Sheffield-klassen (også Type 42, også omtalt som Birmingham-klassen) er en destroyer brugt af Royal Navy og Armada de la República Argentina. Klassen er navngivet efter det første skib i klassen HMS Sheffield (D80), der blev sænket under Falklandskrigen i 1982.

Sheffield-klassen
Klasseoversigt
TypeDestroyer
Tidligere bruger(e) Royal Navy
Bruger(e) Argentinas flåde
VærftVickers Shipbuilders
Cammell Laird & Co
Swan Hunter
Vosper Thornycroft
AFNE (Argentina)
Byggeperiode1970-1985
Byggede enheder16
Operative enheder1
Udgåede enheder15
Tekniske data
DeplacementBatch 1 & 2: 4.100 tons
Batch 3: 4.775 tons
LængdeBatch 1 & 2: 125,00 meter
Batch 3: 141,10 meter
BreddeBatch 1 & 2: 14,30 meter
Batch 3: 15,20 meter
Dybgang5,80 meter
FremdriftRolls Royce Olympus TM3B gasturbiner (50.000 Hk)
2× Rolls Royce Tyne RM1A forlægningsgasturbiner (8.000 Hk)
Hjælpemaskineri4× Paxman Ventura 16YJCAZ dieselgeneratorer (4× 1 MW)
Fart30 knob
Rækkevidde4.000 sømil (ved 18 knob)
BesætningBatch 1 & 2: 253
Batch 3: 287
Sensorpakke1× Type 1022/965P luftvarslingsradar
1× Type 996/992Q 3-D luftvarslingsradar
2× Radar Type 909 GWS-30 ildledelsesradar
1× Type 1007 navigationsradar
1× Type 2050 / 2016 sonar
Soft kill-udstyr4× Sea Gnat missilvildledningssystem
Type 2170 torpedovildledningssystemsystem
Artilleri1× Vickers 114 mm kanon
2× Phalanx CIWS (kun UK)
2× 20 mm BMARC maskinkanoner
Missiler1× GWS-30 Sea Dart missilsystem (22 missiler, 40 missiler på batch 3)
MM.38 Exocet (kun Argentina)
Torpedoer2× 3-tube STWS-1 torpedorør (kun Argentina)
FlyWestland Lynx
FlyfaciliteterHelikopterdæk samt hangar
Mindre både om bordRHIB

Historie

redigér

Klassen blev designet i slutningen af 1960'erne til at kunne beskytte flåden mod den hastigt udviklende lufttrussel. I alt blev der bygget 14 skibe i tre serier (batches), hvoraf fire stadig er i tjeneste (HMS Liverpool, Gloucester, Edinburgh and York). Derudover er der bygget to skibe (Batch 1) til Argentinas flåde, hvoraf den ene stadig er i aktiv tjeneste. Skibene udgør, sammen med Duke-klassen, hjørnestenen i Royal Navy, selvom de gradvist bliver udskiftet med den moderne Daring-klasse. HMS Sheffield og HMS Coventry (D118) blev sænket af argentinske flåde under Falklandskrigen (Dette var første gang siden 2. verdenskrig at to krigsskibe af samme design mødte hinanden i en krigssituation, da Kriegsmarinen erobrede fire korvetter af Flower-klassen i Frankrig i 1940).

Da Labour-regeringen i 1966 annullerede luftforsvarsdestroyerne af Bristol-klassen efter konstruktionen af et skib sammen med den foreslåede hangarskibsklasse var der stadig et behov for et antal luftforsvarsdestroyere med samme egenskaber som Bristol-klassen. Resultatet blev Sheffield-klassen, der desuden blev udrustet med en hangar samt et helikopterdæk.

Designet var budgetteret med et loft på 19 millioner pund per skib, dette holdt dog ikke længe. Det originale design (21 millioner £) var ens med "batch 3" skibene. Men for at begrænse overforbruget på budgettet fjernede man 14,30 meter fra forskibet, hvorved man ændrede skibets skrogform betragteligt. Disse skrogforkortelser viste under værfternes søprøver gang på gang at have en ganske uheldig indflydelse på skibenes sødygtighed. Efterfølgende blev der installeret forstærkende spanter på batch 1 og 2 skibene for at imødegå det stres der uundgåeligt kom på skibene grundet skrogenes strukturændringer.Batch 3 skibene modtog derimod en ekstern spant placeret langskibs for at kompensere for det stres på skibets længdeakse.

Det første skib i klassen, HMS Sheffield, var oprindeligt udstyret med "udstødningsafledere" på sin skorsten for således at minimere skader på de antenner der er placeret over skorstenen. Dette er dog en alvorlig brist for skibets sikkerhed, da disse afledere bliver ganske varme under brug og dermed er gode mål for infrarøde missiler. Disse afledere blev efterfølgende fjernet og alle andre skibe blev udstyret med et andet system der blander ventilationsluft med udstødningen for således at nedkøle udstødningen og reducere skibenes termiske signaturer.

