Åbn hovedmenuen

Tryk er kraft pr. arealenhed. Således er den afledte SI-enhed for tryk newton pr. kvadratmeter, og denne enhed kaldes for Pascal (Pa).

Hvis eksempelvis en væske eller en gas opbevares i en beholder, vil den udøve et vist pres på hver arealenhed af de dele af beholderen den er i berøring med; dette pres "mærker" beholderens vægge som en vis kraftpåvirkning pr. arealenhed. Et instrument der måler trykket i beholderen, kaldes et manometer.

Det tryk som Jordens atmosfære øver ved havniveau, varierer med vejret og kan måles med et barometer. Den gennemsnitlige værdi er 101 kPa, (se også normaltryk) hvilket svarer til trykket fra en vandsøjle på ca. 10 meter. Dette tryk opleves af alle flader; således påvirkes f.eks. hver kvadratcentimeter af menneskets hud af et tryk svarende til 1 kilogram. Når dette ikke "mærkes", skyldes det at trykket er det samme inde i kroppen.

Indholdsfortegnelse

Trykenheder og konverteringsfaktorerRediger

  Pascal bar N/mm² kp/m² kp/cm² (=1 at) atm torr PSI
1 Pa (N/m²)= 1 10-5 10-6 0,102 0.102×10-4 0,987×10-5 0,0075 1,450377×10-4
1 bar (daN/cm²) = 100.000 1 0,1 10200 1,02 0,987 750 14,5
1 N/mm² = 106 10 1 1,02×105 10,2 9,87 7500 145,0377
1 kp/m² = 9,81 9,81×10-5 9,81×10-6 1 10-4 0,968×10-4 0,0736 0,00142
1 kp/cm² (1 at) = 98100 0,981 0,0981 10000 1 0,968 736 14,2
1 atm (760 torr) = 101325 1,013 0,1013 10330 1,033 1 760 14,7
1 torr = 133 0,00133 1,33×10-4 13,6 0,00136 0,00132 1 0,019
1 PSI = 6894 0,069 0,0069 704 0,0704 0,068 51,7 1

Tryk i en væskesøjleRediger

Trykket i en væskesøjle er den kraft som påvirker væskesøjlen på et givent areal.

 

Trykket skyldes den overliggende væskemængdes nedadgående kraft. Denne kraft skyldes tyngdekraften, og er defineret som   .

Massen i førnævnte formel kan også beskrives som rumfanget af søjlen multipliceret med densiteten. Rumfanget er lig arealet og højden af væskesøjlen multipliceret. Massen kan derfor beskrives som,  . Ved at indsætte dette nye udtryk i formlen for tyngdekraften, kan tyngdekraften på væskesøjlen også skrives som  .

Trykket kan derfor også skrives som

 

Hvis dette udtryk forkortes, ser vi at trykket i væsken er uafhængigt af arealet.

 

Man kan derfor udregne et givent tryk  , i en vis dybde/højde i en væskesøjle, hvis man kender højden  , og densiteten   af den pågældende væske, og tyngdeaccelerationen   samt trykket   ved overfladen såfremt dette tryk er opgivet.

Se ogsåRediger

LitteraturhenvisningerRediger

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til: