Slaget ved Çeşme

Slaget ved Çeşme
	Del af Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)
	; Ødelæggelsen af den osmanniske flåde den 7. juli
Dato	5. - 7. juli 1700
Sted	Çeşme bugten, Det Osmanniske Rige; 38°19′N 26°18′Ø / 38.317°N 26.300°ØKoordinater: 38°19′N 26°18′Ø / 38.317°N 26.300°Ø
Resultat	Russisk sejr
Parter
Det Russiske Kejserrige	Det Osmanniske Rige
Ledere
Aleksej Orlov; Grigory Spiridov; John Elphinstone	Mandalzade Hüsameddin Pasha; Gazi Hasan Pasha
Styrke
9 linjeskibe; 3 fregatter; 1 bombeskib; 4 brandskibe; 4 forsyningsskibe	16 linjeskibe; 6 fregatter,; 6 chebekker; 13 galejer,; 32 mindre skibe; 1.300 kanoner
Tab
1 linjeskib ; 4 brandskibe; 534—661 dræbt; 40 sårede	16 linjeskibe; 6 fregatter og støtteskibe; 13 galejer; 32 mindre skibe; Mindst 11.000 mand dræbt

Slaget ved Çeşme var et søslag, der fandt sted den 5.-7. juli 1770 under Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774) nær og i bugten ved Çeşme, et område mellem den vestlige spids af Anatolien og øen Chios. Slaget havde tilknytning til Orlovoprøret i 1770 og blev en forløber til den græske uafhængighedskrig (1821–29), og var det første af en række søslag mellem Det russiske kejserrige og Det Osmanniske Rige, der alle endte katastrofalt for tyrkerne.

Optakt redigér

Uddybende artikel: Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)

Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774) var brudt ud i 1768 og Rusland sendte flere eskadrer fra sin flåde i Østersøen til Middelhavet for at trække osmannernes opmærksomhed væk fra den russiske sortehavsflåde, der på daværende tidspunkt var nyligt etableret og alene bestod af seks linjeskibe. To russiske eskadrer blev sendt ud for at lede efter den osmanniske flåde. Eskadrerne var under kommando af admiral Grigorij Spiridov og den britiske admiral og rådgiver for russerne, John Elphinstone,^[7] samt den russiske admiral med overordnet ansvar for missionen, Aleksej Orlov, øverstbefalende for Den kejserlige russiske flåde.

Den 5. juli 1770 lokaliserede den russiske flåde den osmanniske styrke, der var beliggende ved Çeşme bugten i det vestlige Anatolien øst for øen Chios. Den osmanniske styrke bestod af omkring 14 linjeskibe samt omkring seks fregatter, seks chebekker, 13 galejer og 32 mindre skibe med i alt 1.300 kanoner. Osmannerne var under kommando af Kapudan Pasha Mandalzade Hüsameddin.

Slaget redigér

Slaget begyndte, da osmannerne åbnede ild kl. 11:45. Ilden blev bevaret af russerne kort efter. Det lykkekdes russerne af beskadige flere af osmannernes skibe, hvoraf flere brød i brand, og omkring kl. 14 ophørte skydningen og osmannerne trak sig sydpå i en defensiv position.

Efter midnat den 7. juli følgende dag beskød russerne resterne af den osmanniske flåde og mål på land. Flere af de osmanniske skibe, herunder linjeskibene, brød i brand og adskillige blev beskadiget eller sænket. Kl. 4 om morgenen var det meste af den osmanniske flåde ødelagt. De få skibe, der havde undgået ødelæggelse blev erobret af russerne. Kampene ophrte kl. 8 om morgenen.

De russiske tab var minimale. Den 5. juli omkom 14 personer samt 636 mand på Sviatoi Evstafii, der som det eneste russiske linjeskib blev ødelagt. Den 7. juli omkom 11 mand. De osmanniske tab var langt højere.

Betydning redigér

Çeşme-søjlen i Katharinaparken i Tsarskoe Selo.

Slaget ved Çeşme var det største nederlag for den osmanniske flåde siden Søslaget ved Lepanto i 1571. Den russiske sejr gav den russiske flåde stor prestige og gav russerne kontrol med Ægæerhavet i de følgende år. Det osmanniske nederlag første også til en række oprør i Det osmanniske rige, særlig i de ortodokse områder på Balkan.^[8]

Det osmanniske nederlag og det samtidige Orlovoprør medførte, at muslimske grupper udførte flere massakrer på grækere i Osmannerriget, herunder i Smyrna (Izmir), hvor 1.500 grækere blev myrdet.^[9]

Den russiske kejserinde Katarina den Store rejste fire monumenter til minde om sejren.

