Borgerforslag: Forskelle mellem versioner

Når forslaget er offentliggjort kan borgere med stemmeret til Folketinget, som samtidig ikke er hoved- eller medstillere til forslaget, tilkendegive, at de støtter forslaget. Hvis forslaget ikke opnår 50.000 støttetilkendegivelser inden for 180 dage, bliver det markeret som værende "Udløbet" og lukkes for støttetilkendegivelser. Opnår forslaget de fornødne støttetilkendegivelser inden for 180 dage, bliver det automatisk sendt videre til Folketingets Administration, som herefter finder ud af hvilke partier der ønsker at fremsætte forslaget.{{Sfn|Folketingets Administration|—e}}{{Sfn|Folketingets Administration|—d}} Indtil videre har alle borgerforslag der er nået til Folketinget været fremsat af alle partierne bag ordningen, dog med en bemærkning om at de ikke nødvendigvis støtter indholdet.{{Efn-ur|Se f.eks. [[#{{harvid|''FT'' 2017-18, tillæg A (B 82 som fremsat)}}|''FT'' 2017-18, tillæg A (B 82 som fremsat)]] hvor alle partierne bag ordningen fremsatte et borgerforslag på trods af at nogle af partierne stod bag [[#{{harvid|''FT'' 2016-17, tillæg C (L 69 som vedtaget)}}|den lov som borgerforslaget ønskede afskaffet]].{{Sfn|''FT'' 2016-17, tillæg F møde 39 s. 15 ff. (3. beh. L 69)|loc=kl. 11:50}}}}

Før ordningen blev vedtaget i [[2016]], var der tidligere forsøgt at etablere en ordning om borgerforslag. I [[2014]] blev et forslag om et "Åbent Ministerium" fremsat af [[Uffe Elbæk]].{{Efn-ur|Elbæk var [[Folketingsmedlemmer valgt i 2011|blevet valgt]] som medlem af [[Radikale Venstre]], men meldte sig ud af partiet i valgperioden. Han stiftede senere partiet [[Alternativet]], som var medforslagsstiller på forslaget til implementering af borgerforslag.{{Sfn|Holm|2013}}{{Sfn|Holm|2018}}}} Forslaget var inspireret af et lignende system i [[Finland]] og lagde op til, at borgere med stemmeret kunne få beslutningsforslag fremsat direkte i Folketinget hvis de opnåede 50.000 underskrifter inden for 2 måneder.{{Sfn|''FT'' 2014-15, tillæg A (B 36 som fremsat)|p=1}} Forslaget nåede ikke igennem [[Behandling af lovforslag|udvalgsbehandling]] og bortfaldt.{{Sfn|Folketingets Administration|—a}}

Den [[5. april]] 2016 blev et nyt forslag fremsat af repræsentanter fra [[Alternativet]], [[Dansk Folkeparti]], [[Enhedslisten]], [[Liberal Alliance]], [[Radikale Venstre]], [[Socialistisk Folkeparti]] og [[Konservative Folkeparti]]. Ligesom forslaget fra 2014 krævedes der 50.000 underskrifter for at få et beslutningsforslag fremsat i Folketinget, og der blev fastsat en prøveperiode for ordningen på to år. Finland blev igen nævnt som inspiration i både forslagsteksten og i førstebehandlingen af forslaget.{{Sfn|''FT'' 2015-16, tillæg A (B 169 som fremsat)|pp=1-2}}{{Sfn|''FT'' 2015-16, tillæg F møde 84 s. 21 ff. (1. beh. B 169)|loc=kl. 13:46}} [[Socialdemokratiet]] og [[Venstre]] udtalte sig kritisk over for forslaget, blandt andet fordi de mente at borgere allerede havde tilstrækkelig adgang til at komme med forslag gennem deres repræsentanter i Folketinget, samt fordi de anså forslaget som værende på kant med grundloven.{{Efn-ur|[[Socialdemokratiet]] og [[Venstre]]s anke ift. grundloven var forslagets oprindelige formulering om at borgere havde "ret til" at få forslag fremsat i Folketinget,{{Sfn|''FT'' 2015-16, tillæg A (B 169 som fremsat)|pp=1-2}} en formulering de mente var i strid med grundlovens §§ 21 og 41, stk. 1 (se afsnittet [[#Retsgrundlag|Retsgrundlag]]).{{Sfn|''FT'' 2015-16, tillæg F møde 84 s. 21 ff. (1. beh. B 169)|loc=kl. 12:21, 12:26 og 12:50}}}}{{Sfn|''FT'' 2015-16, tillæg F møde 84 s. 21 ff. (1. beh. B 169)|loc=kl. 12:21, 12:26 og 12:50}}{{Sfn|Brandsen|2016}}

