COVID-19

viral luftvejsinfektion forårsaget af SARS-CoV-2

COVID-19 (et akronym for coronavirus disease 2019),[1][2] også kendt som 2019-nCoV acute respiratory disease (2019-nCoV ARD), og novel coronavirus pneumonia (NCP),[3] er en viral luftvejsinfektion forårsaget af SARS-CoV-2.[4][5] Sygdommen blev første gang registreret i november eller december 2019 i den kinesiske millionby Wuhan. Statens Seruminstitut har samlet alle oplysninger i en portal.[6]

COVID-19
Klassifikation
Information
Navn COVID-19
Medicinsk fagområde epidemiologi,
lungemedicin,
akutmedicin,
virologi,
infektionsmedicin Rediger på Wikidata
SKS DU07.1,
DU07.2 Rediger på Wikidata
ICD-10 U07.1,
U07.2 Rediger på Wikidata
OMIM 301051 Rediger på Wikidata
DiseasesDB 60833 Rediger på Wikidata
MedlinePlus 007768 Rediger på Wikidata
MeSH D000086382 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyste den 5. januar 2020 om et muligt udbrud af lungebetændelse med ukendt årsag i det centrale Kina. Udbruddet havde relation til et fiskemarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen. COVID-19 blev erklæret en global sundhedstrussel af WHO 30. januar 2020.[7] Den 11. marts 2020 erklærede WHO COVID-19 for en pandemi.[8][9]

Den 2. marts 2023 meddelte Sundhedsstyrelsen, at Covid-19 skal ikke længere være en "alment farlig sygdom" i Danmark. Ændringen gælder fra 1. april. Sundhedsstyrelsen kan ændre kategoriseringen tilbage hvis der for eksempel kommer ny meget sygdomsfremkaldende variant, som vacciner ikke kan forebygge.[10]

Efter omkring 2½ år erklærede WHO truslen fra COVID-19 for ovre den 6. maj 2023. WHO i den forbindelse, at mindst 20 millioner mennesker havde mistet livet som følge af virus-sygdommen, hvilket var en markant opjustering af det hidtidige dødstal, der lød på knap syv millioner mennesker.[7]

Symptomer redigér

COVID-19 resulterer i influenza-lignende symptomer,[11][12] inklusive feber, hoste, åndenød, muskelsmerter og træthed. COVID-19 kan resultere i blodpropper - selv i unge mennesker[13][14][15][16][17][18][19][20], lungebetændelse, akut lungesvigt (ARDS), sepsis og septisk shock - og muligvis død.[11]

 
Estimerede inkubationstider for tre forskellige coronavirus-sygdomme, COVID-19, SARS og MERS.

Inkubationstiden er fundet til i middel at være 6,4 dage og 95% af tilfældene har inkubationstid mellem 2,1 dag til 11,1 dag. I forhold til de to andre alvorlige coronavirus-sygdomme, er det længere end SARS og lidt længere end MERS.[21] Disse tal var fundet på baggrund af 88 personer i Kina der var uden for Hubei-provinsen. En anden beregning på baggrund af 181 personer har fundet median-inkubationstiden til at være 5,1 dage. Den individuelle variation synes at være så stor at 1% af infektionerne er 14 dage eller mere om at udvikle symptomer.[22]

Sygdommens varighed fra begyndelse på symptomer til helbredelse kan være fra 12 til 32 dage.[23] Såkaldt viral shedding er set i en patient i op til 37 dage.[24]

Årsag redigér

 
SARS-CoV-2.

Årsagen til sygdommen er infektion med coronavirussen SARS-CoV-2. Den spredes hovedsagligt fra person-til-person ved kontakt på under to meters afstand. Smitten foregår først og fremmest som en dråbeinfektion og overføres når en smittet person taler, hoster eller nyser og luftbårne dråber herfra kommer ind i munden eller næsen på den usmittede person.[25] Sygdommen er en zoonose og startede med overførsel af virus fra flagermus, formentlig via mellemværten skældyr[26] og kan også overføres via andre dyr som f.eks. fra mink til mennesker.[27][28][29]

Virus kan overleve på overflader i flere dage. På den måde kan man også smittes hvis man rører en overflade med virus og efterfølgende rører mund eller næse. Muligvis kan virussen også optages fra slimhinderne ved øjnene. Kontaktsmitte lader dog ikke til at være virussens primære smittevej.[25]

Virussen SARS-CoV-2 er en såkaldt coronavirus, der er en stor familie af forskellige virustyper. Familien rummer blandt andet helt almindelig forkølelsesvirus, men de mere dødelige virus som SARS- og MERS tilhører også coronavirus-familien. SARS-CoV-2 er en slags fætter til SARS. SARS-CoV-2 undergår til stadighed forandringer, men de forskellige variationer kan muligvis inddeles i en L-type og en S-type.[30]

Smitte fra mor til foster sker muligvis ikke.[31]

Diagnose redigér

 
Kit fra Det Amerikanske Centers for Disease Control til at testet for virusset.[32]

Diagnose kan ske på en infektionsmedicinsk afdeling på et hospital ved podning med en vatpind og ved en sugeprøve fra luftvejene. Prøverne sendes til undersøgelse og inden for 72 timer skulle svaret komme.[33] Personer mistænkt for virussen instrueres i ikke at møde fysisk op hos den praktiserende læge, akutmodtagelse eller hospital men i stedet kontakte lægen per telefon, der så træffer beslutning om henvisning til en infektionsmedicinsk afdeling. Personer mistænkt bliver også instrueret i ikke selv at gå ind i hospitalet. Personerne bliver hentet i ambulance,[33] der skal desinficeres efter specielle regler. I det først-rapporterede danske tilfælde kørte familien der skulle til test i bil og holdt på hospitalets parkeringsplads hvor beskyttet sundhedspersonale hentede dem.[34]

Forebyggelse redigér

Håndvaskning med vand og sæbe.
  Eksterne videoer
  Sundhedsstyrelsens video om at vaske hænder
 
