Sandur

bygd på Sandoy, Færøerne
SANDUR
Sandoy Sandur
Dansk navn Sand
Indbyggere 599 (2005)
Areal 48 km2
Postnummer FO 210
Markatal 97
Borgmester Brandur Sandoy
websted Sands kommuna Arkiveret 11. marts 2007 hos Wayback Machine
Beliggenhed ?

Sandur er en færøsk bygd på øen Sandoy. Bygden er den eneste bebyggelse i Sands kommune. Sandur havde 593 indbyggere i 2005.

Sandur er en af de ældste bygder på Færøerne. Den har helt fra landnamstiden omkring 825, været hovedbygden på øen, og har 13 gamle býlingar bygdedele, hvoraf de fleste nu er sammenvokset til en bygd.

Der er fiskerihavn, fiskefiletfabrik, to banker, posthus, tøjforretning, tankstationer, bilværksted og købmandsforretning i bygden.

Kirken fra 1839 er en af de gamle færøske trækirker. En påsat brand forårsagede i 1988, at en del af kirken brændte. Den nedbrændte del blev genopbygget, og den nuværende kirke er en nøjagtig kopi af den fra 1839.

I 1863 blev en møntskat fundet i forbindelse med en begravelsekirkegården. Af de 98 sølvmønter er de ældste fra ca. år 1000. Møntskatten er i dag udstillet på Færøernes Nationalmuseum iThorshavn. I 1969-70 blev en arkæologisk udgravning udført under den nuværende kirke, og man fandt rester af fem ældre kirker, den ældste en stavkirke fra ca. år 1100. De sidste år er der foretaget udgravninger nord for kirken, og man har fundet beviser for bosættelser fra omkring år 900.

I 1988 købte Sands fornminnissavn et ældre færøsk hus Norðara Koyta, og ombyggede det til lokalmuseum. Desuden ejer foreningen også den gamle købmandsbutik handilin á Grótteigum, som købmanden Jóhan Mortensen fra Tvøroyri lod bygge, efter at den frie handel i 1856 blev tilladt på Færøerne.

Om sommeren er der bådsture fra Sandur til fuglefjeldene vest for Sandoy. Der er vandre- og bilvej ud til Søltuvík, vest for bygden. Fra Sandur sejler personfærgen M/S Sildberin til naboøen Skúvoy. Der er busforbindelser til alle øens bygder.

Der er gæstehus og campingplads og søerne Sandsvatn og Gróthúsvatn, hvor der et rigt fugleliv og gode fangstmuligheder for lystfiskerne.

Galleri

redigér

Eksterne henvisninger

redigér


61°49′56″N 06°49′09″V / 61.83222°N 6.81917°V / 61.83222; -6.81917

 Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.