Søsterhøj-senderen
Søsterhøj-senderen er et tv-tårn og en sendestation for radio- og kommunikationssignaler, der blev indviet maj 1956.[1]
Senderen er lokaliseret i bydelen Højbjerg på Søsterhøj i den sydlige del af Aarhus.[2] Antennemasten har en samlet højde på 216,1 meter, hvoraf de nederste 65 meter udgøres af et rundt betontårn i kote 104 med en diameter på syv meter. Mastens top ligger dermed 320 meter over havets overflade [3]. Fra tårnet udsendes både radio- og tv-signaler, og det har tidligere indgået i en radiokæde, som transmitterede signalerne rundt i landet til de øvrige sendere. Senderen bliver understøttet af 9 wirer fastgjort på jorden af betonfundamenter. Sendemasten blev taget i brug 14. maj samme måned som indvielsen.
Den 6. marts 1975 fandt en ulykke sted[4], da et mindre propelfly, der havde destination mod Kirstineminde Flyveplads i Skejby, havde overset masten i lav sigtbarhed. Far og søn, Egon og Ole Hansen, fløj ind i en af mastens barduner, styrtede og afgik begge ved døden[5].
I forbindelse med overgangen til digitalt TV-signal, blev senderens antenne i oktober 2009 udskiftet ved hjælp af en helikopter[6]. Samtidigt blev antennens polarisering ændret fra lodret til vandret, hvilket krævede en tilsvarende drejning af østjydernes modtager-antenner for at opfange signalet. Ændringen blev udført før planlagt, og uden at Danmarks Radio og TV2 var blevet informeret. Det resulterede i, at mange østjyske TV-seere fik sort skærm.[7]
Fakta om Søsterhøj-senderen
redigérSendemasten transmitterer følgende radio- og tv-signaler:
Frekvens | Kanal | Polarisering | Effekt | Signal |
---|---|---|---|---|
88,10 MHz | FM | Horisontal | 60 kW | DR-P1 |
91,70 MHz | FM | Horisontal | 60 kW | DR-P3 |
95,90 MHz | FM | Horisontal | 60 kW | DR-P4 |
103,00 MHz | FM | Horisontal | 60 kW | Radio 4 |
227,36 MHz | VHF-III 12C | Vertikal | 4 kW | DAB-1 |
232,49 MHz | VHF-III 13B | Vertikal | 1 kW | DAB-2 |
514 MHz | UHF-IV 26 | Horisontal | 10 kW | DVB-T (MUX1) |
594 MHz | UHF-V 36 | Horisontal | 10 kW | DVB-T2 (MUX6) |
658 MHz | UHF-V 44 | Horisontal | 10 kW | DVB-T (MUX2) |
746 MHz | UHF-V 55 | Horisontal | 10 kW | DVB-T2 (MUX5) |
754 MHz | UHF-V 56 | Horisontal | 10 kW | DVB-T (MUX4) |
858 MHz | UHF-V 69 | Horisontal | 10 kW | DVB-T (MUX3) |
Eksterne kilder/henvisninger
redigér- ^ Fjernsynet indtager Danmark | Historie | DR
- ^ "Mastedatabasen", mastedatabasen.dk, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, hentet 2. juli 2023
- ^ Radiokædetårne på danskradio.dk
- ^ Accident Piper PA-28-151 Warrior OY-BGJ, Thursday 6 March 1975
- ^ arkiv.dk | Hansen, Egon, 1923-1975, Hasle, Ejendomsmægler Hansen, Agnete, 1926-1998, Hasle
- ^ Problemfri udskiftning af antenne
- ^ https://www.dr.dk/presse/problemer-med-det-digitale-tv-signal-i-aarhus