Forslaget blev henvist til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen hvor repræsentanterne for det flertal, der oprindeligt havde fremsat forslaget, ændrede dets ordlyd med henblik på at det ikke skulle være i strid med grundloven. Forslagets titel og tekst blev ændret så der ikke længere stod at borgere havde "ret til", men i stedet "mulighed for" at få forslag fremsat i Folketinget. Flertallet indstillede forslaget til vedtagelse med deres ændringer og skrev i beslutningsforslagets bemærkninger at de ville påtage sig at fremsætte forslag som opnåede den tilstrækkelige opbakning med det forbehold at de ikke nødvendigvis selv støttede indholdet.{{Sfn|''FT'' 2015-16, tillæg B (B 169 betænkning)|pp=1-2}} Socialdemokratiet og Venstre indstillede forslaget til forkastelse med bemærkning om at det allerede var muligt for medlemmer af Folketinget at fremsætte forslag baseret på input fra 50.000 eller enhver anden mængde borgere, ydermere bemærkede de at de var bekymrede for at forslaget ville ses som et signal om, at borgere kun kunne få problemstillinger taget op med en bestemt mængde mennesker bag sig og at der muligvis ville komme et uhensigtsmæssigt fokus på enkeltsager.{{Sfn|''FT'' 2015-16, tillæg B (B 169 betænkning)|p=2}} Forslaget blev vedtaget ved andenbehandling. Forslagsstillerne stemte for, mens Venstre og Socialdemokratiet stemte imod.{{Sfn|''FT'' 2015-16, tillæg F møde 107 s. 29 (2. beh. B 169)|loc=kl. 13:10}}{{Sfn|Ritzau|2016}}

Den [[23. november]] [[2017]] fremsatte [[Folketingets Præsidium]] et lovforslag, der skulle føre beslutningsforslaget ud i livet. Lovforslaget dikterede ikke hvor mange underskrifter et forslag skulle opnå for at kunne fremsættes i Folketinget men overlod det i stedet til [[Folketingets formand]] at fastsætte de nærmere rammer for de praktiske dele af ordningen i en [[bekendtgørelse]] efter forhandling med Udvalget for Forretningsordenen.{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg A (L 108 som fremsat)|loc=§ 2}} Forslaget blev vedtaget uændret af alle partier i Folketinget, dog noterede Socialdemokratiet og Venstre at de fortsat var imod ordningen, men støttede den praktiske udmøntning af retningslinjerne.{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg F møde 36 s. 6 (3. beh. L 108)|loc=kl. 10:14}}{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg B (L 108 betænkning)|p=3}} Den [[17. januar]] [[2018]] blev en bekendtgørelse fremsat af Folketingets formand, som fastsatte de nærmere rammer for ordningen, herunder antallet af støtteerklæringer krævet for at for sit forslag fremsat.{{Sfn|Bekendtgørelse nr. 35/2018}} Hjemmesiden blev lanceret den [[24. januar]] 2018.{{Sfn|Ritzau|2018a}}

Forslag, som opnår 50.000 underskrifter inden for 180 dage, bliver ikke automatisk fremsat som beslutningsforslag i Folketinget, men er afhængige af, at et medlem af Folketinget eller en [[minister]] vælger at fremsætte dem i deres navn.{{Sfn|Folketingets Administration|—d}} Denne ordning skyldes grundlovens §§ 21 og 41, stk. 1, som dikterer at det kun er regeringen og medlemmer af Folketinget der kan fremsætte forslag i Folketinget.{{Sfn|Busck|2006|p=223}}{{Sfn|Dethlefsen|2006|p=297}}{{Sfn|Pedersen|Christensen|2015|p=28 og 45}}{{Sfn|''FT'' 2015-16, tillæg B (B 169 betænkning)|p=2}}

| Afskaffelse af begrænsning af dobbeltuddannelse som implementeret ved [[#{{harvid|''FT'' 2016-17, tillæg C (L 69 som vedtaget)}}|L 69 i folketingsåret 2016-17]].

| {{Sfn|Borgerforslag FT-00005}}{{Sfn|Folketingets Administration|—b}}{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg F møde 95 s. 8 (2. beh. B 82)|loc=kl. 13:16}}

| {{Sfn|Borgerforslag FT-00616}}{{Sfn|Folketingets Administration|—b}}{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg F møde 107 s. 11 f. (2. beh. B 140)|loc=kl. 09:34}}

| {{Sfn|Borgerforslag FT-00124}}{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9)}}

| {{Sfn|Borgerforslag FT-00410}}{{Sfn|Folketingets Administration|—b}}{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 69 s. 23 (2. beh. B 10)|loc=kl. 15:16}}

| {{Sfn|Borgerforslag FT-02233}}{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 65 s. 56 ff. (1. beh. B 96)}}

Den [[1. marts]] 2018 blev det første borgerforslag, et forslag om afskaffelse af det såkaldte uddannelsesloft, fremsat i Folketinget.{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg A (B 82 som fremsat)|p=1}} Forslaget var fremsat på vegne af en række organisationer fra [[elev- og studenterbevægelsen]].{{Efn-ur|[[Danske Gymnasieelevers Sammenslutning]], [[Danske Studerendes Fællesråd]], [[Erhvervsskolernes ElevOrganisation]], [[Landssammenslutningen af Handelsskoleelever]], [[Lærerstuderendes Landskreds]], [[Pædagogstuderendes LandsSammenslutning]], [[Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende]] og [[Sygeplejestuderendes Landssammenslutning]].{{Sfn|Borgerforslag FT-00005}}{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg A (B 82 som fremsat)|p=2}}}}{{Sfn|Ritzau|2018b}} Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre, der alle havde været med til at implementere uddannelsesloftet, erklærede på forhånd at de ville stemme imod,{{Sfn|Ritzau|2018d}} og forslaget blev da også forkastet ved 2. behandling.{{Efn-ur|[[Alternativet]], [[Enhedslisten]], [[Radikale Venstre]] og [[Socialistisk Folkeparti]] stemte for vedtagelse. [[Dansk Folkeparti]], [[Konservative Folkeparti]], [[Liberal Alliance]], [[Socialdemokratiet]] og [[Venstre]] stemte for forkastelse.{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg F møde 95 s. 8 (2. beh. B 82)|loc=kl. 13:16}}}}{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg F møde 95 s. 8 (2. beh. B 82)|loc=kl. 13:16}}

Det andet borgerforslag blev fremsat den [[11. april]] 2018. Forslaget ville afskaffe "særlige pensionsvilkår for medlemmer af Folketinget … så pensionsvilkår [ville følge] pædagogernes overenskomst."{{Sfn|Borgerforslag FT-00616}}{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg A (B 140 som fremsat)|p=1}} Et flertal bestående af Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Venstre stemte imod forslaget under henvisning til en ændring i ministre og folketingsmedlemmers pensionsordning der var blevet gennemført året før, som de fandt tilfredsstillende.{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg F møde 107 s. 11 f. (2. beh. B 140)|loc=kl. 09:34}}{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg B (B 140 betænkning)|p=1}} De resterende partier erklærede at de var imod eller i hvert fald ønskede ændring af den på daværende tidspunkt gældende ordning, men stemte hverken for eller imod forslaget.{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg F møde 107 s. 11 f. (2. beh. B 140)|loc=kl. 09:34}} For Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkepartis vedkommende skyldtes det at de mente at forslaget var for uklart formuleret,{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg B (B 140 betænkning)|pp=1-2}} mens Alternativet mente at det enkelte folketingsmedlem selv burde kunne vælge hvilken arbejdsmarkedspension de skulle betale til, hvorfor de ikke kunne tilslutte sig en specifik udpegning af pædagogernes arbejdsmarkedspension.{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg B (B 140 betænkning)|p=2}} Radikale Venstre ønskede ikke en "arbejdsmarkedspensionslignende ordning" uden en samtidig ændring af politikernes vederlag.{{Sfn|''FT'' 2017-18, tillæg B (B 140 betænkning)|p=2}}

Folketingsårets første borgerforslag, der blev fremsat [[4. oktober]] 2018, vil indføre "en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager."{{Sfn|Borgerforslag FT-00124}}{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 9 som fremsat)|p=1}} Forslaget blev fremsat af repræsentanter for foreningen Intact Denmark der arbejder for at forbyde omskæring af børn.{{Sfn|Astrup|2018}} Ved forslagets offentliggørelse fik det en [[#Anmærkninger|anmærkning]] da Folketingets Administration ikke var sikre på hvorvidt forslaget var i strid med grundlovens § 67 om religionsfrihed,{{Sfn|Borgerforslag FT-00124}}{{Sfn|Astrup|2018}} men efter at forslaget opnåede 50.000 stemmer konkluderede Folketingets Lovsekretariat at forslaget ikke var i strid med grundloven og derfor godt kunne fremsættes.{{Sfn|Nielsen|2018}}{{Sfn|Folketingets Lovsekretariat|2018|p=1}}

Ved førstebehandlingen af forslaget erklærede [[Regeringen Lars Løkke Rasmussen III|den daværende regering]],{{Efn-ur|Med "regeringen" menes de medlemmer af [[Konservative Folkeparti]], [[Liberal Alliance]] og [[Venstre]] der var ministre i [[Regeringen Lars Løkke Rasmussen III]]. De enkelte regeringspartiers standpunkt var ikke nødvendigvis det samme som regeringens, jf. det efterfølgende.}} Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre at de ikke agter at støtte forslaget.{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9)|loc=kl. 12:21-12:25, 12:56, 13:32, 12:37 og 13:00}} Liberal Alliance og Konservative Folkeparti har fritstillet de medlemmer der ikke er repræsenteret i regeringen, og Alternativet har ligeledes fritstillet sine medlemmer.{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9)|loc=kl. 13:19, 13:41 og 13:22}} Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti agter at støtte forslaget, men vil begge fremsætte ændringsforslag så kvindelig omskæring ikke vil blive afkriminaliseret som konsekvens.{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9)|loc=kl. 13:14 og 13:34}}

Folketingsårets andet borgerforslag, ligeledes fremsat 4. oktober 2018, omhandlede indførelsen af et formodet samtykke om organdonation for personer over 18 år, hvilket indebar, at alle automatisk skulle registeres som organdonorer, når de fyldte 18 år, i modsætning til den gældende ordning, hvor man aktivt skulle melde sig som organdonor.{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 10 som fremsat)}} Borgerforslaget blev fremsat på vegne af foreningen "Patientforeningen Organdonation - ja tak!".{{Sfn|Lind|2018}}

Før forslaget blev førstebehandlet havde et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialdemokratiet og Venstre på forhånd meldt ud at de ikke ville støtte en ordning med formodet samtykke, mens Radikale Venstre erklærede at de ville støtte forslaget.{{Sfn|Lind|2018}} Ved førstebehandlingen erklærede Regeringen, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance at de heller ikke ønskede at støtte forslaget.{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 33 ff. (1. beh. B 10)|loc=kl. 13:53, 15:00 og 14:36}}. Socialistisk Folkeparti erklærede, at partiet ønskede forslaget ændret, så det i stedet fokuserede på aktiv stillingtagen til organdonation,{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 33 ff. (1. beh. B 10)|loc=kl. 14:55}}, mens Alternativet erklærede, at partiet var "positivt indstillet" over for forslaget, så længe ordningen medfulgtes af omfattende oplysningsarbejde og muligheden for nem framelding.{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 33 ff. (1. beh. B 10)|loc=kl. 14:42}} Forslaget blev imidlertid forkastet af alle partier, undtagen Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ved andenbehandlingen uden yderligere bemærkninger.{{Efn-ur|Radikale Venstre stemte for vedtagelse.{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 69 s. 23 (2. beh. B 10)|loc=kl. 15:16}} Socialistisk Folkepartis medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget havde indstillet forslaget til forkastelse, men partiets medlemmer stemte hverken for eller imod ved andenbehandlingen.{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg B (B 10 betænkning)|p=1}}{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 69 s. 23 (2. beh. B 10)|loc=kl. 15:16}}}}{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 69 s. 23 (2. beh. B 10)|loc=kl. 15:16}}{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg B (B 10 betænkning)|p=1}}