Hånddesinfektionsmaskine, som efterfølgende viste sig, at være prioriteret for højt.[35]
 
Pro-aktive redskaber til at mindske sygdomsspredning
 
Nys og hoste spreder aerosoler med mulige sygdomme.
  • Undgå kontakt med syge personer, specielt hostende og nysende personer.[36]
  • Undgå steder hvor levende eller døde dyr håndteres.[36]
  • Håndvaskning ofte og grundigt med vand og sæbe i mindst 20 sekunder.[36]
  • Desinfektion med et alkohol-baseret desinfektionsmiddel før spisning, efter toiletbesøg og efter kontakt med dyr.[36]
  • Undgå at røre øjne, næse og mund med uvaskede hænder.[36]
  • Mundbind kan hjælpe med at undgå spredning.[37]
  • Ansigtsmaske kan hjælpe med at undgå spredning fra sygdomsramte, men ansigtsmasker synes ikke at være så effektive til at beskytte personer der ikke er ramt.[36][37]
  • Rengøring af overflader der røres ofte: bordplader, dørgreb, armaturer, toiletter, tastaturer, telefoner og tablets.[25][38]
  • Vask vasketøj ved minimum 60 °C.[39]

Tiltagene har ifølge læger også reduceret visse andre sygdomme som influenza og forkølelse m.fl.[40]

Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC) er der kun en lille risiko, for at blive smittet via overflader. Den primære smittevej er via dråber mellem mennesker.[41]

Statsministeren foretog samfundsmæssige ændringer 11. marts 2020 for at mindske smittespredning. Den 12. marts behandlede Folketinget "Hastelovsforlag L 133", som udløb automatisk 1. marts 2021.[42] Folketinget vedtog 15. marts 2020 (sammen med lønmodtagerne og arbejdsgiverne) en milliard-stor hjælpepakke til erhvervslivet.

De første EU-godkendte COVID-19-vacciner var Pfizer/BioNTechs mRNA-vaccine den 21. december 2020 - og den 6. januar 2021 Modernas mRNA-vaccine.[43][44] Den første COVID-19-vaccine ankom til Danmark den 25. december 2020 om natten.[45] Vaccinekøen per januar 2021 kan ses i kilden.[46]

For højt prioriteret forebyggelse med håndsprit redigér

20 danske eksperter slog fast i et indlæg i Ugeskrift for Læger, at SARS-CoV-2 er en luftbåren virus. Det betyder, at virussen smitter via mikroskopiske partikler i luften, som smittede ånder ud. Om COVID-19 er en luftbåren virus eller ej, var løbende genstand for diskussion siden den første patient blev smittet i 2019. Det nye paradigme betyder konkret, at de 20 eksperter opfordrer til øget opmærksomhed på luftkvaliteten inden døre i bekæmpelsen af COVID-19, i lighed med andre luftvejssygdomme som influenza.[47][48] Rådet om flittig brug af håndsprit kom fra eksperter i landets øverste sundhedsmyndigheder, der fremhævede det, som et centralt skridt i at bremse COVID-19-smitte. Efterfølgende fortrød nogle af disse eksperter, at håndsprit blev prioriteret så højt.[35]

Behandling redigér

Hvis man efter diagnose på et hospital er tilstrækkelig rask bliver man sendt hjem. Er man ikke rask nok kan man blive på hospitalet hvor man eventuelt kan behandles med ilttilskud og i yderste tilfælde sættes i respiratorbehandling.[33]

Medicinsk behandling redigér

Per medio 2021 har det antivirale middel redemsivir været anvendt i Danmark til patienter med svær COVID-19.[49]

Dexamethasone har vist en effekt.[50] Ligeledes har tocilizumab.[51][52][53]

Prognose redigér

Baseret på data fra kinesiske patienter indtil 11. februar 2020 der var bekræftede med SARS-CoV-2 er forholdet af milde tilfælde på 80,9%, mens letalitet (case fatality rate) på 2,3%.[54] Ældre har meget større dødelighed end yngre og mænd lidt større dødelighed end kvinder.[54] Kønsforskellen skal dog ses på baggrund af at der er betydelig forskel på kinesiske mænd og kvinders rygevaner.[55] Estimering af letalitet er dog baseret på personer der er COVID-19-bekræftet, og et skyggetal kan betyde, at tallet er lavere eller muligvis højere. Under pandemien testede Island en forholdsvis stor del af deres befolkning, og per ultimo april 2020 var der 1.797 positive test og 10 døde.[56][57] En dansk undersøgelse af bloddonorer estimerede infection fatality rate (IFR) til 0.089% blandt individer under 70 år.[58] I maj 2020 forventede Lægehåndbogen, at dødelighed for sygdomstilfælde ville ligge mellem 0,3 % og 1 %.[59]

Andre medicinske tilstande der synes at have betydning for dødeligheden (case fatality rate) er blandt andet hjerte-kar-sygdomme og diabetes.[54]

COVID-19-tilfælde kategoriseres i klasserne mild, alvorlig og kritisk. Kinesiske data har vist andelene på henholdsvis 80.9%, 13.8% og 4.7%. For de kritisk tilfælde er dødeligheden fundet til 49%.[54]

Per marts 2020 er det uklart om en SARS-CoV-2-infektion skaber langtidsimmunitet hos dem der har være inficeret og kommet sig.[60]Geninfektion er almindelig blandt coronavirusser.[61] Der har været et japansk eksempel på geninfektion.[62]

Flokimmunitet synes kun at kunne opnås ved vaccination.[63]

Epidemiologi redigér

For sygdomme der ligner COVID-19 i symptombilledet, såsom influenza, ses en vis grad af sæsonvariabilitet. Om COVID-19 også vil have en sæsonvariabilitet vides per marts 2020 ikke.[64] Normalt dør 1.000-2.000 danskere om året af influenza.[65][66][67]

Eksperter vurderer at epidemien kan blusse op igen når samfundsbegrænsningerne ophæves og folk igen får mere kontakt med hinanden.[68]

Forskning redigér

Da COVID-19-virussen hører til Betacoronavirus, der også inkluderede virusserne for SARS og MERS, har det fået forskere til undersøge om lægemidler benyttet i forbindelse med SARS og MERS kunne have en effekt til COVID-19. Et in vitro-studie undersøgte ribavirin, penciclovir, nitazoxanide, nafamostat, klorokin, remdesivir og favipiravir og fandt at remdesivir og klorokin var højst effektive til at kontrollere COVID-19-virussens infektion in vitro. De positive in vitro-resultater har ført til forsøg i sygdomsramte mennesker, og klorokinens mulige virkning bliver undersøgt i en række kinesiske kliniske forsøg.[69] Per 25. februar 2020 var der også et kliniske forsøg i gang med remdesivir fra virksomheden Gilead Sciences. Resultater fra forsøget forventes i april 2020.[70] Derudover er en længere række af kliniske forsøg i gang for andre lægemidler.[71]

Datasæt omkring diagnosticering af COVID-19 ud fra computertomografi af lungerne har ført til forskning omkring anvendelsen af deep learning.[72]

Vaccineforskning redigér

  Uddybende artikel: COVID-19-vaccine

Lige siden starten af pandemien har der været gjort et globalt omfattende forsknings- og udviklingsarbejde med vaccineudvikling. Eksempelvis blev positive resultater fra et klinisk forsøg med mRNA-vaccinen BNT162 fra BioNtec offentliggjort i november 2020; forsøget var da i fase 3 og nået cirka halvvejs i undersøgelsen, og 94 tilfælde af COVID-19 var da opstået blandt de over 40.000 forsøgspersoner og man ville fortsætte forsøget indtil 164 tilfælde var detekteret.[73] I marts 2021 er der 90 kandidater til en vaccine og i forskellige lande er 12 vacciner allerede godkendt til vaccination mod CoViD-19 inkl. både mRNA-vacciner, vektor-vacciner, subunit-vacciner og inaktiverede vacciner. [74]

Forskning i oprindelse redigér

I januar-februar 2021 var en ekspergruppe under WHO i Kina, for at forsøge at finde sygdommens oprindelse i byen Wuhan. Den mest sandsynlige konklusion er ifølge WHO, at coronavirussen stammer fra flagermus, og at den er overført til mennesker via et andet uidentificeret dyr, hvilket for eksempel kan være ræve, mink eller skældyr. Der er dog endnu ingen endelige konklusioner.[75]

Smitten er angiveligt eksploderet på markedet i Wuhan, hvorfor det kan være interessant at undersøge, hvor de vilde dyr, der blev solgt på markedet, kom fra. Desuden hvilke jægere eller farme, der havde at gøre med dyrene, og hvordan de blev transporteret til markedet. Kina blev kritiseret for, at være usamarbejdsvilling i undersøgelser, herunder også en anden teori om, at der har været en lækage fra et laboratorie i Wuhan, hvorfra COVID-19-virus stammer. I begyndelsen af februar 2023 skrev det videnskabelige tidsskrift Nature, at den manglende samarbejdsvilje fra Kina havde fået WHO til helt at droppe planerne om at finde sygdommens oprindelse. Dette korrigerede WHO efterfølgende, det fortsat organisationens plan, at opklare COVID-19-virus' oprindelse.[75] I marts måned fik internationale forskere adgang til resultater af flere end 1.000 prøver udtaget i januar 2020 fra Huanan Seafood Wholesale Market i Wuhan. Prøverne viste, at der befandt sig levende dyr, som kunne være bærere af COVID-19-smitte. En af dyrearterne var mårhund, der tidligere har været under mistanke for, at være det ukendte mellemværtsdyr, som har bragt den oprindelige flagermusesmitte videre til mennesker.[76]

De amerikanske aviser The Wall Street Journal og New York Times nævnte tillige i slutningen af februar 2023 en klassificeret rapport fra det amerikanske energiministerium, at det højst sandsynligt var en læk fra et kinesisk laboratorium, som i slutningen af 2019 førte til udbruddet af COVID-19-pandemien. Udmeldingen var i kontrast til tidligere vurderinger fra ministeriet, der tidligere havde givet udtryk for, at det var uvist, hvordan virus opstod. New York Times tilføjede, at efterretningerne pegede i flere retninger om, hvordan pandemien begyndte.[77] Ifølge FBI peger dets undersøgelser på, at et laboratorielæk er den mest sandsynlige forklaring på COVID-19-pandemien. I alt otte amerikanske regeringsinstitutioner undersøger pandemiens oprindelse, hvoraf fire peger i retning af, at pandemien er opstået på naturlig vis og to har ikke taget stilling. Ingen af dem er pr. 1. marts sikre i deres vurdering.[78] Den amerikanske præsident, Joe Biden, underskrev et lovforslag den 20. marts, der skal sørge for, at offentligheden får så mange informationer om COVID-19s oprindelse fra den nationale efterretningstjeneste, som muligt.[79]

Spredning redigér

I marts 2020, hvor mange lande indførte restriktioner af vidtgående karakter i forhold til borgernes bevægelsesfrihed, den internationale luftfart blev stort set indstillet og en række brancher med borgerkontakt måtte indstille aktiviteten, var det blandt forskere alment antaget, at virus spredte sig eksponentielt.[80] Endvidere har WHO anbefalet, at landene så vidt muligt isolerer de syge for at undgå smittespredning.[81] På denne baggrund kunne "knækket" på stigningen i antallet af rapporterede tilfælde forklares med myndighedernes indsats i de ramte lande. I april og maj viste flere af hinanden uafhængige analyser, at smitte primært udbredes af superspredere. Ca. 10% af de smittede bærer sygdommen videre til ca. 80% af den følgende smittekæde.[82]

