Slaget ved Çeşme

Slaget ved Çeşme var et søslag, der fandt sted den 5.-7. juli 1770 under Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774) nær og i bugten ved Çeşme, et område mellem den vestlige spids af Anatolien og øen Chios. Slaget havde tilknytning til Orlovoprøret i 1770 og blev en forløber til den græske uafhængighedskrig (1821–29), og var det første af en række søslag mellem Det russiske kejserrige og Det Osmanniske Rige, der alle endte katastrofalt for tyrkerne.

Slaget ved Çeşme
Del af Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)
Ødelæggelsen af den osmanniske flåde den 7. juli
Ødelæggelsen af den osmanniske flåde den 7. juli
Dato 5. - 7. juli 1700
Sted Çeşme bugten, Det Osmanniske Rige
38°19′N 26°18′Ø / 38.317°N 26.300°Ø / 38.317; 26.300Koordinater: 38°19′N 26°18′Ø / 38.317°N 26.300°Ø / 38.317; 26.300
Resultat Russisk sejr[1][2][3]
Parter
Naval Ensign of Russia.svg Det Russiske Kejserrige Det Osmanniske Rige
Ledere
Naval Ensign of Russia.svg Aleksej Orlov
Naval Ensign of Russia.svg Grigory Spiridov
Naval Ensign of Russia.svg John Elphinstone
Mandalzade Hüsameddin Pasha
Gazi Hasan Pasha
Styrke
9 linjeskibe
3 fregatter
1 bombeskib
4 brandskibe
4 forsyningsskibe
16 linjeskibe
6 fregatter,
6 chebekker
13 galejer,
32 mindre skibe
1.300 kanoner
Tab
1 linjeskib
4 brandskibe
534[4]—661[5] dræbt
40 sårede
16 linjeskibe
6 fregatter og støtteskibe
13 galejer
32 mindre skibe
Mindst 11.000 mand dræbt[6]

OptaktRediger

Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774) var brudt ud i 1768 og Rusland sendte flere eskadrer fra sin flåde i Østersøen til Middelhavet for at trække osmannernes opmærksomhed væk fra den russiske sortehavsflåde, der på daværende tidspunkt var nyligt etableret og alene bestod af seks linjeskibe. To russiske eskadrer blev sendt ud for at lede efter den osmanniske flåde. Eskadrerne var under kommando af admiral Grigorij Spiridov og den britiske admiral og rådgiver for russerne, John Elphinstone,[7] samt den russiske admiral med overordnet ansvar for missionen, Aleksej Orlov, øverstbefalende for Den kejserlige russiske flåde.

Den 5. juli 1770 lokaliserede den russiske flåde den osmanniske styrke, der var beliggende ved Çeşme bugten i det vestlige Anatolien øst for øen Chios. Den osmanniske styrke bestod af omkring 14 linjeskibe samt omkring seks fregatter, seks chebekker, 13 galejer og 32 mindre skibe med i alt 1.300 kanoner. Osmannerne var under kommando af Kapudan Pasha Mandalzade Hüsameddin.

SlagetRediger

Slaget begyndte, da osmannerne åbnede ild kl. 11:45. Ilden blev bevaret af russerne kort efter. Det lykkekdes russerne af beskadige flere af osmannernes skibe, hvoraf flere brød i brand, og omkring kl. 14 ophørte skydningen og osmannerne trak sig sydpå i en defensiv position.

Efter midnat den 7. juli følgende dag beskød russerne resterne af den osmanniske flåde og mål på land. Flere af de osmanniske skibe, herunder linjeskibene, brød i brand og adskillige blev beskadiget eller sænket. Kl. 4 om morgenen var det meste af den osmanniske flåde ødelagt. De få skibe, der havde undgået ødelæggelse blev erobret af russerne. Kampene ophrte kl. 8 om morgenen.

De russiske tab var minimale. Den 5. juli omkom 14 personer samt 636 mand på Sviatoi Evstafii, der som det eneste russiske linjeskib blev ødelagt. Den 7. juli omkom 11 mand. De osmanniske tab var langt højere.

BetydningRediger

 
Çeşme-søjlen i Katharinaparken i Tsarskoe Selo.

Slaget ved Çeşme var det største nederlag for den osmanniske flåde siden Søslaget ved Lepanto i 1571. Den russiske sejr gav den russiske flåde stor prestige og gav russerne kontrol med Ægæerhavet i de følgende år. Det osmanniske nederlag første også til en række oprør i Det osmanniske rige, særlig i de ortodokse områder på Balkan.[8]

Det osmanniske nederlag og det samtidige Orlovoprør medførte, at muslimske grupper udførte flere massakrer på grækere i Osmannerriget, herunder i Smyrna (Izmir), hvor 1.500 grækere blev myrdet.[9]

Katharina den Store rejste fire monumenter til minde om sejren.

Deltagende russiske skibeRediger

Battle line Kanoner Type
Evropa (a) 66 Slagskib (linjeskib)
Sviatoi Evstafii (b) 68 Slagskib; sprang i luften
Tri Svyatitelya 66 Slagskib
Sviatoi Ianuarii 66 Slagskib
Tri Ierarcha (c) 66 Slagskib
Rostislav 68 Slagskib
Ne Tron Menya 66 Slagskib
Svyatoslav (d) 84 Slagskib
Saratov 66 Battleship
Andre skibe Kanoner Type
Grom 12 Bombeskib
Sv. Nikolai 26/38? Fregat
Afrika 32 Fregat
Nadezhda 32 Fregat
Sv. Pavel (e) 8 Forsyningsskib
Potchtalyon (e) 14 Forsyningsskib
Graf Tchernyshev (f) 22 Bevæbnet handelsskib
Graf Panin (f) 18 Bevæbnet handelsskib
Graf Orlov (f) 18 Bevæbnet handelsskib

Tabel 1: Russiske skibe. Slagskibe (linjeskibe) er angivet i den rækkefølge de kom i kamp. Orlovs eskadre er angivet med lyserød, Spiridovs med blå og Elphinstones med gul. Noter: (a) Kaptajn Klokatchev; (b) Spiridovs flagskib, kaptajn Kruse; (c) Orlovs flagskib, kaptajn Greig; (d) Elphinstones flagskib; (e) en eller begge til stede; (f) lejede engelske skibe, der støttede flåden

ReferencerRediger

  1. ^ H. M. Scott. The Emergence of the Eastern Powers, 1756–1775. Cambridge University Press, 2001. P. 199
  2. ^ Russo–Ottoman War of 1768–1774 // Gábor Ágoston, Bruce Alan Masters. Encyclopedia of the Ottoman Empire. Facts on File. 2008. P. 492
  3. ^ Michael T. Florinsky. Russia: A History and Interpretation. New York, 1965. P. 521
  4. ^ The history of Russian Navy, article Chesma and Patras Arkiveret 23. maj 2009 hos Wayback Machine
  5. ^ Naval wars in the Levant 1559—1853 — R. C. Anderson ISBN 1-57898-538-2
  6. ^ Dowling T. C. Russia at War: From the Mongol Conquest to Afghanistan, Chechnya, and Beyond. ABC-CLIO. 2014. P. 193
  7. ^ John Elphinston, Papers Relating to the Russo-Turkish War
  8. ^ Jelavich, Barbara. History of the Balkans. Cambridge University Press, 1983. Page 69.
  9. ^ Samatopoulou-Vasilakou, Chrysothemis (1. januar 2008). "The Greek Communities in the Balkans and Asia Minor and Their Theatrical Activity 1800-1922". Études Helléniques (engelsk). Centre de recherche helléniques = Centre of Hellenic Research. 16 (1-2): 53. Hentet 4. marts 2017. This was the second biggest slaughter of the Greek population of Smyrna since 1770, when after the Cesme sea battle, fanatic Muslims massacred 1, 500 Greeks.

Litteratur og kilderRediger

  • İsipek, Ali Rıza ve Oğuz Aydemir (2006) 1770 Çeşme Deniz Savaşı: 1768–1774 Osmanlı-Rus Savaşları, Istanbul:Denizler Kitabevi, ISBN 975-00051-4-7 (tyrkisk)
  • Isipek Ali Rıza and Aydemir Oguz (2010) Battle of Çesme 1770. 1768-1774 Ottoman - Russian Wars, Istanbul, Denizler Kitabevi, ISBN 978-9944-264-27-3
  • Baş, Ersan: Çeşme, Navarin, Sinop Baskınları ve Sonuçları [Çeşme, Navarino, Sinop Raids and the Results]. Türk Deniz Harp Tarihinde İz Bırakan Gemiler, Olaylar ve Şahıslar. Piri Reis Araştırma Merkezi Yayını, Sayı: 8. İstanbul 2007, Deniz Basımevi, ISBN 975-409-452-7

Se ogsåRediger