Smalbladet dunhammer

Smalbladet dunhammer (Typha angustifolia) er en sumpplante, der vokser ved søbredder og vandløb. Den er mellem 1 og 2,5 meter høj og har lange blade, der er ca. 1 cm brede. Frøstanden er ved modenhed op til 2 cm bred.

Smalbladet dunhammer
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseLiliopsida (Énkimbladede)
OrdenPoales (Græs-ordenen)
FamilieTyphaceae (Dunhammer-familien)
SlægtTypha (Dunhammer)
ArtT. angustifolia
Videnskabeligt artsnavn
Typha angustifolia
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

redigér

Smalbladet dunhammer er en løvfældende flerårig urt med opret, slank vækst. Bla­dene er tykke og svampede at føle på. De er oprette og linieformede med hel rand. Begge sider er grågrønne. Blom­sterstanden bærer øverst et aks med gule han­blomster, så et stykke nøgen stængel, og nedenun­der et brunt, hun­ligt aks. Det hunlige aks bliver til dunhammeren, som er frøstanden. Frugterne er små nød­der med gulgrå frøhår. Frøene spirer villigt.

Rodnettet består af en vandret rodstængel, der bærer blade, blomsterstængel og trævlerødder. Planten er meget aggressiv, og bør holdes under skarpt opsyn, så den ikke fortrænger andre.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 0,50 m (100 x 10 cm/år).

Voksested

redigér

Smalbladet dunhammer gror på mineralrig bund i rørsumpen ved søer, damme og vand­huller. Den træffes mest almindeligt i Østdanmark, hvor den vokser sammen med bl.a. brudelys, gul iris, høj sødgræs, kæmpestar og tagrør.

Smalbladet dunhammer mangler helt på Mols.


 Søsterprojekter med yderligere information:



  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

redigér