Mutationer redigér

  Uddybende artikel: SARS-CoV-2

I efteråret 2020 skete der en bekymrende udvikling i Danmark centreret i Nordjylland med smittespredning fra mink til mennesker. Her havde Statens Serum Institut identificeret en ny mutation i SARS-CoV-2 virus, benævnt Cluster 5, som viste en lavere effektivitet, fra de vacciner der var under udvikling.[27][28][29]

Flere mutationer blev konstateret og navngivet i nyhedsmedierne efter det land, som mutationen først blev konstateret i, for eksempel den "britiske variant" (B.1.1.7) og senere blandt andre også en "sydafrikansk" (B.1.351), en "brasiliansk" og en "indisk" (B.1.617.2). Den Indiske regering beklagede i maj 2021, at mutationer fik landenavne. Den 31. maj besluttede WHO at mutationerne i stedet skulle benævnes med bogstaver fra det græske alfabet, således kom den "britiske variant" til af hedde "alpha", den "sydafrikanske variant" blev til "beta" og den "indiske variant" benævnt som "delta".[83]

I slutningen af november 2021 konstateres endnu en ny variant i Sydafrika, B.1.1.529, som WHO navngav "Omicron" (på dansk omikron) efter det 15. bogstav i det græske alfabet. Omikron viste et højt antal af mutationer, hvoraf nogle var bekymrende. Indledende undersøgelser viste en forhøjet risiko for geninfektion ved denne variant.[84]

I 2022 blev en ny kombinatiuonsvariant af Delta og Omikron, navngivet "Deltacron", opdaget på Filippinerne. Varianten forsvandt i en periode, men genopstod i sub-varianterne XBC, XAY, XBA og XAW. XBC-varianten havde flere end 130 mutationer. Deltacron er i stand til at angribe lungerne, ligesom Delta, og er lige så let overførbar som Omicron. Selv om der foreløbigt kun er få smittede (november 2022), holder forskere over hele verden nøje øje med en ny COVID-19-variant.[85]

 
Kraken, som XBB.1.5-varianten er opkaldt efter, er et fabeldyr fra nordisk folketro.

I januar 2023 blev en ny variant, XBB.1.5, dominerende i USA, hvor den på landsplan udgjorde 40 procent af alle registrerede tilfælde og idet nordøstlige USA 75 procent. XBB.1.5 har en mutation (F486P), der medfører, at antistoffer og vacciner ikke virker lige så effektivt som mod Omikron-varianten, hvorved flere fra allerede sårbare grupper rammes.[86] Varianten blev navngivet Kraken efter den nordiske mytologi, hvor Kraken er et havuhyre med mange tentakler, der ødelagde hele skibe og slæbte sømænd i døden. Den første variant, som fik et øgenavn, var BA.2.75 i sommeren 2022, den blev døbt Centaurus fra den græske mytologi. BA.2.75 mutterede til BM.1.1.1, der sammen med BJ.1-varianten blev til XBB-varianten, opdaget i Indien i august 2022.[87] I midten af februar blev XBB.1.5-Kraken den dominerende coronavariant i Danmark.[88]

Kilder/referencer redigér

  1. ^ "Coronavirus disease named Covid-19". BBC News (britisk engelsk). 2020-02-11. Hentet 2020-02-11. Citat: "..."We now have a name for the disease and it's Covid-19," WHO chief Tedros Adhanom Ghebreyesus told reporters in Geneva...The virus itself has been designated SARS-CoV-2 by the International Committee on Taxonomy of Viruses..."
  2. ^ Novel Coronavirus (2019-nCoV): situation report, 22. World Health Organization. 11. februar 2020. 
  3. ^ "国家卫生健康委关于新型冠状病毒肺炎暂命名事宜的通知". 7. februar 2020. Arkiveret fra originalen 16. februar 2020. Hentet 9. februar 2020.
  4. ^ Gorbalenya, Alexander E. (2020-02-11). "Severe acute respiratory syndrome-related coronavirus – The species and its viruses, a statement of the Coronavirus Study Group". bioRxiv (engelsk): 2020.02.07.937862. doi:10.1101/2020.02.07.937862.
  5. ^ "Coronavirus disease named Covid-19". BBC News (britisk engelsk). 2020-02-11. Hentet 2020-02-11.
  6. ^ SSI's portal med information om covid-19. Statens Seruminstitut
  7. ^ a b Ritzau (6. maj 2023). "WHO: Corona er ikke længere en global sundhedstrussel". B.T. Hentet 6. maj 2023.
  8. ^ Hui DS, I Azhar E, Madani TA, Ntoumi F, Kock R, Dar O, Ippolito G, Mchugh TD, Memish ZA, Drosten C, Zumla A, Petersen E. The continuing 2019-nCoV epidemic threat of novel coronaviruses to global health – The latest 2019 novel coronavirus outbreak in Wuhan, China. Int J Infect Dis. 2020. januar 14;91:264–266. doi:10.1016/j.ijid.2020.01.009. PMID 31953166. 
  9. ^ "Q&A on coronaviruses". World Health Organization (WHO). Arkiveret fra originalen 20. januar 2020. Hentet 27. januar 2020.
  10. ^ "Covid-19 skal ikke længere være en alment farlig sygdom". Sundhedsstyrelsen. 2. marts 2023. Hentet 2. marts 2023.
  11. ^ a b "Q & A on novel coronavirus". European Centre for Disease Prevention and Control (engelsk). Hentet 2020-02-11.
  12. ^ Health, Australian Government Department of (2020-01-21). "Novel coronavirus (2019-nCoV)". Australian Government Department of Health (engelsk). Hentet 2020-02-11.
  13. ^ 7. maj 2020, sundhedspolitisktidsskrift.dk: Intensivlæger advarer nu: Måske er COVID-19 ikke kun en lungesygdom Citat: "...mange patienter får blodpropper i hjerne, hjerte, nyrer, lunger og arme og ben...COVID-19 måske i virkeligheden er ligeså meget en vaskulær sygdom (en kredsløbssygdom, red.) som en respiratorisk sygdom. Eller om den måske ligefrem simpelthen er en vaskulær sygdom...", backup
  14. ^ 26. apr. 2020, bt.dk: Coronavirus mistænkt for at forårsage slagtilfælde: Yngre og raske kan også blive ramt Citat: "...De amerikanske medier har de seneste dage skrevet om flere tilfælde med patienter under 50 år, som pludselig er blevet ramt af alvorlige blodpropper. Patienterne blev efterfølgende testet positive for covid-19. Det var personer, som kun havde milde symptomer på virussen, og som ikke i forvejen havde kroniske sygdomme eller af anden grund var i risikogruppen...", backup
  15. ^ Radiological Society of North America. (2020, April 23). New research highlights blood clot dangers of COVID-19. ScienceDaily Citat: "... Journal References: Matthijs Oudkerk, Harry R Büller, Dirkjan Kuijpers, Nick van Es, Sitse F Oudkerk, Theresa C McLoud, Diederik Gommers, Jaap van Dissel, Hugo ten Cate, Edwin J van Beek. Diagnosis, Prevention, and Treatment of Thromboembolic Complications in COVID-19: Report of the National Institute for Public Health of the Netherlands. Radiology, 2020; 201629 DOI: 10.1148/radiol.2020201629 . Ian Leonard-Lorant, Xavier Delabranche, François Severac, Julie Helms, Coralie Pauzet, Olivier Collange, Françis Schneider, Aissam Labani, Pascal Bilbault, Sébastien Moliere, Pierre Leyendecker, Catherine Roy, Mickaël Ohana. Acute Pulmonary Embolism in COVID-19 Patients on CT Angiography and Relationship to D-Dimer Levels. Radiology, 2020; 201561 DOI: 10.1148/radiol.2020201561 . Franck Grillet, Julien Behr, Paul Calame, Sébastien Aubry, Eric Delabrousse. Acute Pulmonary Embolism Associated with COVID-19 Pneumonia Detected by Pulmonary CT Angiography. Radiology, 2020; 201544 DOI: 10.1148/radiol.2020201544 . Nadia Lushina, John S. Kuo, Hamza A. Shaikh. Pulmonary, Cerebral, and Renal Thromboembolic Disease Associated with COVID-19 Infection. Radiology, 2020; 201623 DOI: 10.1148/radiol.2020201623 ...", backup
  16. ^ April 24, 2020, webmd.com: Blood Clots Are Another Dangerous COVID-19 Mystery Citat: "...Clots are causing patients with COVID to have heart attacks and strokes; form strange rashes on their skin; and get red, swollen wounds that look like frostbite on their fingers and toes. On autopsy, the small vessels of the lungs and bowels, liver, and kidneys of COVID patients are choked with clots...For example, certain conditions like high blood pressure, diabetes, and heart disease stress the endothelium. It’s no surprise, then, that people who have these conditions are also the ones who get the sickest when they catch COVID-19...The bottom line, he says, is that clotting is a feature of the COVID-19 syndrome...", backup
  17. ^ 23 April 2020, livescience.com: Mysterious blood clots in COVID-19 patients have doctors alarmed Citat: "...Reports are also surfacing of relatively young people, in their 30s and 40s, who are having strokes after being infected with the new coronavirus, according to CNN...", backup
  18. ^ 08 May 2020, nature.com: Coronavirus blood-clot mystery intensifies. Research begins to pick apart the mechanisms behind a deadly COVID-19 complication Citat: "...Studies from the Netherlands and France suggest that clots appear in 20% to 30% of critically ill COVID-19 patients1,2...Blood thinners don’t reliably prevent clotting in people with COVID-19, and young people are dying of strokes caused by the blockages in the brain...", backup
