Sogneforstanderskab

Sogneforstanderskaberne blev oprettet ved anordning af 13. august 1841 (Anordning om Landkommunalvæsnet) og betegnede ledelsen af sognekommuner. Ved lov af 6. juli 1867 blev disse afløst af sogneråd.[1]

BaggrundRediger

Forud for sogneforstanderskaberne fandtes der allerede en række sognekommunale myndigheder inden for fattig- og skolevæsen, hvor de stedlige bønder medvirkede, men disse var udpeget af ovenordnede myndigheder.

SammensætningRediger

Sogneforstanderskaberne bestod både af fødte og valgte medlemmer.

De fødte medlemmer omfattede:[2]:262

I 1855 bortfaldt godsejernes fødte medlemskab, herreds- og birkefogderne mistede stemmeretten, og præsten var fra nu af kun var født medlem for de sagers vedkommende, der angik skole- og fattigforhold. Valgretten blev udvidet til også at gælde husmænd og landarbejdere, men ikke tjenestekarle og eller kvinder.[2]:312

Der skulle være 4 til 9 valgte medlemmer. Valgret og -barhed tilkom sognets mandlige beboere, som var 25 år gammel, ejede eller fæstede mindst 1 tønde hartkorn ager og eng eller 2 tønder skov- eller mølleskyld, og ikke dømt for en vanærende handling eller uden rådighed over sit bo. Valgperioden var seks år og halvdelen blev valgt hvert tredje år. Valget gennemførtes i fjerde kvartal forud for under ledelse af en valgbestyrelse udpeget af sogneforstanderskabet (første gang amtmanden) og i fuld offentlighed.[2]:262-263

Ved ændringen af valgloven i 1855 blev de besiddende klasser sikret en stærk repræsentation derved, at den højst beskattede femtedel af vælgerne skulle vælge den større halvdel af sogneforstanderskabets medlemmer.[2]:313

Efter nyvalg skulle alderspræsidenten indkalde forstanderskabet for valg af en formand, som sad i et år med mulighed for genvalg. Formanden indkaldte møderne, ledede forhandlingerne, førte forhandlingsprotokollen med alle afgørelser, varetog korrespondance og førte beslutningerne ud i livet. For hovedopgaverne fattig- og skolesager havde sognepræsten dog denne opgave.[2]:263

Et medlem af et sogneforstanderskab, specielt formanden, blev kaldt sogneforstander.[3]

Ansvars- og forvaltningsområderRediger

Ansvarsområderne for forstanderskaberne var fattig-, skole- og vejvæsen.[2]:263

Forstanderskabet kunne af deres midte udpege én valgmand, som indirekte var med til at vælge amtsrådets valgte medlemmer.[2]:264

OphørRediger

Sogneforstanderskaberne blev i 1867 afløst af sogneråd.[2]:317 Ved samme lejlighed blev en række kommunale opgaver omlagt, og kommunerne kom under endnu strengere tilsyn og kontrol fra de højere myndigheders side.[2]:319

ReferencerRediger

  1. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXI, s. 888; opslag: Sogneforstanderskab
  2. ^ a b c d e f g h i Harald Jørgensen (1985), Lokaladministrationen i Danmark, Rigsarkivet, Gads Forlag, s. 257-, ISBN 87-7497-091-7, OL 2290648MWikidata Q110762912
  3. ^ "Sogne-forstander", Ordbog over det danske Sprog

LitteraturRediger

  • Harry Christensen: Bonden, kommunen og demokratiet. Det lokale selvstyres etablering på landet i Danmark 1842-1867, bind I-II. (Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland, 1997)