Skaføgård

herregård på Djursland
(Omdirigeret fra Skaføgaard)

Skaføgård er en herregård i Hvilsager Sogn i Syddjurs Kommune, 3 km NØ for landsbyen Mørke, ca. 28 km NØ for Aarhus. Opført 1580-1582 af Jørgen Ottesen Rosenkrantz.

Skaføgaard set fra avlsgården
Skaføgaard i midten af 1800-tallet
Fra broen over voldgraven
Skaføgård (Midtjylland)
Skaføgård
Skaføgård
Skaføgårds beliggenhed

Bygningen er ikke blandt landets største herresæder, men et af de bedst bevarede: Der mangler nogle gavle på havesiden og et åbent galleri mod gården, der blev nedrevet 1811. I det indre findes måske den største herlighed - et kæmpemæssigt skab i egetræ. Skåret af den hollandske snedker Mikkel van Gronningen, hvis mest kendte værk er prædikestolen i Aarhus Domkirke. Skabet dækker 13 kvm på en væg, og regnes med sin detaljerigdom for et af de fornemste rennæssancemøbler i Nordeuropa.[kilde mangler]

Jørgen Rosenkrantz havde to sønner, Otte og Holger, og da han havde midlerne, lod han opføre en gård til hver, Rosenholm og Skaføgård. Desværre døde Otte tidligt, hvorfor Skaføgård blev enkesæde for Jørgens hustru Dorthe Lange til hendes død 1613. Derefter gik gården videre til sønnen Holger. Hans søn Gunde Rosenkrantz måtte på grund af dårlig økonomi afhænde den 1647, hvorefter gården i det følgende århundreder ofte skiftede hænder.

Blandt gårdens ejere er Jacob Brønnum Scavenius Estrup, der erhvervede den i 1852. Hans efterkommere ejer stadig Skaføgård.

Skaføgård Gods er på 999 hektar.

Ejere af Skaføgård

redigér

Eksterne henvisninger

redigér

56°22′9″N 10°24′30″Ø / 56.36917°N 10.40833°Ø / 56.36917; 10.40833