Departementschef
En departementschef er den øverste embedsmand og administrative leder af et ministerium under den danske regering, og funger som ministerens nærmeste rådgiver. Vedkommende har det overordnede ansvar for den samlede forvaltning og koordinering af ministeriets interne enheder, herunder de underliggende styrelser og direktorater, der hører organisatorisk under departementet.[1] Departementschefer udnævnes formelt af kongen, efter indstilling fra regeringen.[2]
Antallet af departementschefer skifter i takt med oprettelse, nedlægning og sammenlægning af ministerier (og dermed departementer), og der er i øjeblikket 24 departementschefstillinger, som udgør den øverste del af centraladministrationens embedsstand.[3]
Da den danske regering i 29. august 1943 under besættelsen trådte tilbage, afløstes den af departementschefstyret, som varede frem til befrielsen.[4] Den person nogensinde, der har været departementschef i længst tid, er Michael Dithmer, departementschef i Erhvervsministeriet 2016-2024 og inden da departementschef i Erhvervs- og Vækstministeriet (2011-2016), Økonomi- og Erhvervsministeriet (2001-2011) og i Økonomiministeriet (1995-2001).[5][6]
Udnævnelse og vilkår
redigérDepartementschefer udnævnes formelt af monarken efter indstilling fra regeringen. I praksis er det den pågældende minister og regeringens ansættelsesudvalg, der træffer beslutningen. Stillingen er ikke tidsbegrænset, men kan besættes og afsluttes efter politisk ønske. Afskedigelse sker dog sjældent uden tungtvejende grunde.[7][8][9] Embedsmænd i disse stillinger ansættes i statens højeste lønrammer (41 og 42+[10]) og forventes at kunne betjene skiftende ministre og med partipolitisk neutralitet.[11] Alle departementschefer er omfattet af hvidvasklovgivning og er på Finanstilsynets PEP-liste (politisk eksponerede personer).[3]
I modsætning til mange andre lande udskiftes departementschefer normalt ikke automatisk ved regeringsskifte (som efter folketingsvalg). Tværtimod ses stillingen som en garant for stabilitet og kontinuitet i ministeriernes administrative ledelse.[9]
Samtlige departementschefer er ansat som tjenestemænd i henhold til Tjenestemandsloven, hvilket giver dem den særskilte ansættelsesretlige beskyttelser, der omfatter varig ansættelse, pensionsret og særlige afskedigelsesregler. Den samme lov underlægger dem imidlertid et disciplinært og personligt ansvarssystem, der muliggør formelle tjenstlige sanktioner og retslige disciplinærsager, hvis embedspligterne tilsidesættes.[8][12]
En analyse af departementschefsrollen viser, at posten næsten udelukkende besættes af cand.jur., cand.oecon. og cand.scient.pol. Kandidaterne har ofte roteret mellem ministerier og styrelser og udgør et lille, tæt netværk i centraladministrationen. Gennemsnitsalderen ved udnævnelse ligger i begyndelsen af 50’erne, og embedet fungerer ofte som springbræt til andre topposter i staten eller internationale organisationer.[13]
Historie
redigérI tilfælde hvor et ministerium tidligere var opdelt i flere departementer, bar den øverste embedsmand typisk titlen direktør. Et eksempel herpå er Udenrigsministeriets direktør, der havde flere underordnede departementschefer. I modsætning hertil blev betegnelsen generaldirektør historisk anvendt synonymt med departementschef, som en betegnelse for ministeriets øverste embedsmand. Denne terminologi er imidlertid forældet i dag. Den nuværende administrative struktur opererer med departementschefen som den entydigt øverste embedsmand i alle ministerier.[1]
Departementscheferne i statsministeriet, udenrigsministeriet, justitsministeriet og ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab, udgør Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål (hvor Statsministeriets departementschef er formand), som er et forberedende undervalg til Regeringens sikkerhedsudvalg og en del af regeringens krisestyringsorganisation. Skiftende regeringer har desuden typisk nedsat en række faste regeringsudvalg, herunder et Koordinationsudvalg og et Økonomiudvalg med fast ugentlig mødeaktivitet. Tilknyttet udvalgene er typisk et forberedende embedsmandsudvalg på departementschefsniveau.[14][15]
