Saltdiapir

En saltdiapir (tidligere kaldet salthorst) er en stor samling af fast stensalt i undergrunden, som normalt har form som en ryg. Mindre udviklede saltophobninger kaldes saltpuder. En saltdiapir kan være flere tusinde meter høj, flere kilometer lang og kan nå jordoverfladen i ørkenområder som saltgletsjere [1].

Saltdiapir, der tvinger kalklagene op, så der kan laves kalkgruber som ved Mønsted og Daugbjerg

Enkeltstående saltformationer, der har form som en svamp eller en omvendt dråbe, kaldes saltdiapirer ((græsk): 'gennembore')[2][3][4].

Saltdiapirer i DanmarkRediger

I Danmark produceres der årligt omkring 600.000 ton salt fra en saltdiapir ved Hvornum ved Mariager Fjord.[5] Man regner med at denne saltdiapir er så stor, at der vil være salt til uændret udvinding i 16.000 år.

Saltdiapiren ved Lille Torup ved Viborg har siden 1987 været brugt som gaslager. Naturgasproduktionen i Nordsøen er relativ konstant, mens forbruget er stærkt sæsonafhængigt. Saltformationen er gastæt, så der er udskyllet syv "kaverner", der er 2-300 m høje og 50-65 m i diameter. Det tog to-tre år at udskylle en kaverne, og efter ti-tyve år skal der genudskylles, for at kompensere for saltets bevægelser. Naturgassen opbevares ved 150-200 bar[6].

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Den Danske Ordbog
  2. ^ Ole Vejbæk: kap. Ørken og salthav i "Naturen i Danmark – Geologien", 2006, Gyldendals Forlag, ISBN 87-02-03027-6. ss. 136-38
  3. ^ Den Store Danske Encyklopædi bind 5, daoisme-ermol, ISBN 87-7789-009-4, s. 117
  4. ^ Julia Jackson: Glossary of Geology, 1987, American Geological Institute, ISBN 0-922152-34-9, s. 563
  5. ^ "AkzoNobel Danmark". Arkiveret fra originalen 26. januar 2012. Hentet 29. september 2012. 
  6. ^ Energinet.dk Gaslager A/S Arkiveret 14. oktober 2012 hos Wayback Machine 14. august 2012
 Spire
Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.