Deltagende russiske skibe redigér

Battle line	Kanoner	Type
Evropa ^(a)	66	Slagskib (linjeskib)
Sviatoi Evstafii ^(b)	68	Slagskib; sprang i luften
Tri Svyatitelya	66	Slagskib
Sviatoi Ianuarii	66	Slagskib
Tri Ierarcha ^(c)	66	Slagskib
Rostislav	68	Slagskib
Ne Tron Menya	66	Slagskib
Svyatoslav ^(d)	84	Slagskib
Saratov	66	Battleship
Andre skibe	Kanoner	Type
Grom	12	Bombeskib
Sv. Nikolai	26/38?	Fregat
Afrika	32	Fregat
Nadezhda	32	Fregat
Sv. Pavel ^(e)	8	Forsyningsskib
Potchtalyon ^(e)	14	Forsyningsskib
Graf Tchernyshev ^(f)	22	Bevæbnet handelsskib
Graf Panin ^(f)	18	Bevæbnet handelsskib
Graf Orlov ^(f)	18	Bevæbnet handelsskib
Tabel 1: Russiske skibe. Slagskibe (linjeskibe) er angivet i den rækkefølge de kom i kamp. Orlovs eskadre er angivet med lyserød, Spiridovs med blå og Elphinstones med gul. Noter: (a) Kaptajn Klokatchev; (b) Spiridovs flagskib, kaptajn Kruse; (c) Orlovs flagskib, kaptajn Greig; (d) Elphinstones flagskib; (e) en eller begge til stede; (f) lejede engelske skibe, der støttede flåden

Referencer redigér

^ H. M. Scott. The Emergence of the Eastern Powers, 1756–1775. Cambridge University Press, 2001. P. 199
^ Russo–Ottoman War of 1768–1774 // Gábor Ágoston, Bruce Alan Masters. Encyclopedia of the Ottoman Empire. Facts on File. 2008. P. 492
^ Michael T. Florinsky. Russia: A History and Interpretation. New York, 1965. P. 521
^ The history of Russian Navy Arkiveret 10. juni 2016 hos Wayback Machine, article Chesma and Patras Arkiveret 23. maj 2009 hos Wayback Machine
^ Naval wars in the Levant 1559—1853 — R. C. Anderson ISBN 1-57898-538-2
^ Dowling T. C. Russia at War: From the Mongol Conquest to Afghanistan, Chechnya, and Beyond. ABC-CLIO. 2014. P. 193
^ John Elphinston, Papers Relating to the Russo-Turkish War
^ Jelavich, Barbara. History of the Balkans. Cambridge University Press, 1983. Page 69.
^ Samatopoulou-Vasilakou, Chrysothemis (1. januar 2008). "The Greek Communities in the Balkans and Asia Minor and Their Theatrical Activity 1800-1922". Études Helléniques (engelsk). Centre de recherche helléniques = Centre of Hellenic Research. 16 (1-2): 53. Hentet 4. marts 2017. This was the second biggest slaughter of the Greek population of Smyrna since 1770, when after the Cesme sea battle, fanatic Muslims massacred 1, 500 Greeks.

Litteratur og kilder redigér

İsipek, Ali Rıza ve Oğuz Aydemir (2006) 1770 Çeşme Deniz Savaşı: 1768–1774 Osmanlı-Rus Savaşları, Istanbul:Denizler Kitabevi, ISBN 975-00051-4-7 (tyrkisk)
Isipek Ali Rıza and Aydemir Oguz (2010) Battle of Çesme 1770. 1768-1774 Ottoman - Russian Wars, Istanbul, Denizler Kitabevi, ISBN 978-9944-264-27-3
Baş, Ersan: Çeşme, Navarin, Sinop Baskınları ve Sonuçları [Çeşme, Navarino, Sinop Raids and the Results]. Türk Deniz Harp Tarihinde İz Bırakan Gemiler, Olaylar ve Şahıslar. Piri Reis Araştırma Merkezi Yayını, Sayı: 8. İstanbul 2007, Deniz Basımevi, ISBN 975-409-452-7

Se også redigér

De russisk-tyrkiske krige

[1] H. M. Scott. The Emergence of the Eastern Powers, 1756–1775. Cambridge University Press, 2001. P. 199

[2] Russo–Ottoman War of 1768–1774 // Gábor Ágoston, Bruce Alan Masters. Encyclopedia of the Ottoman Empire. Facts on File. 2008. P. 492

[3] Michael T. Florinsky. Russia: A History and Interpretation. New York, 1965. P. 521

[neva-4] The history of Russian Navy Arkiveret 10. juni 2016 hos Wayback Machine, article Chesma and Patras Arkiveret 23. maj 2009 hos Wayback Machine

[Anderson-5] Naval wars in the Levant 1559—1853 — R. C. Anderson ISBN 1-57898-538-2

[Dowling-6] Dowling T. C. Russia at War: From the Mongol Conquest to Afghanistan, Chechnya, and Beyond. ABC-CLIO. 2014. P. 193

[7] John Elphinston, Papers Relating to the Russo-Turkish War

[8] Jelavich, Barbara. History of the Balkans. Cambridge University Press, 1983. Page 69.

[9] Samatopoulou-Vasilakou, Chrysothemis (1. januar 2008). "The Greek Communities in the Balkans and Asia Minor and Their Theatrical Activity 1800-1922". Études Helléniques (engelsk). Centre de recherche helléniques = Centre of Hellenic Research. 16 (1-2): 53. Hentet 4. marts 2017. This was the second biggest slaughter of the Greek population of Smyrna since 1770, when after the Cesme sea battle, fanatic Muslims massacred 1, 500 Greeks.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]