Åbn hovedmenuen
Her bliver det enkelt illustreret hvilken dag skudåret er. Den 29. februar en gang hvert 4. år.

Et skudår er et år der er forlænget i forhold til andre normalår. Hvis det kun er en enkelt dag, der tilføjes til kalenderen i et skudår (se nedenfor), kaldes det for en skuddag.

I den gregorianske kalender og dens forgænger, den julianske kalender, betyder det at året er 366 dage, i stedet for det normale 365. Andre kalendere har andre mekanismer, der også kaldes skudår; for eksempel har den hebraiske kalender skudmåneder i stedet for skuddage, således at de fleste år har 12 måneder men visse år har 13. Ved skudår i de gregorianske og julianske kalendere har februar 29 dage i stedet for 28. Af historiske årsager er det sådan, at skuddagen ikke er den 29., men den 24. februar, og dagene der normalt kaldes 24. t.o.m. 28. februar bliver omdøbt 25. t.o.m. 29. februar.[1]

I den gregorianske kalender er et år skudår, hvis årstallet er deleligt med 4. Dette gælder dog ikke årstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400. År 1900 var således ikke et skudår, men år 2000 var. Et år bliver således i gennemsnit 365,2425 dage.

Derudover korrigeres der med ujævne mellemrum for små variationer i Jordens omdrejningshastighed om egen akse (døgn) ved indsættelse af et skudsekund. Dette fænomen har dog ikke noget at gøre med Jordens omdrejningstid om Solen (år).

FormålRediger

Skudåret er indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne. Med en fast længde af året på 365 dage ville tidspunktet for forårsjævndøgn flytte sig én dag i løbet af ca. fire år. Efter 730 år ville kalenderen være skredet, så for eksempel sommer ville falder hvor vinter normalt faldet.

Med et skudår hvert fjerde år (som i den julianske kalender) passer det næsten. De ekstra regler om at springe skudåret over ved århundredeskiftet og så alligevel have et skudår hvert 400. år er indført for at få det til at passe endnu bedre. Det blev dog først indført af pave Gregor 13. i 1582, så der var nået at komme en markant tidsforskel. Problemet blev løst ved simpelthen at fjerne 10 dage, og man gik derfor direkte fra den 4. oktober til den 15. oktober. Fordi dette skete kort efter reformationen, var de protestantiske og ortodokse lande modvillige til at følge paven, og skiftede derfor kun gradvist og længe efter over til den nye kalender.

Se ogsåRediger