Den kejserlige russiske flåde

Den Kejserlige Russiske Flåde (russisk: Российский императорский флот) var Det Russiske Kejserriges flåde fra 1696 til 1917.[1] Flåden blev formelt grundlagt i 1696 og opererede indtil den blev opløst i 1917 i forbindelse med Februarrevolutionen. Den udviklede sig fra at være en mindre enhed, der havde eksisteret før zar Peter den Stores tiltræden til under dennes ledelse at blive en moderne og slagkraftig flådeenhed under det Andet Azov-felttog i 1696. Flåden ekspanderede i den anden halvdel af 1700-tallet og opnåede sin storhedstid i begyndelsen af 1800-tallet, kun overgået af den britiske Royal Navy og den franske flåde målt på størrelse.

Den Kejserlige Russiske Flåde
Российский императорский флот
Знак на кивера Гвардейского флотского экипажа.jpg
Den Kejserlige Russiske Flådes emblem
Grundlagt 1696
Land Zar-Rusland/Det Russiske Kejserrige
Værn Marine
Opkaldt efter Sankt Nikolaus
Slag og krige

Russisk-Tyrkiske krig (1686–1700)
Den Store Nordiske Krig
Den Russisk-Persiske krig (1722–23)
Den russisk-svenske krig (1741-1743)
Syvårskrigen (1756–1763)
Russisk-osmanniske krig 1768-1774
Den russisk-svenske krig (1788-1790)
Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792)
Napoleonskrigene
Den russisk–tyrkiske krig (1828-1829)
Krimkrigen
Russisk-japanske krig
1. verdenskrig

Den Russiske Borgerkrig
Ledere
Kendte ledere

Peter den Store
Fyodor Apraksin
Ivan Krusenstern
Mikhail Lazarev
Pavel Nakhimov
Vladimir Kornilov
Vladimir Istomin
Vasilij Zavojko
Stepan Makarov
Nikolai Ottovich von Essen

Aleksandr Vasiljevitj Koltjak
Insignier
Orlogsflag og gøs = Naval Ensign of Russia.svg

Den Kejserlige Russiske Flåde rekrutterede sine officerer fra imperiets aristokrati, der tilhørte den russisk-ortodokse kirke. Unge aristokrater begyndte deres officersuddannelse på det nationale søfartsakademi. I flådens første tid benyttede den betalte udenlandske søfolk, men senere blev alene udskrevet søfolk blandt imperiets indfødte indbyggere. Mange officerer og menige kom fra imperiets ikke-russiske egne som Storfyrstendømmet Finland og særlig Baltikum, hvor der var maritime traditioner.

Som følge af imperiets langsomme tekniske og økonomiske udvikling i den første del af 1800-tallet gik Den russiske flåde ind i en periode med tilbagegang. Ved slutningen af 1800-tallet opnåede flåden atter fremgang under zar Nikolaj 2. (1894-1917), men det meste af Stillehavflåden og store dele af Østersøflåden var blevet ødelagt under det ydmygende nederlag ved den Russisk-japanske krig i 1904-05.

Flåden opnåede blandede resultater under 1. verdenskrig, hvor den tyske kejserlige flåde dominerede Østersøen, hvorimod russerne havde kontrollen med Sortehavet. Den russiske revolution i 1917 markerede slutningen for den kejserlige flåde; flådens officerer støttede for størstepartens vedkommende zaren, og de menige delte sig og kæmpede på hver sin side under den følgende russiske borgerkrig fra 1917-22. Sovjetunionens flåde, Den Røde Flåde, der blev etableret af bolsjevikkerne i 1918 overtog hovedparten af den kejserlige flådes tilbageværende skibe.

ReferencerRediger

  1. ^ Zar-Rusland erklærede sig selv som Kejserriget Rusland (russisk: Российская Империя ) i 1721.

KilderRediger

  • Beskrovny, L. G. The Russian Army and Fleet in the Nineteenth Century. (1996). Gulf Breeze.
  • Boyevaya letopis' russkogo flota. Khronika vazhneishikh sobytii voyennoi istorii russkogo flota s IX veka po 1917 god. - Voyenizdat, Moskva, 1948. (Combat Annales of the Russian Navy. Chronicle of the Most Important Events of the Russian Navy History from the 9th century up to 1917)
  • Corbett, Julian, Sir. Maritime Operations in the Russo-Japanese War 1904-1905. (1994). ISBN 1-55750-129-7
  • Cracraft, James (2009). The Revolution of Peter the Great. Harvard University Press. s. 47. ISBN 978-0674029941. 
  • Forczyk, Robert. Russian Battleship vs Japanese Battleship, Yellow Sea 1904-05. (2009) Osprey. ISBN 978-1-84603-330-8.
  • Grant, R. Captain. Before Port Arthur in a Destroyer; The Personal Diary of a Japanese Naval Officer. London, John Murray; first and second editions published in 1907.
  • Lebedev A.A. To march and battle ready? The combat capabilities of naval squadrons Russian sailing fleet XVIII - mid XIX centuries. from the point of view of the status of their personnel. SPb, 2015. ISBN 978-5-904180-94-2
  • Olender, Piotr. Russo-Japanese Naval War 1904-1905, Vol. 2, Battle of Tsushima. (2010); Published by Stratus s.c., Sandomierz, Poland. ISBN 978-83-61421-02-3.
  • Pleshakov, Constantine. The Tsar's Last Armada: The Epic Voyage to the Battle of Tsushima. (2002). ISBN 0-465-05792-6
  • Semenov, Vladimir, Capt. The Battle of Tsushima. Originally published in 1907. (1912) E. P. Dutton & CO.
  • Showell, Jak M. The U-Boat Century; German Submarine Warfare 1906-2006. (2006); Chatham Publishing, Great Britain. ISBN 1-86176-241-0.
  • Russian Warships in the Age of Sail, 1696-1860: Design, Construction, Careers and Fates. John Tredrea and Eduard Sozaev. Seaforth Publishing, 2010. ISBN 978-1-84832-058-1.

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger