Silke J. Fogelberg

formand for Danske Skoleelever 2015-2016

Silke J. Fogelberg (født 1998) var formand for Danske Skoleelever (DSE) fra april 2015 til april 2016. 6 april 2014, blev hun valgt ind i Danske Skoleelevers bestyrelse, som formand for den nydannede region - region Fyn, og inden da, havde hun et år siddet som medlem af regionsbestyrelsen for det der engang blev kaldt Syddanmark.[2]

Silke J. Fogelberg
9. formand for Danske Skoleelever
Embedsperiode
April 2015 – April 2016
Foregående Miranda Wernay Dagsson
Efterfulgt af Jens Vase
Personlige detaljer
Født 17. oktober 1998
Kina [1]

Hun har tidligere gået på Hunderupskolen i Odense[2], hvor hun også i en periode var formand for skolens elevråd[3], og hvorfra hun i juni 2015 tog afgangsprøven efter 9. klasse. Efter færdiggjort skolegang valgte hun i skoleåret 2015-2016 at arbejde et års tid på Danske Skoleelevers Sekretariat i Randers som fuldtids frivillig tillige med 14 andre frivillige, der har taget et år ud af kalenderen for at arbejde for elevorganisationen.[4]

Fra 2016 til 2018 var Silke Fogelberg indskrevet på FYNs HF-kursus.

I 2018 begynde hun på jurastudietSyddansk Universitet.

Referencer redigér

  1. ^ https://www.altinget.dk/person/silke-fogelberg
  2. ^ a b Jensen, Mads Mostrup (26. april 2015). "16-årig fynbo i spidsen for skoleelever". b.dk. Hentet 2. august 2015.
  3. ^ Julie Elmhøj. "Et år efter skolereformen: 'Der er lang vej igen'". Information, 7. august 2015. Hentet 18. september 2015.
  4. ^ Arbejderen.dk. "Ny elevformand vil arbejde for en mobbelov". arbejderen.dk. Arkiveret fra originalen 5. august 2015. Hentet 2. august 2015.