Skønhed er en abstrakt størrelse, som betegner ”den gode fornemmelse”, der griber den, der sanser noget smukt. Skønhed kan være det smukke mere, som gør, at en person kan foretrække én farve frem for en anden. Den fornemmelse af skønhed farven fremkalder, er altså ikke en egenskab ved farven selv.

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Skøhedsidealer er kulturelt betinget.

Fordi fornemmelsen for skønhed både er knyttet til den enkelte person og afhængig af situationen, findes der ingen objektive kriterier for skønhed. Grader af skønhed kan heller ikke måles. Det, den ene finder smukt over alt andet, kan være fuldkommen ligegyldigt for en anden. Dog findes der ofte overordnede tendenser til fælles træk i smag og behag indenfor forskellige kulturer og grupper. Forskellene mellem generationer er et klassisk eksempel.

I den filosofiske disciplin æstetik arbejder man med skønhed indenfor en videnskabelig ramme. Æstetikken fik lagt sin grundsten da Alexander Gottlieb Baumgarten udgav tobindsværket Aesthetica 1750 og 1758. Heri indfører han den grundlæggende skelnen mellem logisk og æstetisk erkendelse. Den logiske erkendelse handler om at opfatte sine omgivelser med sin forstand, mens den æstetiske erkendelse handler om at møde den ”med følelserne forrest”.

Hans pointe er, at de to erkendelsesformer ikke er modstridende. De skal derimod forstås som to forskellige former for rationalitet, som supplerer hinanden. De er så at sige to forskellige veje til det samme mål (objekt). For at erkende noget fuldt ud, må man tage turen til målet ad begge veje. Logik alene er ikke nok, og følelse alene er ikke nok.

Historisk har man diskuteret skønhed siden antikken. I den vestlige tradition har skønhed været nært knyttet til "det sande" og "det gode". I 1700-tallet blev skønhed betragtet som en objektiv, konkret egenskab. Den ide blev gradvist afløst af, at fornemmelsen for skønhed har hjemme hos den enkelte.

Skønhedsidealer skifter fra periode til periode og fra kultur til kultur.

Det kan f.eks. umiddelbart iagttages i forbindelse med skiftende idealer for det velproportionerede menneskelegeme og kropsudsmykninger, hårmode, tøjmode osv.

Visuel skønhed beskrives oftest som harmoni i kunst, arkitektur og musik. Den beskrives og forklares mange gange med det gyldne snit, som mange kreative mennesker benytter i deres arbejde.

Menneskelig skønhed kan deles op i to: Ydre og indre skønhed.

Skønhed er en kompleks størrelse og bliver tillagt mange aspekter. Både hvordan vi oplever skønhed omkring os (arkitektur, kunst, musik, lys mm.), og hvordan vi oplever skønhed i medmennesker og os selv ( mode, psyke, væremåde, udseende mm.) Hvordan vi oplever os selv og andre kan opdeles i to hovedemner: Indre og ydre skønhed

Indre Skønhed

Indre skønhed bliver oftest set som hengivenhed, barmhjertighed (bibelsk forstand) og mentalvelvære og balance (zen) Og udtrykkes igennem vores handlinger.

Ydre Skønhed

Ydre skønhed ses oftest som vores udseende og udtrykkes som mode, krops- og ansigtsform. Det udtrykker og manipulerer vi med kropsforskønnelse som hud- og hårpleje, skønhedsbehandlinger, tøjvalg, makeup mm.

HovedkildeRediger

Jørgensen, Dorthe, Skønhedens metamorfose, 2003, ISBN 87-00-69728-1

Se ogsåRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til: