Snylter
En snylter eller parasit er en organisme, der lever afhængigt af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra denne. Parasitter er i reglen mindre end deres vært, og det er mest almindeligt, at parasitten ikke dræber værten. Dette kan dog forekomme, især når parasitten etablerer sig ved et spring fra én værtsart til en anden. Sådanne spring er sket med mange af vores infektionssygdomme, der oprindeligt har været sygdomme hos husdyrene. Forkølelse og influenza er oprindeligt svinesygdomme, tuberkulose er en kvægsygdom, mens syfilis er en sygdom hos lamaer.
.jpg)
Parasitter kan enten være udvendige snyltere (ektoparasit) som f.eks. hovedlus, eller indvendige snyltere (endoparasit), f.eks. børneorm, sildeorm eller torskeorm.
Der er mange eksempler på parasitisme fra dyreriget, f.eks skovflåter, som suger blod fra andre dyr, og snyltehvepse, der lægger æg i andre dyr/insekter.
Begrebet parasitisme står i modsætning til mutualisme, hvor forholdet er til gavn for begge parter. I praksis kan det være vanskeligt at skelne et forhold, hvor begge parter gensidigt snylter på hinanden, fra en mutualisme, hvor begge parter har gavn af hinanden.
Et eksempel er de mikroskopiske orkidefrø, der kræver infektion af en svamp for at kunne spire under naturlige forhold. Svampen leverer sukker, men hvis svampeinfektionen bliver for voldsom, tager den i stedet livet af frøet/orkideen.
Parasitter i fødevarerRediger
Der er fem fødevare- eller vandbårne parasitter, som træffes i Nordeuropa:
- Cryptosporidium smitter fra kvæg og forårsager diarre
- Toxoplasma gondii smitter fra katte eller kød og forårsager toxoplasmose med abort og fosterskader
- Anisakidae-orm smitter fra fisk og giver mavesmerter og kvalme eller allergiske reaktioner
- Trichinella-orm smitter fra kød og indkapsles i muskelerne
- Echinococcus multilocularis også kaldet rævens dværgbændelorm forårsager en kræftlignende sygdom.[1]
Snyltere i planterigetRediger
Planten almindelig mistelten (Viscum album) vokser ikke blot på træer, men vokser ind i træet, hvor den forbinder sig med dets karsystem for vand og næringssalte (xylemet), som den derefter drager fordel af.[2] Almindelig mistelsten har grønne blade, og dermed klorofyl, og kan derfor selv lave fotosyntese og producere sin egen sukker. Derfor kaldes den en halvsnylter. Andre eksempler på halvsnyltere er arter i slægten skjaller (Rhinanthus) og troldurt (Pedicularis).
Eksempler på helsnyltere uden klorofyl er skælrod.
Medicinsk vigtige parasitterRediger
- Protozoer
- Metazoer
- Platyhelminthes (fladorme)
- Cestoda (bændelorm)
- Trematoda (blodikter, leverikter)
- Nematoder (rundorme)
- Platyhelminthes (fladorme)
- Arthropoder
- Eukaryote mikroorganismer
Desuden findes adskillige svampe- og bakteriearter som er parasitter.
Begrebet "en snylter" bruges også i overført betydning om f.eks. en person, der lever af andres penge og/eller høflighed.
Se ogsåRediger
ReferencerRediger
- ^ Er der parasitter i min mad? Videnskab.dk Forskerzonen 2022
- ^ Escher, P., Eiblmeier, M., Rennenberg, H. (2004) Differences in the influx of glutamine and nitrate into Viscum album from the xylem sap of its hosts. Plant Physiology and Biochemistry 42: 739-44. doi: 10.1016/j.plaphy.2004.07.009. PMID: 15474380.
Eksterne linksRediger
- Forsker advarer: Der er farlige orm i din fisk. Videnskab.dk 2012
- Ubehagelig bekræftelse af Darwins evolutionsteori. Videnskab.dk 2014
- Avermectin and Artemisinin - Revolutionary therapies for parasitic diseases. Nobelforsamlingen 2015
LitteraturRediger
- Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
