SAP Business One er et administrativt it-system udviklet af SAP AG til små og mellemstore virksomheder. Systemet har fuld integration til "storebroderen" SAP R/3, og bliver derfor også anvendt af store koncerner i mindre datterselskaber.

SAP Business One
SAP Business One Klient
Udvikler(e)SAP AG
Stabil version9.1
Skrevet iC++
C#/.NET
OperativsystemMicrosoft Windows / SAP HANA (Server), Microsoft Windows (Klienter)
Tilgængelig påArabisk, Kinesisk, Tjekkisk, Dansk, Hollansk, Engelsk, Finsk, Fransk, Tysk, Græsk, Hebræisk, Ungarsk, Italiensk, Japansk, Koreansk, Norsk, Polsk, Portugisisk, Russisk, Slovak, Spansk, Svensk, Tyrkiskh
TypeERP
LicensOphavsret
Hjemmesidehttp://www.sap.com/solution/sme/software/erp/small-business-management/overview

Historie

redigér

SAP Business One blev udgivet første gang i Israel i 1996 under navnet "Menahel" eller "TopManage" på engelsk. I marts 2002 opkøbte SAP TopManage for at have et produkt til og små og mellemstore virksomheder i deres produktportefølje og omdøbte det til navnet SAP Business One.

SAP Business One blev lanceret på det danske marked i 2003 som en standardløsning.

Moduler

redigér

SAP Business One er opdelt i 13 moduler der dækker over et firma's normale aktiviteter. De mest brugte moduler er Finans, Salgsmuligheder, Salg, Indkøb, Forretningspartner, Bankafvikling og Lagerstyring.[1]

  • Administration, hvor diverse stamdata og definitioner opsættes
  • Finans, hvor Kontoplan opsættes og finans-postringer oprettes
  • Salgsmuligheder, hvor lead-generering bruges til at holde overblik over potentielle salg og indkøb
  • Salg, hvor salgs-processen foretages (Tilbud > Ordre, Levering > Faktura)
  • Indkøb, hvor indkøbs-processen foretages (Tilbud > Ordre, Levering > Faktura)
  • Forretningspartnere, hvor stamdata om kunder, kundeemner og leverandører vedligeholdes
  • Bankafvikling, hvor betaling af indkommende (salg) og udgående (indkøb) betalinger oprettes
  • Lagerstyring, hvor vare-stamdata vedligeholdes og der holdes styr på lagres antal og værdi
  • Ressourcer, hvor stamdata om ressourcer (maskiner og mennesker) der indgår i produktionen (kapacitet og plan) defineres [kun SAP 9.1 og senere]
  • Produktion, hvor Styklister er vedligeholdt og produktionsordre oprettes
  • Material Requirements planning (MRP), hvor forecasts af nødvendige varer i salg/produktion er defineret, så der kan laves indkøbsforslag
  • Service, hvor service-kontrakter vedligeholdes og servicekald oprettes
  • Personal, hvor medarbejderstamdata (Navne, kontakt-information, roller osv.) er vedligeholdt

Hvert module tager sig af en specifik aktivitet, men modulerne er linket de steder det giver mening. Eksempel: En salgsfaktura will også laves en finanspostering i finans-modulet.

Udgivelser

redigér
År Version Vigtigste ændringer
2014 SAP Business One 9.1 Resource modul
2013 SAP Business One 9.0 Simplere login, Lokationsstyring
2012 SAP Business One 8.82 Forbedret brugervenlighed, SAP HANA Support
2011 SAP Business One 8.81 Profitcenter dimensioner, Cockpit
2010 SAP Business One 8.8 Crystal Reports integration, Én kodebase
2008 SAP Business One 2007 Ny afstemningsmekanisme
2006 SAP Business One 2005 Forbedret brugervenlighed og rapporter, Forbedret SDK
2004 SAP Business One 2004 Global Udgivelse, SAP Business One SDK

Før SAP Business One 2004 existerede der landespecifikke versioner med navnet 6.x indtil den globale udgivelse i 2004. I Danmark hed denne version 6.5

Partnere

redigér

SAP Business One er leveret til slutbrugere via SAP's globale partner netværk (SAP PartnerEdge) some består af "Value Added Resellers" (VAR) [Partner som sælger og implementere produktet] og "Software Solution Partners" (SSP) [Partner som sælger standard tillægsmoduler til produktet]

Udvidelse og tilpasningsmuligheder

redigér

Kundetilpasset udvikling (kaldet Add-ons) er mulig gennem SAP Business One's SDK.[2] Det er COM-baseret udvikling lavet via Microsoft Visual Studio med C# eller VB.NET

SAP Business One's SDK består af:

  • Data Interface API (DI-API), hvor du kan oprette nye objekter (f.eks. en kunde eller en faktura) uden at bruge SAP Business One klienten men stadig leve op til forretningsreglerne for systemet[3]
  • User interface API (UI-API), hvor du kan tilpasse SAP Business One klientens skærmbilleder, lave nye og/eller blokere det normale interaktions-flow[4]
  • SAP Business One Integration Technology (B1i), hvor du kan lave forretning workflows ved brug af XML/XSLT[5]
  • Service Layer for SAP HANA, hvor du kan via programmering protokollen OData, skabe forretningsobjekter[6]

Kode eksempler

redigér

Eksempel #1 - DI-API: Opret en Udgående faktura i systemet (company)

var invoice = (Documents) company.GetBusinessObject(BoObjectTypes.oInvoices);

//Invoice Header Data
invoice.CardCode = "C20000";
invoice.DocDate = DateTime.Today;

//Invoice Line Data 
var lines = invoice.Lines;
lines.ItemCode = "A0001";
lines.Quantity = 2;
lines.Price = 200;
lines.Currency = "EUR";

//Add invoice to system
invoice.Add();

Eksempel #2 - UI-API: Tilføj en knap til et eksisterende SAP Business One skærmbillede (form)

var item = form.Items.Add("BTN_UID", BoFormItemTypes.it_BUTTON);
item.Top = 10;
item.Left = 100;
item.Width = 80;
item.Height = 22;
var button = (Button)item.Specific;
button.Caption = "Hello World";

Eksempler på typer af Add-ons udviklet af VAR og SSP partnere kan findes her: SAP Application Development Center Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine og her: SAP Store

Ekstern henvisning

redigér
  1. ^ SAP Business One Application
  2. ^ "SAP Business One SDK". Arkiveret fra originalen 30. marts 2015. Hentet 17. marts 2015.
  3. ^ "SAP Business One SDK - DI-API". Arkiveret fra originalen 21. marts 2015. Hentet 17. marts 2015.
  4. ^ "SAP Business One SDK - UI-API". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 17. marts 2015.
  5. ^ SAP Business One SDK - B1i
  6. ^ Service Layer for SAP HANA