Skalmeje
Skalmejen eller bombarden er et traditionelt instrument i bretonsk folkemusik.[kilde mangler] Med tiden er den vandret fra Bretagne til det meste af Nordeuropa, hvor den var meget anvendt i middelalderens musik. Den er i familie med nutidens obo og ligner en primitiv udgave af den.
 |
Lyden af en skalmeje
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Den spilles ved at placere mundstykket, som består af et dobbelt rørblad, mellem læberne og puste. Den stemmer oftest i Bb, og spænder over to oktaver.
Skalmejens tone er meget klar og kraftfuld og kræver meget luft af musikeren. Det passer til den bretonske måde at spille på, hvor skalmejen spiller første linje, og andre instrumenter spiller "ekko" – Skalmejespilleren kan så nå at få vejret igen.
"Jeg slænger skalmejen for munden" skriver Jeppe Aakjær i digtet Jeg bærer med Smil min Byrde fra 1906 og i Den Gamle Skærslippers Forårssang synger Hans Kurt "Og jeg har skåret en grøn skalmeje bag piledammen ved Holstebro". Skalmejen nævnes i flere af Johannes V. Jensens værker, herunder Ved Frokosten.[1]
Referencer redigér
- ^ Aage Jørgensen (december 2015), "Skalmejen, hyrdedrengens trøst", Ord & Sag, 35: 4-9, Wikidata Q73266622