Udvikling, indflydelse og debat
redigérForskning og medier har i tiltalende grad diskuteret en voksende politisering af embedsværket. Kritikken går på, at departementscheferne, der formelt skal være partipolitisk neutrale, rådgiver stadig mere politisk-taktisk og indgår i håndteringen af sager med høj politisk karakter. Dette har ført til undersøgelseskommissioner (fx Tamilsagen, Skattesagen) og debat om embedsmandsetik.[13] Fra midten af 1970’erne er departementschefembedet blevet forvandlet fra et juristdomineret, regelorienteret topembedsværk til en strategisk politisk rådgiverrolle. Statistik over uddannelsesbaggrund viser, at juristers andel blandt departementschefer faldt fra omtrent tre fjerdedele i 1960 til blot godt en tredjedel i 2011, mens statskundskabere og økonomer tilsammen udgør hovedparten i dag.[16] Ligeledes har reformer i 1975–77, der indførte lettere forflyttelse, åremålsansættelse og et politisk styret ansættelsesudvalg, gjorde ancienniteten kortere og skabte et stærkere krav om “kemi” og politisk tæft i chefembedet.[17]
Forhenværende departementschef Bo Smith beskriver, hvordan mediernes dagsordensmagt, behovet for helhedskoordination og et stigende krav om offensiv rådgivning har gjort departementschefen til koncernleder og politisk sparringspartner.[18] Samtidig advarer Tim Knudsen om, at ønsket om partipolitisk neutralitet paradoksalt har fremmet “politiserende embedsmænd”, der fungerer som taktiske skjolde i skandalesager.[17] I debatbogen Departementschefsrollen – sprængt i stumper og stykker (2016), hævder de to tidligere topembedsmænd Peter Loft og Jørgen Rosted, at embedsværket er blevet til “politikfabrikker”, og foreslår enten en svensk model med politisk udnævnte topembedsmænd eller en model med viceministre og politiske kabinetter.[19] Begge løsninger sigter mod at genetablere et klarere skel mellem faglig og politisk rådgivning og imødegå det krydspres, hvor departementschefer på én gang skal sikre lovlighed, faglighed og ministersucces.
Danske departementschefer
redigérDer er per juni 2025, 24 departementschefer:[3]
Referencer
redigér- ^ a b Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. Lindhardt og Ringhof. s. 180. ISBN 978-87-11-31440-1.
- ^ a b Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (9. december 2024). "Ny departementschef i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab". mssb.dk. Hentet 25. juni 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b c d e "PEP-listen". Finanstilsynet. 17. juni 2025. Hentet 25. juni 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Transportministeriet - Departementschefstyret". Ministeriet. Transportministeriet. Arkiveret fra originalen 4. november 2014. Hentet 2014-11-04.
- ^ Michael Dithmer har været departementschef længere end nogen anden. Særligt tre ting har ændret sig, siger han på Folkemødet. Altinget, 17. juni 2022. Hentet 12. august 2023.
- ^ Michael Dithmers CV Arkiveret 12. august 2023 hos Wayback Machine. Erhvervsministeriet. Hentet 12. august 2023.
- ^ Eva Bøgelund (26. juni 2019). "Sådan bliver du departementschef". Djøf. Hentet 25. juni 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b "tjenestemand". Lex. 2024-06-19. Hentet 2025-06-25.
- ^ a b "departement". Lex. 2024-10-29. Hentet 2025-06-25.
- ^ Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (januar 2025). "Lønoversigt for departementschefer pr. januar 2025" (PDF). Hentet 25. juni 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "departement". Lex. 2024-10-29. Hentet 2025-06-25.
- ^ Rigsrevisionen (januar 2007). "Ansættelsesformer i staten (RB A401/07)" (PDF). Hentet 25. juni 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b "Departementschef anno 2013" (PDF). rucforsk.ruc.dk. 2013. Hentet 25. juni 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Dybvad-udvalget (3. marts 2023). Bedre samspil mellem Folketing, regering, embedsværk og medier (PDF). Copenhagen: Djøf.
- ^ Granskningsudvalget (27. november 2023). "Forretningsorden for møder i faste regeringsudvalg". ft.dk. Hentet 25. juni 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Nielsen, P. H. (2013). Departementschefer i det nye årtusinde. Administrativ Debat, 2013(2), 26-28.
- ^ a b Knudsen, Tim (2011). "Den politiserende embedsmand i Danmark" (PDF). Nordisk Administrativt Tidsskrift. 88 (3): 206-211.
- ^ Smith, Bo (2013). "Udviklingen i departementschefrollen". Administrativ Debat. 2013 (2).
- ^ Knudsen, Tim (2016). "Departementschefsrollen sprængt i stumper og stykker". Politi. 19 (4).
- ^ Ny departementschef i Statsministeriet, Statsministeriet, hentet 12. juni 2021
- ^ Kent Harnisch bliver ny departementschef i Finansministeriet. Finansministeriet, 26. maj 2023. Hentet 12. august 2023.
- ^ Hidden
- ^ Ny departementschef i Justitsministeriet, Justitsministeriet, hentet 12. juni 2021
- ^ a b c d Statsministeriet meddeler, Statsministeriet, hentet 12. juni 2021
- ^ Departementschefer flytter rundt: Social- og Ældreministeriet får ny topchef, Altinget, hentet 13. juni 2021
- ^ Ny departementschef i Skatteministeriet Skatteministeriet, Skatteministeriet, hentet 1. oktober 2024
- ^ Ny departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hentet 12. juni 2021
- ^ Ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Arkiveret 12. juni 2021 hos Wayback Machine, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hentet 12. juni 2021
- ^ Departementschefen, Sundhedsministeriet, hentet 13. juni 2021
- ^ Ny departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsministeriet, hentet 13. juni 2021
- ^ Ny departementschef i Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og Undervisningsministeriet, 3. marts 2023. Hentet 12. august 2023
- ^ https://www.fmn.dk/da/ministeriet/forsvarsministeriet/departementschefen/
- ^ https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/-cv-pernille-langeberg-dc-fmn-.pdf
- ^ Ny departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, hentet 12. juni 2021
- ^ Jens Brøchner bliver ny departementschef i Erhvervsministeriet, Erhvervsministeriet, hentet 1. oktober 2024
- ^ Udlændinge- og Integrationsministeriet får ny departementschef. Udlændinge- og Integrationsministeriet. 29. september 2021. Hentet 12. august 2023
- ^ https://www.berlingske.dk/indland/beskaeftigelsesministeriet-faar-ny-departementschef
- ^ Sophus Garfiel, Altinget, hentet 13. juni 2021
- ^ Miljøministeriet, pressemeddelelse (14. marts 2023). "Ny departementschef i Miljøministeriet". Hentet 25. juni 2025.
- ^ Departementschef Arkiveret 18. juni 2021 hos Wayback Machine, Kulturministeriet, hentet 12. juni 2021
- ^ KULTURMINISTERIET FÅR NY DEPARTEMENTSCHEF, Kulturministeriet, hentet 13. juni 2021
- ^ Ny departementschef til Kirkeministeriet, Kirkeministeriet, hentet 12. juni 2021
- ^ Stig Henneberg bliver ny departementschef i Økonomiministeriet, Økonomiministeriet, dateret 1. august 2023
- ^ Ældreministeriet (20. december 2024). "Ny departementschef i Ældreministeriet". aeldremin.dk. Hentet 25. juni 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)