Åbn hovedmenuen

Slaget ved Bornhøved (1813)

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Slaget ved Bornhøved. (Se også artikler, som begynder med Slaget ved Bornhøved)

Slaget ved Bornhøved fandt sted den 7. december 1813, da det danske auxilliærkorps' bagtrop ved Bornhøved i Holsten blev indhentet på tilbagetoget af et svensk kavalerikorps under Anders Sköldebrand.

Slaget ved Bornhøved
Del af Englandskrigene
Slaget ved Bornhøved af Per Krafft
Slaget ved Bornhøved af Per Krafft
Dato 7. december 1813
Sted Bornhöved, Slesvig-Holsten
Resultat Begge parter tilskrev sig sejren
Parter
Flag of Sweden.svg Sverige Flag of Denmark.svg Danmark-Norge
Ledere
Bror Cederström Frederik af Hessen
Styrke
700 mand 2.500 mand
Tab
Danske kilder:

22 døde, 55+ sårede, 128 heste

Svenske kilder: 13 døde, 46 sårede

Danske kilder:

11 døde, 45 sårede, 70 krigsfanger

Svenske kilder: 55 døde og 76 krigsfanger

SlagetRediger

De svenske styrker valgte at angribe trods deres numeriske underlegenhed. Angrebets overraskende karakter skabte forvirring og panik blandt de danske tropper, og de medfølgende polske Ulaner, som blev presset sammen på byens smalle vej. Det første forsøg på at standse svenskerne mislykkedes, men på den anden side af landsbyen standsede det danske infanteri angrebet med geværsalver og kanonild fra to kanoner, hvorefter Holstenske infanteriregiment udførte et modangreb[1]. Syd for landsbyen var danske skarpskytter gået i stilling ved et dige langs vejen og da det svenske kavaleri under tilbagangen passerede her forbi, åbnede de ild, hvorved svenskerne led yderligere tab.[2]

UdfaldRediger

Udfaldet af slaget samt tabstallene varierer markant afhængigt af kilden og begge parter tilskrev sig sejren i træfningen. Danske kilder beskriver typisk slaget som en dansk sejr og opgør de svenske tab til 22 døde, 55 sårede samt 128 heste og et ukendt antal sårede der slap med tilbage under den svenske tilbagetrækning. Tyske kilder skulle endda beskrive de svenske tab som højere endnu.[3] De danske tab opgøres til 11 faldne, 45 sårede og 70 krigsfanger.

Svenske kilder omtaler omvendt slaget som en svensk sejr og opgør de svenske tab til 13 døde og 46 sårede, og de danske til 55 døde og sårede, samt 76 krigsfanger. Altså hersker den største uenighed om slagets udfald samt de svenske tab.

Slagets begrænsede taktiske betydning kan have bidraget til uenigheden om udfaldet. Danske kilder begrunder sejren med at den danske styrke beholdt valpladsen og at hæren efter slaget kunne fortsætte tilbagetrækningen mod Kiel, uden yderligere svensk indblanding. Svenske kilder begrunder sejren med den forvirring man havde skabt i de danske rækker med en numerisk underlegen styrke. De Mörnerske hussarers indsats i slaget fremhæves også af danske kilder.[4]

Slaget betragtes i øvrigt af mange som sidste gang danske og svenske hærenheder har været i direkte kamp.

I H.C. Andersen's roman Kun en Spillemand fra 1837 er slagets danske general prins Frederik af Hessen omtalt positivt. Slaget er også omtalt i Steen Steensen Blichers E Bindstouw fra 1842.


ReferencerRediger

  1. ^ https://milhist.dk/det-kimer-nu-til-julestrid/
  2. ^ Fotofortællinger fra Slesvig-Holsten http://www.prekjaer.dk/91983555
  3. ^ [1] Chakotten, 2013
  4. ^ [2] Tre betydningsfulde slag ved Bornhøved, Krigsvidenskab.dk, 1978
 Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.