  19. ^ April 23, 2020, rsna.org: New Research Highlights Blood Clot Dangers of COVID-19 Citat "...“COVID-19 is more than a lung infection,” Professor van Beek said. “It affects the vasculature of the lungs and other organs and has a high thrombosis risk with acute life-threatening events that require adequate treatment with anticoagulants based on laboratory monitoring with appropriate imaging tests as required...", backup
  20. ^ May 8, 2020, mdedge.com: Evidence builds linking anticoagulation to COVID-19 survival Citat: "...Among nearly 3,000 patients with COVID-19 admitted to New York City’s Mount Sinai Health System beginning in mid-March, median survival increased from 14 days to 21 days with the addition of anticoagulation. The results were particularly striking among sicker patients who required mechanical ventilation, in whom in-hospital mortality fell from 62.7% to 29.1% and median survival jumped from 9 days to 21 days...Interestingly, the association with anticoagulation and improved survival remained even after adjusting for mechanical ventilation, the authors reported May 6 in the Journal of the American College of Cardiology...", backup
  21. ^ Jantien A Backer; Don Klinkenberg; Jacco Wallinga (6. februar 2020), "Incubation period of 2019 novel coronavirus (2019-nCoV) infections among travellers from Wuhan, China, 20-28 January 2020", Eurosurveillance, 25 (5), doi:10.2807/1560-7917.ES.2020.25.5.2000062, PMC 7014672, PMID 32046819Wikidata Q87410200
  22. ^ Stephen A Lauer; Kyra H. Grantz; Qifang Bi; Forrest K Jones; Qulu Zheng; Hannah R Meredith; Andrew S Azman; Nicholas G Reich; Justin Lessler (10. marts 2020), "The Incubation Period of Coronavirus Disease 2019 (COVID-19) From Publicly Reported Confirmed Cases: Estimation and Application", Annals of Internal Medicine, doi:10.7326/M20-0504, PMC 7081172, PMID 32150748Wikidata Q87647368
  23. ^ Lan Lan; Dan Xu; Guangming Ye; Chen Xia; Shaokang Wang; Yirong Li; Haibo Xu (27. februar 2020), "Positive RT-PCR Test Results in Patients Recovered From COVID-19", Journal of the American Medical Association, doi:10.1001/JAMA.2020.2783, PMC 7047852, PMID 32105304Wikidata Q87412984
  24. ^ Fei Zhou; Ting Yu; Ronghui Du; Guohui Fan; Ying Liu; Zhibo Liu; Jie Xiang; Yeming Wang; Bin Song; Xiaoying Gu; Lulu Guan; Yuan Wei; Hui Li; Xudong Wu; Jiuyang Xu; Shengjin Tu; Yi Zhang; Hua Chen; Bin Cao (9. marts 2020), "Clinical course and risk factors for mortality of adult inpatients with COVID-19 in Wuhan, China: a retrospective cohort study", The Lancet, 395 (10229): 1054-1062, doi:10.1016/S0140-6736(20)30566-3, PMC 7270627, PMID 32171076Wikidata Q87412594
  25. ^ a b c "How COVID-19 Spreads". Centers for Disease Control and Prevention. Hentet 29. februar 2020.
  26. ^ Forskere finder stærke beviser på, at coronapandemien startede på dyremarked i Wuhan. DR.DK 2022
  27. ^ a b The Real Danger Posed by Coronavirus-Infected Mink. Scientific American 2020
  28. ^ a b Mutationer i minkvirus. Statens Seruminstitut 2020
  29. ^ a b SARS-CoV-2 mink-associated variant strain – Denmark. WHO 2020
  30. ^ Xiaolu Tang; Changcheng Wu; Xiang Li; Yuhe Song; Xinmin Yao; Xinkai Wu; Yuange Duan; Hong Zhang; Yirong Wang; Zhaohui Qian; Jie Cui; Jian Lu (3. marts 2020), "On the origin and continuing evolution of SARS-CoV-2", National Science Review, doi:10.1093/NSR/NWAA036, PMC 7107875Wikidata Q87072039
  31. ^ Yang Li; Ruihong Zhao; Shufa Zheng; Xu Chen; Jinxi Wang; Xiaoli Sheng; Jianying Zhou; Hongliu Cai; Qiang Fang; Fei Yu; Jian Fan; Kaijin Xu; Yu Chen; Jifang Sheng (17. juni 2020), "Lack of Vertical Transmission of Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2, China", Emerging Infectious Diseases, 26 (6), doi:10.3201/EID2606.200287, PMC 7258467, PMID 32134381Wikidata Q87226489
  32. ^ CDC Tests for COVID-19
  33. ^ a b c Lars Østergaard (27. februar 2020). "Har du mistanke om Coronavirus? Ring til praktiserende læge! Mød ikke op!". Aarhus Universitetshospital.
  34. ^ Natali Braagaard (27. februar 2020). "Dansker smittet med coronavirus: Testet på Roskilde Sygehus". TV 2 Lorry.
  35. ^ a b OLIVER FRUERGAARD (7. marts 2023). "Tidligere SSI-direktør: Overvurderede håndsprit". B.T. Hentet 7. marts 2023.
  36. ^ a b c d e f "Q & A on COVID-19". Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.
  37. ^ a b October 20, 2020, scitechdaily.com: Scientists Compare How COVID-19 Cough Clouds Travel With and Without Face Masks Citat: "...The scientists found the cloud volume without a mask is about 7 times larger than with a surgical mask and 23 times larger than with an N95 mask. “We found that anything that reduces the distance traveled by the cloud, such as a mask, handkerchief, or coughing into an elbow, should greatly reduce the region over which the droplets disperse upon coughing and therefore the chances of infection,” said Rajneesh Bhardwaj, another author..."
  38. ^ 14 marts 2020, videnskab.dk: Så længe overlever coronavirus i luften og på plast, metal og pap Citat: "...Et af hovedfundene i artiklen er, at den levedygtige virus kan findes i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer...På pap holdt corona-virussen sig i live i op mod 24 timer, mens den overlevede længst på plast og rustfrit stål. Her fandt forskerne levende virus i op til tre døgn...Alle prøverne blev taget i en temperatur mellem 21 og 23 grader med 40 procent luftfugtighed. Det er relevant, fordi forskellige temperaturer påvirker, hvor længe virussen overlever...", backup
