Åbn hovedmenuen

Slaget ved Hjörungavägr eller Slaget ved Hjørungavåg er et semilegendarisk søslag, der foregik i slutningen af 900-tallet mellem ladejarlerne og en invaderende dansk flåde, der blev ledet af de sagnomspundne jomsvikinger. Slaget spillede en vigtig rolle i Håkon jarls forsøg på at forene Norge.

Slaget ved Hjörungavágr
Haglvejr under slaget ved Hjörungavágr af Halfdan Egedius
Haglvejr under slaget ved Hjörungavágr
af Halfdan Egedius
Dato Ca 986
Sted Ved Sunnmøre kysten, Norge
Resultat Norsk sejr
Parter
Norge Jomsvikingerne
Ledere
Håkon jarl
Erik jarl
Svend jarl
Sigvalde jarl
Vagn Åkesson
Búi digri
Styrke
180 skibe 60 skibe

HistorieRediger

Håkon jarl regerede over Norge som Harald Blåtands vasal, men han var i realiteten en uafhængig regent. Håkon var stærkt tilhænger af den nordiske mytologi og de gamle guder. Da Harald Blåtand forsøgte at tvinge ham til at konvertere til kristendommen i 975 brød Håkon sin alliance med Danmark.

Harald Blåtand blev besejret af den tysk-romerske kejser Otto 2., og Håkon udnyttede den danske konges svækkede position og gjorde Norge uafhængig af Danmark.

KilderRediger

 
Storm i Hjørungavåg af Gerhard Munthe.

Slaget er beskrevet i de nordiske kongesagaer som Heimskringla, samt i Jomsvikingernes saga og Saxo Grammaticus' Gesta Danorum. Saxo estimerede, at slaget foregik mens Harald Blåtand stadig var i live. Normalt fastsættes året for slaget til 986. På trods af, at disse beretninger er nedskrevet lang tid efter slaget, og at de må antages at indeholde en stor mængde fantasi, så mener historikerne, at de stadig bygger på en sand historie.

Noget samtidig skjaldepoesi indeholder hentydninger til slaget, inklusive vers af Þórðr Kolbeinsson og Tindr Hallkelsson. Slaget blev også beskrevet i senere digte og sagaer. Jómsvíkingadrápa af Bjarne Kolbeinsson ærer de faldne jomsvikinger fra slaget ved Hjörungavágr. Vellekla, der er nedskrevet af den islandske skjald Einarr Helgason, fortæller også om slaget ved Hjörungavágr. Fagrskinna, der indeholder en beretning om Norges historie, med stor vægt på slag, inkluderer ligeledes slaget ved Hjörungavágr.[1]

Jómsvíkinga saga indeholder to indbyrdes modstrigende beskrivelser af den bugt, hvor slaget skulle være fundet sted. Ifølge den første, så ligger Hjorungavágr på landsiden af øen Hoð (nu Hareidlandet, som er en ø i Møre og Romsdal). Ifølge den anden ligge bugten syd for en ø kaldet Primsigð/Primsignd og nord for en ø kaldet Horund. Begge disse navne er i dag ukendte.[2]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger