Sheffield Wednesday F.C.

(Omdirigeret fra Sheffield Wednesday)

Sheffield Wednesday er en engelsk fodboldklub.

Sheffield Wednesday
Klubdetaljer
Fulde navnSheffield Wednesday Football Club
Kaldenavn(e)The Owls
Grundlagt1867
HjemmebaneHillsborough Stadium
Kapacitet39.859 tilskuere
EjerDejphon Chansiri
FormandDejphon Chansiri
Head CoachDanny Rohl
Liga 2024-25Championship
Liga 2023-24Championship, 20.
Andet
Webstedhttp://www.swfc.co.uk
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 22-05-2016

Sheffield Wednesday er den femteældste klub i den engelske liga, da klubben blev stiftet 4. september 1867. Sheffield var et af de steder fodbold først kom frem, og verdens ældste klub er Sheffield F.C. (stiftet 1857).

Klubben er den eneste engelske ligaklub med en ugedag (onsdag) som "efternavn". Navnet stammer fra den nu hedengangne cricketklub, der senere stiftede fodboldklubben. På grund af lønstrukturen i minebranchen, hvor de fleste af klubbens medlemmer var beskæftiget, kunne det bedre betale sig for dem at spille om onsdagen og tage vagter om lørdagen, hvor de andre klubber ellers spillede. Indtil 1920'erne var fodboldklubben blot kendt som The Wednesday.

Tilnavnet 'The Owls' (uglerne) stammer fra stadionet Owlerton, hvor klubben siden 1899 har haft hjemmebane. I 1914 skiftede stadion navn til Hillsborough.

Kim Olsen blev den første dansker, der spillede for klubben. Han skiftede i februar 2004 fra FC Midtjylland for et beløb der menes at have været £20.000 (ca. 250.000 kr.). Olsen spillede 12 kampe (fem som indskifter) for klubben, men blev aldrig nogen succes i klubben, og skiftede i december 2004 til Silkeborg IF. Siden da blev Mikkel Bischoff den anden dansker i klubben, da han i marts 2006 blev udlånt fra sin engelske klub Manchester City. I sine fire kampe for klubben var han med til at sikre Wednesdays overlevelse i Englands næstbedste række, The Championship.

Truppen

redigér
Oversigten er opdateret til og med 11. maj 2025
Nr. Land Position Spiller
1   MM James Beadle
2   MI Liam Palmer
3   FO Max Lowe
4   MI Nathaniel Chalobah
5   FO Di'shon Bernard
6   FO Dominic Iorfa
8   MI Svante Ingelsson
9   AN Jamal Lowe
10   MI Barry Bannan
11   MI Josh Windass
12   AN Iké Ugbo
13   FO Callum Paterson
14   FO Pol Valentín
16   AN Ibrahim Cissoko
17   AN Charlie McNeill
18   MI Marvin Johnson
19   AN Olaf Kobacki
20   FO Michael Ihiekwe
Nr. Land Position Spiller
23   FO Akin Famewo
24   AN Michael Smith
26   MM Ben Hamer
27   FO Yan Valery
28   FO Ryo Hatsuse
40   MI Stuart Armstrong
41   AN Djeidi Gassama
44   MI Shea Charles
47   MM Pierce Charles
45   AN Anthony Musaba

Sheffield Wednesday har siden 1892 spillet i den engelske liga (grundlagt 1888). I øjeblikket spiller de i den næstbedste række, The Championship. Historisk er det, inklusive 2007/08-sæsonen, blevet til 68 sæsoner i den bedste division, 32 i næstbedste og seks i den tredjebedste, og det med følgende resultater:

  • Division III
  • FA Charity Shield (kamp mellem mester og FA Cup-vinder)

Eksterne henvisninger

redigér

Se også

redigér