  39. ^ 16 marts 2020, videnskab.dk: Forskers råd: Sådan vasker du tøj under corona-karantæne Citat: "...Tørrer du med tørretumbler og stryger det efterfølgende, særligt med varm damp, gør det faktisk også dit tøj endnu mere rent, siger Ingun Grimstad Klepp til forskning.no...»Et problem ved kravet om mindst 60 grader er, at meget tøj ikke tåler det. Er en i familien syg, kan det være en ide bare at anvende det tøj, som tåler så høje temperaturer,« siger Ingun Grimstad Klepp...»Vær opmærksom på, at alt dét, som har været i kontakt med vasketøjet – dit eget tøj, gulvene, bordene, hænderne og så videre – faktisk også bliver beskidt,« fortæller Ingun Grimstad Klepp til OsloMet. Så det skal altsammen vaskes eller sprittes af. Husk særligt at vaske hænderne, når du har håndteret vasketøj fra den syge i husstanden...Hvis tøjet hænges udenfor, hvor det ikke er i kontakt med nogen, vil corona-virussen stille og roligt dø af sig selv i løbet af nogle dage...Det kan uldtøj ikke tåle, men det kan alternativt klares i en stor gryde i 10 minutter lige under kogepunktet. »Brug en gryde og rigeligt med vand – og rør ikke! Tænk, at det er en torsk, du koger,« råder Klepp til....", backup
  40. ^ Lange Olsen, Theis (4. december 2020). "Coronatiltag har haft en 'utrolig interessant' effekt på andre sygdomme". DR. Arkiveret fra originalen 6. december 2020.
  41. ^ cdc.gov: How COVID-19 Spreads Citat: "...The virus is thought to spread mainly from person-to-person...It may be possible that a person can get COVID-19 by touching a surface or object that has the virus on it and then touching their own mouth, nose, or possibly their eyes. This is not thought to be the main way the virus spreads, but we are still learning more about how this virus spreads...", backup. Dansk omtale: 22. maj 2020, ing.dk: Amerikanske sundhedsmyndigheder: Meget lille risiko for coronasmitte via overflader, backup
  42. ^ "FAKTA: Her rammer regeringens hastelov Grundloven". Ritzau. 12. marts 2020.
  43. ^ Godkendte vacciner mod COVID-19 Citat: "...Den 21. december 2020 fik Pfizer/BioNTechs COVID-19-vaccine...Den 6. januar 2021 fik Modernas COVID-19-vaccine en betinget markedsføringstilladelse i EU...", backup
  44. ^ 6. jan. 2021, Grønt lys til Moderna-vaccine. Modernas coronavaccine har fået grønt lys af EMA (EU). Nu skal den formelt godkendes til brug i EU, backup
  45. ^ 25. dec. 2020, eb.dk: SSI: Vaccinen kommer i nat med politieskorte. Politiet eskorterer en lastbil med corona-vaccine gennem landet i nat, oplyser Statens Serum Institut, backup
  46. ^ 9. jan. 2021, eb.dk: Brostrøm står fast: Ældre og sårbare skal stå forrest i vaccinekø. Det er vigtigt, at sundhedspersonale vaccineres, men ældre og sårbare har højeste prioritet, siger direktør, backup
  47. ^ OLIVER FRUERGAARD (6. marts 2023). "Vi skal fokusere mere på indeklimaet i kampen mod corona". B.T. Hentet 7. marts 2023.
  48. ^ Antje Gerd Poulsen (6. marts 2023). "Nu er der dansk konsensus: Coronavirus smitter via luften". Ugeskrift for Læger. Hentet 7. marts 2023.
  49. ^ "SARS CoV-2 (COVID-19) - lægehåndbogen".
  50. ^ RECOVERY Collaborative Group; Peter W. Horby; Wei Shen Lim; Jonathan R Emberson; Marion Mafham; Jennifer L Bell; Louise Linsell; Natalie Staplin; Christopher Brightling; Andrew Ustianowski; Einas Elmahi; Benjamin Prudon; Christopher Green; Timothy Felton; David Chadwick; Kanchan Rege; Christopher Fegan; Lucy C Chappell; Saul N Faust; Thomas Jaki; Katie Jeffery; Alan Montgomery; Kathryn Rowan; Edmund Juszczak; J Kenneth Baillie; Richard Haynes; Martin Landray (17. juli 2020), "Dexamethasone in Hospitalized Patients with Covid-19 - Preliminary Report", New England Journal of Medicine, 384 (8): 693-704, doi:10.1056/NEJMOA2021436, PMC 7383595, PMID 32678530Wikidata Q97551976
  51. ^ Peter W. Horby; Mark Campbell; Natalie Staplin; Enti Spata; Jonathan R Emberson; Guilherme Pessoa-Amorim; Leon Peto; Christopher E Brightling; Rahuldeb Sarkar; Koshy Thomas; Vandana Jeebun; Abdul Ashish; Redmond Tully; David Chadwick; Muhammad Sharafat; Richard Stewart; Banu Rudran; J Kenneth Baillie; Maya H Buch; Lucy C Chappell; Jeremy N Day; Saul N Furst; Thomas Jaki; Katie Jeffery; Edmund Juszczak; Wei Shen Lim; Alan Montgomery; Andrew Mumford; Kathryn Rowan; Guy Thwaites; Marion Mafham; Richard Haynes; Martin J Landray (11. februar 2021), Tocilizumab in patients admitted to hospital with COVID-19 (RECOVERY): preliminary results of a randomised, controlled, open-label, platform trial, doi:10.1101/2021.02.11.21249258Wikidata Q105525747
  52. ^ Rustam Al-Shahi Salman; Ben Gibbison; Roy L. Soiza; Robert Lord; Maya H Buch (1. maj 2021), "Tocilizumab in patients admitted to hospital with COVID-19 (RECOVERY): a randomised, controlled, open-label, platform trial", The Lancet, 397 (10285): 1637-1645, doi:10.1016/S0140-6736(21)00676-0, PMC 8084355, PMID 33933206Wikidata Q107398914
  53. ^ Shruti Gupta; David E Leaf (maj 2021), "Tocilizumab in COVID-19: some clarity amid controversy", The Lancet, 397 (10285): 1599-1601, doi:10.1016/S0140-6736(21)00712-1, PMC 8084409Wikidata Q107398927
  54. ^ a b c d "Vital Surveillances: The Epidemiological Characteristics of an Outbreak of 2019 Novel Coronavirus Diseases (COVID-19) — China, 2020", China CDC Weekly, 2 (8): 113-122, 17. februar 2020Wikidata Q86727724
  55. ^ Tölulegar upplýsingar
  56. ^ COVID-19: One more fatality and two new cases | RÚV
