Bruger:Weblars/sandkasse3: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Weblars (diskussion | bidrag) sidste rettelser i opr. tekst |
Weblars (diskussion | bidrag) lidt mere tilretning af tekst fra gamle kilder |
||
Linje 238:
I 1754 blev der udgivet et nyt kort over Skt. Croix, som var graveret af den nye landmåler Jens Mikkelsen Beck. Beck stod for salget af grundene på øens nordside og havde dermed forbedret kortets nøjagtighed over dette område, samt indsat et kort over Christiansted og et plankort over den endnu ubebyggede by Frederiksted. Fordelen med Becks kort var, at det var en ren og skarp tegning. Der blev ikke gjort noget forsøg på at afbilde terrænet, og i modsætning til Cronenbergs kort var kortforståelsen ikke afhængig af farver og var dermed velegnet til trykning.
==
I 1690 bortforpagtede kompagniet hele
I de første år efter koloniseringen forsøgte man sig med dyrkning af flere planter, og af dem gik det bedst med tobak, men tobaksavlen blev hurtigt opgivet, og i stedet kom [[bomuld]]sdyrkningen til at spille en hovedrolle.{{sfn|Sveistrup|1942|p=88 ff.}} Generelt kneb det i denne første tid med for alvor at få gang i sukkerproduktionen, da hverken Sankt Thomas eller Sankt Jan, som noget senere blev erhvervet, havde egnede betingelser for en sådan avl.
=== Sukkerdyrkning på Sankt Croix ===
I 1797 beskriver den tidligere generalguvernør [[Peter Lotharius Oxholm]] hvordan jorden blev inddelt og opdyrket. Agrene
Da Sankt Croix var blevet købt og opmålt, blev jorden inddelt i 9 "kvarterer", der atter blev opdelt i mindre stykker<ref>Brown, s. 10</ref> hver på 150 acres (110 [[tønde land|tønder land]]), altså en "plantage". Prisen kunne være 500-600 rigsdaler for den bedst egnede jord, mens jord til bomuldsavl kunne koste 120-140 rigsdaler.<ref name="Brown 11">Brown, s. 11</ref> Hver plantage udgjorde et lille landsbysamfund, der måtte være nærmest selvforsynende. Plantagerne fik navne, og øboerne angav ikke, at de boede på Sankt Croix men fx på "Peter‘s Rest", "Mary‘s Fancy", "Lower Love", "Whim", "Humbug" eller hvad de nu hed.<ref name="Brown 11" /> Som nævnt var agerdyrkkningsfelterne adskilte af veje, der foruden transport også fungerede som brandbælter, da modnet sukkerrør var let antændeligt. Der blev derfor også opført små vagtbygninger, som blev anvendt, når rørere var modne, til døgnovervågning. En del af plantagens jord blev anvendt til græsland og til skovbrug for at skaffe træ til bygninger. Ligeledes var der en have til dyrkning af grøntsager til plantagens daglige forbrug.<ref name="Brown 11" /> Hver plantage blev udstyret med en egen mølle og et kogehus, kaldet "fabrik" (''factory'') til behandling af sukkersaften.<ref>Brown, s. 12</ref> På en middelstor plantage kunne være 150-200 slaver, hvoraf de fleste boede i slavelandsbyen nær fabrikken. Slavehytterne var oftest byggede af fletværk af [[mangrove]]grene klinet med [[ler]] og med tag af spån eller sukkerrørs- eller palmeblade. Nogle plantager havde bygninger af sten inddelte i flere rum til de enkelte familier eller ugifte slaver. På plantagerne fandtes opsynsmænd samt 4-5 kontorfolk. Endelig var der en bolig for herskabet.<ref>Brown, s. 13</ref> Mange plantager havde en egen [[kirke (bygning)|kirke]] eller et [[kapel]] og undertiden et [[fangehul]].<ref>Brown, s. 14</ref> Da jorden krævede hvile, blev kun to tredjedele beplantet, mens en tredjedel lå brak. Al jorden blev ikke beplantet samtidig men på forskellig tid for, at alt ikke skulle modnes på samme tid.<ref>Brown, s. 15</ref> Et biprodukt af sukkerprocessen var produktionen af molasse ([[sirup]]), som egnede sig til produktion af rom.<ref>Brown, s. 24</ref>
Linje 792:
* Jørgensen, Kenneth Bo. ''Turen går til Dansk Vestindien''. Politikens Rejsebøger, 1. udgave, København, 2006, ISBN 87-567-7333-1
* {{kilde | efternavn = Kornerup | fornavn = Th. | titel= Postvirksomheden paa de dansk-vestindiske Øer | url = http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0006-PDF/nto_3rk_0006_91136.pdf | tidsskrift = Nationaløkonomisk Tidsskrift | bind = 3. række, Bind 6 | år = 1898 }}
* {{kilde | efternavn = Oxholm | fornavn = Peter Lotharius | titel = De danske vestindiske Øers Tilstand i Henseende til Population, Cultur og Finance-Forfatning | url = https://books.google.dk/books?id=ZI_s6jmmNIcC&pg=PA40&hl=da&source=gbs_toc_r&cad=4#v=onepage&q&f=false | sted = Kiøbenhavn | år = 1797 }}
* {{kilde | efternavn=Petersen | fornavn = Bernhard v. | titel= En historisk Beretning om de dansk-vestindiske Öer St. Croix, St. Thomas og St. Jan | url=http://www.kb.dk/e-mat/dod/113908038148.pdf | år = 1855}}
* Schiller, Sophie. ''Transfer Day''. 2012, Sophie Schiller, 2012. ISBN 0-61565-343-3
Line 836 ⟶ 837:
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73325.pdf Poul Erik Olsen: "De dansk-vestindiske øer og junigrundloven" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 18; 1989)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_76084.pdf Karen Fog Olwig: "Ret og lov – magt og afmagt" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 17; 1987)]
* [http://www.marinehist.dk/MHT/2010-1-MHT.pdf Niels M. Probst (anmeldelse af): "Palle Thilo: Orlogsbriggen Lougen. 18 kanoner. Forlaget Falcon 2009" (''Marinehistorisk Tidsskrift'' 2010 Nr. 1; s. 34-37)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_11rk_0006-PDF/hto_11rk_0006_80469.pdf Aa. Rasch: "Forbudet af 4. oktober 1775 mod eksport af våben til de amerikanske oprørere" (''Historisk Tidsskrift'', 11. række, Bind 6; 1960)]
| |||