Sozva (biflod til Tavda)

Sozva (russisk: Созьва, tr. Sozva) er en flod i Sverdlovsk oblast i Rusland. Den er den højre af floden Tavdas to tilløb. Floden er 635 km lang, med et afvandingsareal på 24.700 km².[1]

Sozva
Sozva
Overblik
Land Rusland Rediger på Wikidata
Geografi
Udspring Østlige side af Nordural
- højde
6-700 moh.
Udmunding Tavda
59°32′58.92″N 62°20′3.84″Ø / 59.5497000°N 62.3344000°Ø / 59.5497000; 62.3344000
Bifloder Vagran, Turja, Kakva og Ljalja
Fysiske kendetegn
Længde 635[1] km
Middelvandføring 113[1] /s
- målested
140 km før udmundingen i Tavda[1]
Afvandingsareal 24.700[1] km²
Afvandings­område Rusland Rusland
  Sverdlovsk oblast

Sozva har sit udspring omkring 6-700 moh., på østsiden af Uralbjergene gennem de to korte (under 20 km) tilløbsfloder Store (Bolsjaja) og Lille (Malaja) Sozva, og den løber derefter gennem en til tider smal og brat dal i bjergområdet Denesjkin Kamen (1492 moh). Derefter løber Sozva i sydlig, og senere nordøstlig retning gennem de vestligste dele af den vestsibirske slette, til den 12 km nord for Gari til slut løber sammen med Lozva og danner floden Tavda.

Omkring 140 km før udmundingen, har floden en decharge på 113 m³/s[1] (minimum i marts med 17 m³/s, maksimum i juni med 453 m³/s). Vandstanden i de midterste og nedre dele af floden kan variere med 5-6 meter i løbet af året.[1] I de nedre dele er floden 80-100 m bred, 3 m dyb, og med en strømhastighed på 0,3 m/s. De vigtigste bifloder er Vagran, Turja, Kakva og Ljalja. Sozva er frosset til fra først i november til forårssmeltningen i april.[1]

Sozva er farbar på de nederste 333 km,[1] op til sammenløbet med bifloden Kakva nær Serov, men regnes for tiden kun som officiel vandvej på de nederste 160 km, op til bosætningen Sozva.

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e f g h i Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Sozva, (russisk), hentet 16. maj 2015.

Eksterne nhenvisninger redigér

Koordinater: 59°33′01″N 62°19′58″Ø / 59.55021°N 62.33286°Ø / 59.55021; 62.33286