Åbn hovedmenuen
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Rigsarkivet i Danmark. For lignende institutioner i andre nordiske lande, se Riksarkivet.

Rigsarkivet (tidligere Statens Arkiver) er en statslig institution med styrelseslignende opgaver under Kulturministeriet og har til formål at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden.

Rigsarkivet
Danish National Archives
Motto: Vores fælles hukommelse
Logo of the Danish National Archives.png
Rigsarkivet København.jpg
Overblik
Arbejdsområde At indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden.
Type Statsinstitution med styrelseslignende opgaver
Etableret 1889Rediger på Wikidata
Foregående
Jurisdiktion Kongeriget Danmark Kongeriget Danmark
Hovedkvarter Rigsdagsgården 9
1218 København K
55°40′31.38″N 12°34′52.13″Ø / 55.6753833°N 12.5811472°Ø / 55.6753833; 12.5811472Koordinater: 55°40′31.38″N 12°34′52.13″Ø / 55.6753833°N 12.5811472°Ø / 55.6753833; 12.5811472
Antal ansatte
193 (årsværk pr. 2017)
Årligt budget 173,6 mio. kr. (2017)
Hovedkonto på Finansloven 21.32.01 Rigsarkivet (driftsbevilling)
21.32.02 Rigsarkivets magasiner i København (reservationsbevilling)
Ressort­ministerium Kulturministeriet
Ledelse
Minister
Rigsarkivar Anne-Sofie JensenRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Myndighedens hjemmeside

Rigsarkivets ledes af rigsarkivar Anne-Sofie Jensen, der tiltrådte stillingen den 1. januar 2019.[1]

LæsesaleRediger

Som følge af organisatoriske ændringer omdannedes Statens Arkiver i 2014 til en enhedsorganisation kaldet Rigsarkivet med læsesale placeret i fem byer:

Indtil d. 18. december 2015 fandtes også en læsesal i Aarhus kaldet Rigsarkivet, Aarhus (fra 1948 til 2014 dog kaldet Erhvervsarkivet).

Rigsarkivet, KøbenhavnRediger

Det følgende omhandler Rigsarkivet, København, der er beliggende på Slotsholmen ved siden af Christiansborg Slot.

HistorieRediger

I den tidlige middelalder førte kongerne arkivalierne med sig, når de rejste rundt i riget. Senere blev der oprettet faste arkiver ved domkirkerne i Roskilde og Lund. Margrethe 1. oprettede et fast arkiv i det store tårn FolenKalundborg Slot. Under Christoffer af Bayern blev der oprettet et administrationsarkiv på Københavns Slot, og i 1582 samledes alle arkiver i Hvælvingen på Københavns Slot. I 1720 rykkede Gehejmearkivet, som det nu kaldtes, ud af slottet og fik sin egen bygning på Slotsholmen.

I 1889 blev Rigsarkivet dannet ved sammenslutning af Gehejmearkivet og Kongerigets arkiv.

Arkivets bygningerRediger

Rigsarkivet, København har til huse på Slotsholmen i København i en række ældre bygninger: Gehejmearkivbygning (fra 1720), Frederik 3.s biblioteksbygning (fra 1673), Den Zuberske bygning (fra 1785), samt dele af Provianthuset (påbegyndt 1603). I de bygninger findes Rigsarkivets læsesal, kontorer og ét af arkivets magasiner.

Arkivet har nybyggede magasiner på Kalvebod Brygge i København (oprindeligt sammen med Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, indtil det i 2012 blev indlemmet i Rigsarkivet, København). De nye magasiner, der også rummer kontorer, opfylder moderne sikkerhedskrav og krav til klimastyring.

Byggeriet af de nye magasiner stod færdigt i 2009, og indflytning af samlingerne på over 2 millioner arkivkasser forventes at være færdig inden udgangen af 2010.

Opgaver og samlingerRediger

 Dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik og fjern eller ret selv teksten hvis du kender til emnet.
 

Rigsarkivet består af to afdelinger. For det første Bevarings- og kassationsafdelingen, der indsamler dokumenter fra landsdækkende statslige myndigheder samt lokale statslige myndigheder og kommuner beliggende på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Afdelingen har også ansvaret for indsamling af elektroniske arkiver fra offentlige myndigheder. For det andet er der Publikumsafdelingen, der har ansvaret for betjeningen af publikum, blandt andet tilgængeliggørelse, formidling af arkivalier og drift af læsesalen.

Rigsarkivet indsamler dokumenter fra de centrale danske myndigheder (ministerier, styrelser, forsvaret m.fl.). Derudover indsamles arkiver fra private personer og organisationer, hvis deres indhold skønnes af blivende værdi.

Samlingerne dokumenterer i ord og billeder vores fælles historie de sidste 800 år, det danske demokratis og retsvæsens udvikling, store begivenheder og personligheder der har haft historisk betydning, konger og dronninger og helt almindelige danskeres liv og levned gennem tiderne. En del af arkivarene i Statens Arkiver forsker i arkivernes samlinger.

I arkivdatabasen daisy kan man finde indholdsfortegnelser over de arkiver, der findes i Rigsarkivet. Samlingen fylder 190.000 hyldemeter (2008).

Hvert år er der godt 15.000 besøgende på læsesalen, der er åben for alle.

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

  • Margit Mogensen, Rigsarkivet – husene på Slotsholmen, Statens Arkiver, 2001. ISBN 87-7497-195-6.
  • Wilhelm von Rosen (red.), Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, 4 bind, Rigsarkivet, 1983-1999. ISBN 87-7497-090-9.

ReferencerRediger

  1. ^ "Ny øverste chef til Rigsarkivet". Rigsarkivet. 2018-10-25. Hentet 2019-03-11. 

Eksterne henvisningerRediger