Duke-klassen (også kaldt Type 23) er en fregatklasse af orlogsskibe bygget til Royal Navy. Alle skibene er navngivet efter britiske hertuger. Den første enhed i klassen hejste kommando i 1989 og den sidste, HMS St. Albans (F83) i juni 2002. Kombinationen af en Merlin helikopter og skibenes avancerede antiubådsudstyr og sonarer gør klassen yderst velegnet til antiubådskrigsførelse, hvilket de da også er designet til.

Duke-klassen
HMS Westminster (F237) i London 2005
HMS Westminster (F237) i London 2005
Klasseoversigt
TypeFregat
Bruger(e) Royal Navy
 Chiles flåde
VærftSwan Hunter og Yarrow
Byggede enheder16
Pris2,4 mia £ for alle 16 (2007 priser)
Operative enhederRoyal Navy: 13
Armada de Chile: 3
Tekniske data
Deplacement4.200 tons fuldt lastet
Længde133 meter
Bredde16,10 meter
Dybgang5,50 meter
FremdriftF229-F236: 2× RR Spey SM1A
F237-F83: 2× SM1C gasturbiner på 31.100 Hk
4× Paxman 12CM dieselmotorer 8.100 Hk
2× GEC elektromotorer: 4.000 Hk
Fart28 knob (15 knob på elektromotorer)
Rækkevidde9.000 sømil (ved 15 knob)
Besætning181
Sensorpakke1× Plessey Type 996 luftvarslingsradar
1× Type 1008 overfladevarslingsradar
1× Type 1007 navigationsradar
2 Type 911 ildledelsesradar
1× Racal UAT ESM-system
1× Type 2050 skrogmonteret sonar
1× Dowty Type 2031Z VLF TASS
(F237: 1× Thales Type 2087 ACTAS)
Soft kill-udstyr4× Sea Gnat missilvildledningssystemer
DLF 2/3 offboard decoys
Type 2170 torpedovildledningssystem
Artilleri1× Vickers 114 mm kanon
2× DES/MSI DS 30B 30 mm maskinkanoner
MissilerRGM-84 Harpoon
32× Seawolf
Torpedoer2× Cray Marine 324 mm dobbelte torpedorør
FlyWestland Lynx eller AW101 Merlin
FlyfaciliteterLandingsdæk samt hangar
Mindre både om bordRHIB

Da konceptet om Duke-klassen blev undfanget i 1970'erne, var tankerne på en let antiubådsfregat der skulle kunne tage en eventuel kamp op mod sovjetiske atomubåde i Nordatlanten. Type 23 skulle erstatte Leander-klassen der var bygget i 1960'erne samt Type 21 fregatterne som hjørnestenen i flådens antiubådsstyrke.[1] Selvom klassen ikke skulle erstatte Broadsword-klassen, betød budgetnedskæringer at den sidste enhed, HMS St Albans kom til at erstatte HMS Coventry, der var en Broadsword-klasse fregat.[2]

Klassen blev udstyret med et Towed Array Sonar System til at øge chancerne for at detektere sovjetiske ubåde i nordatlanten, derudover kan skibene medbringe en Westland Lynx eller en AW101 Merlin helikopter til at angribe fjendtlige ubåde hvis nødvendigt.[3] Oprindeligt var det tænkt at fregatterne ikke skulle bevæbnes med defensive våben. I stedet skulle det verticalt affyrede Sea Wolf system monteres på forsyningsskibene af Fort Victoria-klassen, som skulle følge med en styrke af Duke-fregatter, og typisk ville kunne understøtte op til fire enheder. Fort Victoria-klassen skulle desuden huse værkstedsfaciliteterne til styrkens helikoptere, da skibene selv kun ville have brændstof- og våbenfaciliteter til helikopterne.

Udvikling

redigér

Erfaringerne fra Falklandskrigen betød at skibenes kompleksitet og størrelse øgedes for således at gøre plads til blandt andet Sea Wolf VLS samt et ekstra ildledelsesradar til at forsvare mod lavtflyvende og sea skimmende antiskibsmissiler såsom eksempelvis Exocet-missilet.[3] Med tilføjelsen af Harpoon missilet samt en kanon beregnet til ildstøtte til landoperationer betød det at Type 23 havde udviklet sig fra en primær ASW-enhed til en multirollefregat med kapaciteter i alle slags krigsførelser. Desuden introducerede man med klassens udvikling et antal nyere teknologier i Royal Navy såsom stealth teknologi, øget automatisering (hvilket mindsker behovet for bemanding), dieselelektrisk fremdrivning, VLS-teknologi og et yderst integreret kampinformationssystem.

