Åbn hovedmenuen
Højderne i Samaria, 2011
Kort over de nordlige og sydlige kongeriger i oldtidens Israel og Judæa. Samaria var hovedstaden i kongeriget Israel (i blåt). 830-tallet f.Kr.

Samaria eller Shomron (hebraisk: שומרון, Šoməron; græsk: Σαμάρεια; arabisk: سامريّون, Sāmariyyūn eller السامرة, as-Samarah – også kendt som جبال نابلس, Jibal Nablus) er en bjergrig region i Israel vest for Jordanfloden og omtrent den nordlige del af Vestbredden. Navnet er afledt fra oldtidens by Samaria, en gang hovedstaden i kongedømmet Israel.[1] Navnet samaritanere kommer af navnet på regionen. I løbet af seksdageskrigen i 1967 blev hele Vestbredden erobret af Israel. Jordan overgav sit krav på området til Palæstinas befrielsesbevægelse (PLO) i november 1988. I 1994 blev kontrollen af Områderne 'A' og 'B' overført til de palæstinensiske myndigheder.

EtymologiRediger

Navnet Samaria har bibelsk oprindelse, afledt fra egenavnet eller måske stammenavnet Shemer, som kong Omri af Israel købte stedet af ifølge Første Kongebog 16:24.[2] Det var det eneste navn, som blev benyttet for dette område fra oldtiden og frem til Jordans erobring af det i 1948. Da kaldte jordanerne området "Vestbredden".[3]

GeografiRediger

I nord grænser Samaria til Jisreeldalen; i øst af Jordandalen; i vest af Karmelbjerget (i nord) og den frugtbare slette Saron (i vest); i syd af bjergene ved Jerusalem. I bibelsk tid blev det sagt, at Samaria "nåede fra Middelhavet til Jordandalen",[4] medregnet Karmelberget og Saronsletten. Bjergene i Samaria er ikke særlig høje og når sjældent over 800 meter. Klimaet er mere mildt end klimaet længere mod syd.

NoterRediger

  1. ^ Harvard Expedition to Samaria, 1908–1910, Harvard University
  2. ^ Nettbibelen: Første Kongebok 16:24
  3. ^ «This Side of the River Jordan; On Language», Forward, Philologos, 22. september 2010.
  4. ^ Nelson's Encyclopædia, London, 1907, v. IX, s. 204

Se ogsåRediger