  57. ^ Christian Erikstrup; Christoffer Egeberg Hother; Ole Birger Vestager Pedersen; Kåre Mølbak; Robert Leo Skov; Dorte Kinggaard Holm; Susanne Gjørup Sækmose; Anna Christine Nilsson; Patrick Terrence Brooks; Jens Kjærgaard Boldsen; Christina Mikkelsen; Mikkel Gybel-Brask; Erik Sørensen; Khoa Manh Dinh; Susan Mikkelsen; Bjarne Kuno Møller; Thure Haunstrup; Lene Harritshøj; Bitten Aagaard Jensen; Henrik Hjalgrim; Søren Thue Lillevang; Henrik Ullum (25. juni 2020), "Estimation of SARS-CoV-2 infection fatality rate by real-time antibody screening of blood donors", Clinical Infectious Diseases, doi:10.1093/CID/CIAA849, PMC 7337681, PMID 32584966Wikidata Q96693811
  58. ^ Peter Ellekvist; Hans Christian Kjeldsen (5. maj 2020). "Ny Coronavirus 2019-nCoV". Lægehåndbogen.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  59. ^ Arne Akbar (14. marts 2020). "BSI open letter to Government on SARS-CoV-2 outbreak response". Arkiveret fra originalen 14. marts 2020. Hentet 15. marts 2020.
  60. ^ Nada Kuljić-Kapulica (2020), "Coronaviruses - new emerging pathogens", Vojnosanitetski pregled, 77 (2): 139-139, doi:10.2298/VSP2002139KWikidata Q87745166
  61. ^ Daniel Leussink, Rocky Swift (27. februar 2020). "PM Abe asks all of Japan schools to close over coronavirus". Reuters.
  62. ^ Can we actually learn to live with coronavirus? Not until we have a vaccine. The Conversation 2020
  63. ^ Sarah Gibbens (6. marts 2020). "Will warming spring temperatures slow the coronavirus outbreak?". National Geographic.
  64. ^ "Influenza". www.sst.dk. Sundhedsstyrelsen. 8. juli 2019. Arkiveret fra originalen 30. marts 2020. Hentet 11. marts 2020.
  65. ^ "Dødsfald". www.dst.dk. Danmarks Statistik.
  66. ^ Dahl, Uffe (28. februar 2020). "Hvor mange danskere dør af influenza om året?". Newsbreak.dk. Arkiveret fra originalen 29. februar 2020. Hentet 11. marts 2020.
  67. ^ Ramskov, Jens (13. marts 2020). "Afbødningsstrategien vil virke - men smitten risikerer at blusse op igen". Ingeniøren.
  68. ^ Kliniske forsøg:
    1. A Single-blind, Randomized, Controlled Clinical Trial for Chloroquine Phosphate in the treatment of Novel Coronavirus Pneumonia 2019 (COVID-19)
    2. A Single-arm Clinical Trial for Chloroquine Phosphate in the treatment of Novel Coronavirus Pneumonia 2019 (COVID-19)
    3. Evaluation the Efficacy and Safety of Hydroxychloroquine Sulfate in Comparison with Phosphate Chloroquine in Mild and Commen Patients with Novel Coronavirus Pneumonia (COVID-19): a Randomized, Open-label, Parallel, Controlled Trial
    4. Evaluation the Efficacy and Safety of Hydroxychloroquine Sulfate in Comparison with Phosphate Chloroquine in Severe Patients with Novel Coronavirus Pneumonia (COVID-19): a Randomized, Open-Label, Parallel, Controlled Trial
    5. Hydroxychloroquine treating novel coronavirus pneumonia (COVID-19): a multicenter, randomized controlled trial Arkiveret 5. marts 2020 hos Wayback Machine
    6. A randomized, double-blind, parallel, controlled trial for comparison of phosphoric chloroquine combined with standard therapy and standard therapy in mild/common patients with novel coronavirus pneumonia (COVID-19) Arkiveret 5. marts 2020 hos Wayback Machine
    7. Med flere
  69. ^ La Monica PR (2020-02-25). "Gilead Sciences drug remdesivir may help treat coronavirus symptoms, according to WHO". CNN. Arkiveret fra originalen 24. februar 2020. Hentet 25. februar 2020.
  70. ^ "Coronavirus puts drug repurposing on the fast track". PubMed (engelsk). april 2020. Hentet 7. marts 2023.
  71. ^ Deep learning CT-COVID-19 artikler:
  72. ^ Ewen Callaway (9. november 2020), "What Pfizer's landmark COVID vaccine results mean for the pandemic", Nature, doi:10.1038/D41586-020-03166-8, PMID 33169027Wikidata Q101424707
  73. ^ COVID-19 VACCINE TRACKER
  74. ^ a b Amalie Abildgaard (17. februar 2023). "Kina spænder ben for forskergruppes opklaring af coronaens oprindelse". TV2-nyheder. Hentet 18. februar 2023.
  75. ^ PETER SCHULZ (20. marts 2023). "Opsigtsvækkende melding efter nye covid-19-afsløringer: Dansk forsker sender 'kraftig opfordring' til Kina". B.T. Hentet 21. marts 2023.
  76. ^ Ritzau (26. februar 2023). "Nye efterretninger: Covid-19 udsprang formentlig fra laboratorium". Ekstra Bladet. Hentet 28. februar 2023.
  77. ^ Ritzau (1. marts 2023). "FBI ser omstridt laboratorieteori som bedste bud på coronaophav". B.T. Hentet 2. marts 2023.
  78. ^ Nanna Nørby Hansen (20. marts 2023). "Joe Biden vil give offentligheden adgang til flest mulige oplysninger om covid-19's ophav". DR-nyheder. Hentet 21. marts 2023.
  79. ^ WHO: Coronavirus, hentet den 26. marts 2020
  80. ^ Anders Legarth Schmidt (27. marts 2020). "Kåre Mølbak er uenig med WHO: Totalt passe at inddæmme smitte". Politiken.
  81. ^ Professor: Mere åbenhed fra Statens Serum Institut vil gøre corona-modellerne bedre, Forskerzonen, videnskab.dk, Hentet den 3. juni 2020
  82. ^ "Covid: WHO renames UK and other variants with Greek letters". BBC (engelsk). 1. juni 2021. Arkiveret fra originalen 31. maj 2021. Hentet 1. juni 2021.
  83. ^ Emma Buus Mosegaard (26. november 2021). "WHO bekymret over ny coronavariant". Ekstra Bladet. Hentet 27. november 2021.
  84. ^ "Concerns voiced over COVID Deltacron XBC sub-variant". Thai PBS (engelsk). 15. november 2022. Hentet 16. november 2022.
  85. ^ JAKOB ILLEBORG (5. januar 2023). "Ny covid-variant brager frem i USA – EU gør klar til at kræve test for indrejsende fra Kina". B.T. Hentet 5. januar 2023.
  86. ^ Natali Braagaard (7. januar 2023). "Ny variant spreder sig med lynets hast – den smitter bedre, undviger bedre og binder bedre". TV2-nyheder. Hentet 7. januar 2023.
  87. ^ PETER ASTRUP (26. februar 2023). "Ny smitsom coronavariant »Kraken« er nu dominerende i Danmark". B.T. Hentet 26. februar 2023.

Se også redigér

Eksterne links redigér