De to argentinske skibe er begge baseret i Puerto Belgrano; ARA Santissima Trinidad bliver benyttet som reservedelslager til sit søsterskib, Hercules, som har fået ombygget sin agterste overbygning og hangar samt installationen af et Exocet-system.

Designdetaljer

redigér

Type 42 destroyere blev bygget til at fylde hullet efter annulleringen af den større Type 82 destroyer. Den skulle kunne løse de samme opgaver, men lignende systemer på et mindre og mere effektivt skrog. Skibene primære våbensystem er GWS-30 Sea Dart luftforsvarsmissilsystemet, der dog efter nutidens standard må anses som værende ganske forældet.

Sheffield-klassen er derudover udrustet med en 114 mm Vickers Mark 8 kanon samt seks torpedorør. To Phalanx Mk. 15 CIWS blev udstyret på de britiske skibe i klassen efter tabet af HMS Sheffield på grund af et Exocet missil. Batch 3 er i forhold til de to tidligere versioner opgraderet betragteligt selvom det planlagt Sea Wolf missilsystem aldrig blev installeret. De to argentinske skibe er ikke kun tiltænkt som luftforsvarsskibe og er derfor også udrustet med fire MM.38 Exocet antiskibsmissiler, men ikke med en CIWS.

I de senere år er vigtigheden af de aldrende Type 42 destroyere øget på grund af Storbritanniens aktivistiske udenrigspolitik samt fjernelsen af Sea Dart missilerne fra Invincible-klassen. Dog har det været nødvendigt at udsende Duke-klassen frem for Sheffield-klassen til kampzoner da Sheffield-klassens kamp- og fremdrivningssystemer er aldrende og begynder at have alvorlige fejl og mangler. I 2010 besluttedes det at skibene gradvist skal udfases frem til 2013.

Alle skibene fremdrives af 2 Rolls Royce TM3B Olympus og 2 Rolls Royce RM1C Tyne gasturbiner i et system hvor det ene sæt turbiner benyttes til normal fremdrivning og det andet sæt når der kræves høj fart. Alle skibene er udstyret med fire Paxman Ventura 16YJCAZ dieselgeneratorer, der hver især kan producere 1 MW, (440V 60 Hz).

Skibe i klassen

redigér
Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
Batch 1
D80 Sheffield 15. januar 1970 10. juni 1971 16. februar 1975 Dronning Elizabeth II Sænket den 4. maj 1982 under Falklandskrigen GNUD
D86 Birmingham 28. marts 1972 30. juli 1971 3. december 1976 Lady Empson Udgået 31. december 1999, efterfølgende skrottet GQEN
D87 Newcastle 21. februar 1973 24. april 1975 23. marts 1976 Lady Pelham-Clinton-Hope Udgået 1. februar 2005, efterfølgende skrottet GQIH
D88 Glasgow 16. maj 1974 14. april 1976 25. maj 1977 Lady Treacher Udgået 1. feburar 2005, efterfølgende skrottet GQIJ
D108 Cardiff 6. november 1972 22. februar 1974 24. september 1979 Lady Gilmore Udgået 14. juli 2005, efterfølgende skrottet GQIF
D118 Coventry 29. januar 1973 21. juni 1974 10. november 1974 Sænket den 25. maj 1982 under Falklandskrigen GDKG
Batch 2
D89 Exeter 22. juli 1976 25. april 1978 19. september 1980 Lady Mulley Udgået 27. maj 2009, skrottet september 2011 GVUJ
D90 Southampton 21. oktober 1976 29. juni 1979 31. oktober 1981 Udgået 12. februar 2009, skrottet oktober 2011 GVUK
D91 Nottingham 6. februar 1978 18. februar 1980 14. april 1983 Lady Leach Udgået 11. februar 2010, skrottet 2011 GZIR
D92 Liverpool 5. juli 1978 25. september 1980 1. juli 1982 Lady Strathcona Udgået 30. marts 2012, skrottet 2014 GZIS
Batch 3
D95 Manchester 19. maj 1978 24. november 1980 16. december 1982 Udgået 24. februar 2011, skrottet 2014 GYHG
D96 Gloucester 20. oktober 1979 2. november 1983 11. september 1985 Hertuginden af Gloucester Udgået 30. juni 2011, afventer skrotning GBBF
D97 Edinburgh 8. september 1980 14. april 1983 17. december 1985 Lady Heseltine Udgået 6. juni 2013, afventer skrotning GBBE
D98 York 18. januar 1980 20. juni 1982 9. august 1985 Lady Gosling Udgået 27. september 2012, afventer skrotning GBBB
Armada de la República Argentina
D2 Hércules 16. juni 1971 24. oktober 1974 12. juli 1976 I tjeneste
D2 Santisima Trinidad 11. oktober 1971 9. november 1974 1. juli 1981 Oplagt i 2004, sank 21. januar 2013 i flådestationen Puerto Belgrano[1]

Henvisninger

redigér
  • Jane's Fighting Ships 2008 (digital version)