SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er et dansk-udviklet system til kortlægning og registrering af kulturmiljøer og udpegning af bevaringsværdige bygninger. SAVE har været anvendt ved udarbejdelsen af bydelsatlas, kommuneatlas, kulturmiljøatlas og kulturarvsatlas i regi af først Planstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og siden Kulturarvsstyrelsen siden 1987. Kontorchef Gregers Algreen-Ussing, siden professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, var en ledende kraft i skabelsen af SAVE-systemet.

SAVE har to niveauer: Et holistisk niveau, hvor kulturmiljøer, landskabelige kvaliteter og landmarks kortlægges (uden kvantitativ bedømmelse) samt en vurdering af enkelte bygningers bevaringsværdier, typisk i bykerner (med kvantitativ bedømmelse).

Enkeltbygninger vurderes på fem områder:

  • arkitektonisk værdi, fx om bygningen er et godt eksempel på en bestemt byggestil, eller en egns- eller tidstypisk byggemåde-
  • kulturhistorisk værdi, fx om bygningen er blevet beboet af en kulturhistorisk personlighed, eller har spillet en særlig historisk rolle.
  • miljømæssig værdi, fx om bygningen indgår i et særligt bymiljø.
  • originalitet, dvs. om bygningen fremstår, som da den blev bygget.
  • tilstand, dvs. om bygningen er velholdt.

Vurderingerne sammenfattes i en karakter fra 1–9, og hvor bygninger med karakter 1–4 betegnes som bevaringsværdige.

Udpegning af en bygning som bevaringsværdig gælder bygningens ydre i modsætning til bygningsfredning, der har betydning for, hvad husejeren må og ikke må med sin ejendom. En kommune kan optage bevaringsværdige huse i en lokalplan eller kommuneplan, og Kulturarvstyrelsen kan udpege bevaringsværdige huse med samme virkning, som hvis de var optaget i en kommuneplan eller lokalplan.[1]

Se også redigér

Litteratur redigér

  • Gert Bech-Nielsen: SAVE – en kritisk analyse, København: Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Energiministeriet 1997.
  • Byens træk. Om by- og bygningsbevaringssystemet SAVE, København: Planstyrelsen, Miljøministeriet 1992.
  • InterSAVE – International Survey of Architectural Values in the Environment, København: Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1995.

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om software og programmering er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 Spire
Denne artikel om en offentlig myndighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.