriet som først kontorchef og fra 2013 afdelingschef. I 2017 blev han direktør for Arbejdstilsynet, hvor han var til 2020. Her tiltrådte han som departementschef i Beskæftigelsesministeriet.[2]

Søren Kryhlmand blev i 2021 udnævnt af regeringen, KL og Danske Regioner som ambassadør for offentlig ledelse.[3]

Referencer redigér