Udtrykket Skovkarpaterne (ukrainsk: Лісисті Карпати; polsk: Karpaty Lesiste; ungarsk: Erdős-Kárpátok; tysk: Waldkarpaten) refererer til en gruppe af bjergkæder, der udgør den centrale del af de østlige Karpater, der dækker både indre og ydre områder af denne del. Begrebets geografiske udstrækning varierer, da det bruges i henhold til forskellige klassifikationer og terminologiske konventioner. Det er traditionelt og mest almindeligt anvendt på en bredere gruppe af bjergkæder, der omfatter alle bjerge inden for den centrale del af de ydre østlige Karpater, inklusive østlige beskider med polonynske beskider, og også alle bjerge inden for den nordlige del af de indre østlige karpater, inklusive Vihorlat-Gutin-området og Maramureș-Rodna-området. I den forstand strækker Skovkarpaterne sig fra det sydøstlige hjørne af Polen og det fjerne østlige hjørne af Slovakiet gennem de vestlige dele af Ukraine, der omfatter alle de ukrainske Karpater, og fortsætter ind i den nordlige region af Rumænien. [1]

Skovkarpaterne: inden for de Østlige Karpater markeret i B2-sektionen med c1 til c12, og i B3-sektionen med a1 til a7 og e1 til e3
Hoverla-bjergets skove, det højeste bjerg i Skovkarpaterne i det moderne Ukraine

Kilder og henvisninger redigér

  • Földvary, Gábor Z. (1988). Geology of the Carpathian Region. Singapore: World Scientific Publishing Company. ISBN 9789813103825.
  • Ilie Gherhes, "Romanian Human Habitat and Atypical Volohs' Living in the Wooded Carpathians (Ukraine)", Journal of Settlements and Spatial Planning, 4/2 (2013), pp. 341–345.
  • Michael Schneeberger, Frank-Michael Lange, Die rumänischen Waldkarpaten: Maramureş, Vişeu de Sus und ein Abstecher in die Bukowina, Schelzky und Jeep 1998.
  • Filip Świstuń, Galicyjskie Beskidy i Karpaty Lesiste: Zarys orograficzn, Rzeszow 1876.
  • Tasenkevich, Lydia (2009). "Polonynas: Highlands Pastures in the Ukrainian Carpathians". Grasslands in Europe: Of High Nature Value. Zeist: KNNV Publishing. s. 203-208. ISBN 9789004278103.