Skuldelev Ås

højdedrag vest for Roskilde Fjord

Den 3,5 km lange og op til 26 m høje Skuldelev Ås ligger i Hornsherred i Frederikssund KommuneSjælland og strækker sig mod nordøst ud til Roskilde Fjord. Den er en af de mere velbevarede åse.[1]

Skrænt ved Skuldelev Ås

Åsen deler sig i to ved Kildeskåret, hvor man kan parkere. Ved sydenden af Skuldelev Ås ligger helligkilden Sankt Olavs Kilde, hvis vand blev tillagt helbredende egenskaber. Den er i dag en tør, stensat brønd. I Peberrenden ud for kysten fandt man i 1957 rester af fem vikingeskibe, som nu er udstillet i Vikingeskibshallen i Roskilde.[1]

Der har været gravet grus, men 100 hektar blev fredet i 1951.[1] Åsen er en del af Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov

Eksterne kilder/henvisninger redigér

  1. ^ a b c Om fredningen på fredninger.dk

Koordinater: 55°47′19.88″N 12°3′6.58″Ø / 55.7888556°N 12.0518278°Ø / 55.7888556; 12.0518278