Skovene
Skovene er et litterært værk af Johannes V. Jensen der udkom i 1904. Værket er en "art rejseskildring" der har inspiration i forfatterens jordomrejse og hovedparten af handlingen er henlagt til det fiktive malajsiske fyrstendømme Birubunga der har sin parallel til virkelighedens sultanat Terengganu på østsiden af Malayahalvøen.
Skovene | |
---|---|
Forfatter | Johannes V. Jensen |
Land | Danmark |
Sprog | Dansk |
Genre(r) | Rejseskildring |
Forlag | Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag |
Udgivelsesdato | 1904 |
Baggrund redigér
Foto: Colonial Office. The National Archives
Johannes V. Jensen var på jordomrejse fra maj 1902 og juni 1903. Fra Port Said var han kommet til Singapore og derfra til "Tringganu" for siden at tage til Shanghai, Hankow, Nagasaki, Yokohama og videre til Honolulu før han når det amerikanske fastland med San Francisco.[1] Det meste af teksten foregår i Birubunga og i junglen indenlands derfra. Det sidste prosakapitel flytter dog fortælling til Shanghai og derefter til San Francisco. I forbindelse med Jensen tur i junglen på Malakkahalvøen boede han hos K.S. Feilberg, der var opkøber i kobra for Det østasiatiske Kompagni.| I Skovene optræder han som Hr. Boye.[2]
Struktur redigér
Skovene er delt i 22 kapitler.
Digte redigér
Det 22. kapitel der har titlen Tilegnelse bestod oprindeligt af to digte, dels det 3-strofede digt som oftest går under titlen Tilegnelsen og med førstelinjen "Jeg kommer ud fra Skovene", dels det noget længere digt Helled Haagen. Senere udgaver af Skovene indeholder kun det første digt. Det 12. kapitel indeholder digtet Pigen, der vandrer flettet ind mellem prosateksten. For de tre digte gælder at bogstavrim benyttes[3] og at hver strofe er på 4 verselinjer. De blev også alle inkluderet i Johannes V. Jensens første digtsamling Digte fra 1906.
Kommentarer redigér
Iben Holk har kaldt teksten "den tumultarisk-parodiske Skovene".[4] I 1929 kommenterede Johannes V. Jensen selv kort på Skovene og de såkaldte Eksotiske Noveller:[5]
„ | Fra Vandreaarene: Sceneri fra Troperne, Østen og Amerika, Dyreliv og farvede Menneskers Skæbne. I Skovene i Form af en parodisk, lunefuld Ekspedition til Abernes Land. | “ |
Udgivelser redigér
Bogens første halvdel eller hvad der også er kaldt et forarbejde til bogen udkom første gang under titlen Paa Tigerjagt i det dansk-sprogede ugeblad Den danske Pioneer der blev udgivet fra Omaha, Nebraska.[6][7]
Gyldendal udgav en ebogsudgav i 2015. I 2018 udkom værket som lydbog.
Bibliografi redigér
- Johannes V. Jensen (9. november 1904), Skovene, København, Oslo: Gyldendal, Wikidata Q98582543
- Johannes V. Jensen (2001), Skovene, Gyldendal, ISBN 978-87-00-75752-3, Wikidata Q26704196
- Johannes V. Jensen (2019), Intermezzo og Skovene, Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie, ISBN 978-87-93610-73-6, Wikidata Q96869931 Med efterord og noter af Aage Jørgensen
Sekundærlitteratur redigér
- Ole Egeberg (1. februar 1990), "Ironiske skraveringer", Passage, 5 (8): 89-95, doi:10.7146/PAS.V5I8.2243, Wikidata Q100999149
- Leif Nedergaard (1993), Johannes V. Jensen, København: C.A. Reitzels Boghandel, ISBN 978-87-7421-842-5, OL 1202241M, Wikidata Q22299112
- Volker Zenk (2003), Innere Forschungsreisen, Igel Verlag, ISBN 3-89621-165-X, OL 20804997M, Wikidata Q104620040
- Elisabeth Oxfeldt (2010), Journeys from Scandinavia: Travelogues of Africa, Asia, and South America, 1840—2000, University of Minnesota Press, ISBN 978-0-8166-5635-6, OL 24494172M, Wikidata Q98586908
Henvisninger redigér
- ^ Tidslinje 1901-1910
- ^ Johannes V. Jensen; Sven Hakon Rossel (2003), Trods, UJDS-Studier, Museum Tusculanums Forlag, ISBN 87-7289-803-8, Wikidata Q56099516
- ^ Harry Andersen (1934), "Johannes V. Jensens Allitterationspoesi", Danske Studier: 128-144, Wikidata Q108798074
- ^ Iben Holk (28. august 1999), "Johannes V's mytisme", Dagbladet Information, Wikidata Q109494666
- ^ Johannes V. Jensen (2014), Aage Jørgensen (red.), Ord og virkelighed, Ord og virkelighed. Forfatterskabets hidtil ikke optrykte artikler, vol. 3, København: Aage Jørgensen, s. 147–148, ISBN 978-87-93142-27-5, Wikidata Q87761539
- ^ Aage Jørgensen (2019), "Efterskrift", Intermezzo og Skovene: 249-327, Wikidata Q98582580
- ^ Jørgensen (2019) side 313.