Positivisme (litteratur)

(Omdirigeret fra Social positivisme)
Flytteforslag
Denne side er foreslået flyttet til Positivisme. Klik her for at se flytteforslaget.

Begrundelse: Der var to sider - Social positivisme og Positivisme (litteratur), begge faktuelt om den videnskabsteoretiske retning der normalt på dansk kaldes "positivisme" Jeg har - dristigt - flettet de to sammen i denne artikel, og flyttet flertydighedssiden fra "Positivisme" til "Positivisme (flertydig)". Jeg troede at jeg kunne flytte denne hen over omdirigeringen, men den beklager sig over den ekstisterende side. Derfor flytteforslag/anmodning. På enwiki kan man tilsyneladende anmode om "teknisk" flytning, men muligheden er ikke nævnt her.
For alternative betydninger, se Positivisme. (Se også artikler, som begynder med Positivisme)

Positivisme (også kaldet social positivisme eller klassisk positivisme) – er en skole inden for filosofien og videnskabsteorien. I 1822 formulerede Auguste Comte loven om de tre stadier, som inddeler menneskets erkendelse i tre stadier; det teologisk-fiktive-, det metafysiske-abstrakte- og det positiv-videnskabelige stadium. Heri bliver den positive videnskabelige metode defineret som det ultimative niveau for den menneskelige opfattelse af verden.

Auguste Comte der grundlagde moderne positivisme.

I følge positivismen er al viden enten sand per definition, eller udledt ved hjælp af logik og fornuft fra sanseindtryk. Argumenter ud fra følelser, religion eller intuition afvises som uvidenskabelig.

Retningen associeres ofte - særlig gennem den associerede logiske positivisme - med naturvidenskaben. Comte selv havde dog som mål at skabe et fælles grundlag for al videnskab.

Comtes tre stadier af menneskelig erkendelse

redigér

Comtes tre stadier er som følger:[1]

Det teologisk-fiktive stadie

redigér

I dette stadie opfattes verdens fænomener som resultat af gudernes indgriben. Der stilles ikke spørgsmål ved noget af det, idet alt kan forklares ved reference til en guddom. I den nordiske mytologi var torden eksempelvis skabt af guden Thor, når han slog med sin hammer.

Det metafysisk-abstrakte stadie

redigér

Dette stadie opfatter verden som en serie af abstrakte eller metafysiske fænomener. Verden styres altså af skjulte kræfter eller hemmelige love, som ikke kan iagttages af det menneskelige intellekt. Et eksempel på dette er tyngdekraften, som af Newton bare blev opfattet som en skjult og uforståelig kraft, som han kun kunne observere og beskrive uden at dog forstå. Dette har ændret sig i moderne tid med den partikelfysiske standardmodel.

Det positivistisk-videnskabelige stadie

redigér

Dette stadie er det ultimative for det menneskelige intellekt ifølge Auguste Comte, og betegner en tankegang, hvori der gives slip på forestillingen om at kunne forstå meningen med verden og forestillingen om en højere magt, hvorefter der i stedet fokuseres på at forstå verdens mekanismer og forudsige fremtidige hændelser. Comte udtrykker det som “At vide for at forudse med henblik på at kunne.” Den partikelfysiske standardmodel fra forrige sektion er et godt eksempel på denne ændring.

Referencer

redigér
  1. ^ Keld B. Jessen (redaktion), Dietrich Harbsmeier med flere, Filosofi. Fra antikken til vor tid, ISBN 87-7783-789-4
Spire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.