Det vertikalt affyrede Sea Wolf luftforsvarsmissil blev designet til Type 23. I modsætning til det konventionelt affyrede Sea Wolf-system bliver missilet affyret vertikalt op over skibenes overbygning hvorefter missilet drejer mod truslen og flyver direkte i mod det. Derfor har skibene ikke ikke længere de konventionelle missilers "døde vinkler" hvor eksempelvis et skibs overbygning er i vejen for missilet.

HMS Norfolk (F230) var det første skib der indgik i tjenesten, den 1. juni 1990. Skibet havde kostet 135,449 millioner pund, de efterfølgende skibe kostede mellem 60 og 96 millioner pund.[4]

Nomenklatur

redigér

Selvom Type 23 officielt bliver benævnt Duke-klassen og et antal af skibene er navngivet efter berømte navne såsom HMS Iron Duke, (som også var navnet på slagskibet HMS Iron Duke (1912), admiral Jellicoe's flagskib under søslaget ved Jylland), er fem af navnene tidligere blevet brugt på County-klassen: Kent og Norfolk blev både givet til 1960'ernes destroyere af County-klassen samt de svære krydserne af County-klassen fra 2. verdenskrig. Monmouth, Lancaster, Kent og Argyll genbrugte navnene fra Monmoth-klassen – Panserkrydsere fra 1. verdenskrig. Brugen af hertugdømmer og Fylker brød helt med en tradition for en alfabetisk navngivning af orlogsskibe i Royal Navy som havde kørt ubrudt (dog ikke uden undtagelser) siden destroyerene af Laforey-klassen til Daring-klassen (1949) og Amazon-klassen (Type 21, 1972-75) og fortsatte med B- og C-navne for det meste af Broadsword-klassen. Den nye Daring-klasse har siden fulgt traditionen.

Skibe i klassen

redigér
Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
F230 Norfolk 14. december 1985 10. juli 1987 1. juni 1990 Prinsesse Margaret Solgt til Chile 22. november 2006 som Almirante Cochrane (FF-05) GAAN
F231 Argyll 20. marts 1987 8. april 1989 31. maj 1991 Lady Levene Solgt til Chile i 2008 som Almirante Condell FF-06 GACG
F229 Lancaster 18. december 1987 24. maj 1990 1. maj 1992 Hertuginden af Lancaster Operativ GACH
F233 Marlborough 22. oktober 1987 21. januar 1989 14. juni 1991 - Operativ GACJ
F234 Iron Duke 12. december 1988 2. marts 1991 20. maj 1993 Lady King Operativ GCOB
F235 Monmouth 1. juni 1989 23. november 1991 24. september 1993 Lady Eaton Operativ GCOC
F236 Montrose 1. november 1989 31. juli 1992 2. juni 1994 Mrs. Rifkin Operativ GCOD
F237 Westminster 18. januar 1991 4. februar 1992 13. maj 1994 Lady Livesay Operativ GCOK
F238 Northumberland 4. april 1991 4. april 1992 29. november 1994 Lady Kerr Operativ GCOH
F239 Richmond 16. februar 1992 6. april 1993 22. juni 1995 Lady Hill-Norton Operativ GCOJ
F82 Somerset 12. oktober 1992 25. juni 1994 20. september 1996 Lady Layard Operativ GDIP
F80 Grafton 13. maj 1993 5. november 1994 29. maj 1997 Lady Abbott Solgt til Chile 28. marts 2007 som Almirante Lynch FF-07 GCOY
F81 Sutherland 14. oktober 1993 9. marts 1996 4. juli 1997 Lady Walmsley Operativ GCOZ
F78 Kent 16. april 1997 27. maj 1998 8. juni 2000 Prinsesse Alexandra Operativ GDIR
F79 Portland 14. januar 1998 15. maj 1999 3. maj 2001 Lady Brigstocke Operativ GDIS
F83 St. Albans 18. april 1999 6. maj 2000 6. juni 2002 Lady Essenhigh Operativ GDIT

Henvisninger

redigér
  1. ^ Hansard 5 Jul 2001: Column: 245W Arkiveret 14. oktober 2010 hos Wayback Machine Questions to the Secretary of State for Defence, 5 July 2001.
  2. ^ Hansard 11 Jul 2000: Column: 449W Arkiveret 5. juni 2011 hos Wayback Machine Question to the Secretary of State for Defence when he planned to withdraw the Type 22 Batch II frigates from service. His answer was:
    • "HMS Sheffield 2012 – to be superseded by a T45 Destroyer
    • HMS Coventry 2001 – to be superseded by HMS St. Albans, a T23 Frigate".
  3. ^ a b "Defence;Where's the cache?". The Economist. 10. juli 1982. s. 21. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  4. ^ "HM Government: House of Commons Hansard Written Answers for 5 Jul 2001". Arkiveret fra originalen 14. oktober 2010. Hentet 24. april 2011.
  • Jane's Fighting Ships 2008 (digital version)