Sparks
Sparks er et amerikansk rock og pop band der blev dannet i 1972 i Los Angeles, Californien. Det består af det to brødre Ron Mael (keyboard) og Russell Mael (vokal. Oprindeligt hed bandet Halfnelson i 1971, og de udgav albummet af samme navn. Da gennembruddet i deres hjemland USA slog fejl ændrede brødrene navnet til Sparks.
Sparks | |
---|---|
![]() | |
Information | |
Oprindelse |
![]() |
Genre | New wave, pop rock, synthpop, proto punk |
Aktive år | 1971 – nu |
Pladeselskab | Bearsville, Warner Bros., Island, Atlantic, Curb, Virgin, Columbia, Elektra, RCA, Roadrunner, Lil'Beethoven Records |
Associeret med | Franz Ferdinand, FFS |
Medlemmer |
Ron Mael Russel Mael |
Eksterne henvisninger | |
allsparks.com |
Bandet var særlig populært i midten af 70'erne i Europa
Fra 80’erne blev Sparks et udpræget kult band, som genopstod når brødrene havde lyst med diverse musikere. Bandet afprøvede flere forskellige musigenrer: Maskinel Giorgio Morodor-disco i 80'erne, feststemt lettere jazzet elektro-pop i 90'erne og efter årtusinde-skiftet senest noget der lyder som en slags modernistisk operette.
Ifølge Mael brødrene selv, var de tæt på at tilslutte selveste Brian May til SPARKS i 1974 omkring udgivelsen af en af deres mest kendte numre "Kimono My House". Faktisk var Queen kun opvarmnings-band for Sparks en af aftenerne i Marquee i London UK efter udgivelsen af "A Woofer In Tweeter's Clothing" . Brian May valgte at blive i Queen, der året efter udgav "A Night At The Opera".
SPARKS har inspireret mange bands igennen tiderne, der i blandt: Queen, Soft Cell, Morrisey, Depeche Mode, Pet Shop Boys, The Darkness, Franz Ferdinand m.m.
Blandt dem der selv fremhæver SPARKS som en kraftig indflydelse er: Kurt Cobain, Arcade Fire, Fang Island, Ott, MGMT, Sonic Youth, Ramones, Duran Duran, Björk, New Order, Def Leppard, Faith No More, The Pixies, Ween, Mark Burgess fra The Chameleons og They Might Be Giants.
Rygter siger at såvel U2 som Barbra Streisand også er store fans af SPARKS ligesom man turde formode at Lill Lindfors – den førende svenske showdronning i 70erne – der indspilllede og oversatte "Talent is an asset" (KMH til "Albert är begåvad" i "FRITT FRAM" (1975) er fan af SPARKS.[1]
DiskografiRediger
AlbumsRediger
- 1971: Halfnelson
- 1972: A Woofer in Tweeter's Clothing
- 1974: Kimono My House
- 1974: Propaganda (album)
- 1975: Indiscreet
- 1976: Big Beat
- 1977: Introducing Sparks
- 1979: No.1 in Heaven
- 1980: Terminal Jive
- 1981: Whomp That sucker
- 1982: Angst in my Pants
- 1983: Sparks in Outer Space
- 1984: Pulling Rabbits Out of a Hat
- 1986: Music That You Can Dance To
- 1988: Interior Design
- 1994: Gratuitous Sax & Senseless Violins
- 1997: Plagarism
- 2000: Balls
- 2002: Lil' Beethoven
- 2006: Hello Young Lovers
- 2008: Exotic Creatures Of The Deep
- 2009: The Seduction Of Ingmar Bergman
- 2013: Two Hands One Mouth
- 2017: Hippopotamus
ReferencerRediger
Denne artikel stammer hovedsagelig fra DR's musikleksikon. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet helt erstattet af anden tekst, bedes denne skabelon venligst fjernet. |