Den 8. februar [[2019]] blev folketingsårets tredje borgerforslag fremsat. Forslaget vil pålægge regeringen at fremsætte "en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats."{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 96 som fremsat)|p=1}} Forslaget indeholder 6 punkter som skal integreres i denne klimalov:

<blockquote>"1) Danmark skal yde sit bidrag til at nå [[Paris-aftalen (2015)|Parisaftalen]]s mål. 2) Der skal sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem. 3) Klimahensyn skal integreres i andre politikker. 4) [[Klimarådet]] skal styrkes og sikres uafhængighed. 5) Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger. 6) Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik."{{Sfn|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 96 som fremsat)|p=1}}</blockquote>

:'''''Folketingstidende'''''

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 33 ff. (1. beh. B 10)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20181/forhandlinger/M25/20181_M25_helemoedet.pdf#nameddest=B10 1. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om automatisk organdonation, fra man fylder 18 år (borgerforslag)']" ''[[Folketingstidende]]'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 33 ff. (1. beh. B 10).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 65 s. 56 ff. (1. beh. B 96)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20181/forhandlinger/M65/20181_M65_helemoedet.pdf#nameddest=B96 1. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag)']" ''[[Folketingstidende]]'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 65 s. 56 ff. (1. beh. B 96).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20181/forhandlinger/M25/20181_M25_helemoedet.pdf#nameddest=B9 1. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag)']" ''[[Folketingstidende]]'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 25 s. 20 ff. (1. beh. B 9).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2015-16, tillæg F møde 84 s. 21 ff. (1. beh. B 169)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20151/forhandlinger/M84/20151_M84_helemoedet.pdf#nameddest=B169 1. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget']" ''[[Folketingstidende]]'' 2015-16, tillæg F møde 84 s. 21 ff. (1. beh. B 169).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2017-18, tillæg F møde 107 s. 11 f. (2. beh. B 140)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/forhandlinger/M107/20171_M107_helemoedet.pdf#nameddest=B140 2. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn (borgerforslag)']" ''[[Folketingstidende]]'' 2017-18, tillæg F møde 107 s. 11 f. (2. beh. B 140).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 69 s. 23 (2. beh. B 10)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20181/forhandlinger/M69/20181_M69_helemoedet.pdf#nameddest=B10 2. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om automatisk organdonation, fra man fylder 18 år (borgerforslag)']" ''[[Folketingstidende]]'' 2018-19 (1. samling), tillæg F møde 69 s. 23 (2. beh. B 10).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2015-16, tillæg F møde 107 s. 29 (2. beh. B 169)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20151/forhandlinger/M107/20151_M107_helemoedet.pdf#nameddest=B169 2. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget']". ''[[Folketingstidende]]'' 2015-16, tillæg F møde 107 s. 29 (2. beh. B 169).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2017-18, tillæg F møde 95 s. 8 (2. beh. B 82)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/forhandlinger/M95/20171_M95_helemoedet.pdf#nameddest=B82 2. behandling af 'Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe uddannelsesloftet (borgerforslag)']". ''[[Folketingstidende]]'' 2017-18, tillæg F møde 95 s. 8 (2. beh. B 82).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2017-18, tillæg F møde 36 s. 6 (3. beh. L 108)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/forhandlinger/M36/20171_M36_helemoedet.pdf#nameddest=L108 3. behandling af 'Forslag til lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget']". ''[[Folketingstidende]]'' 2017-18, tillæg F møde 36 s. 6 (3. beh. L 108).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2016-17, tillæg F møde 39 s. 15 ff. (3. beh. L 69)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20161/forhandlinger/M39/20161_M39_helemoedet.pdf#nameddest=L69 3. behandling af 'Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser. (Begrænsning af dobbeltuddannelse)']". ''[[Folketingstidende]]'' 2016-17, tillæg F møde 39 s. 15 ff. (3. beh. L 69).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2017-18, tillæg A (B 140 som fremsat)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B140/20171_B140_som_fremsat.pdf Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn (borgerforslag)]". ''[[Folketingstidende]]'' 2017-18, tillæg A (B 140 som fremsat).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2017-18, tillæg A (B 82 som fremsat)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B82/20171_B82_som_fremsat.pdf Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe uddannelsesloftet (borgerforslag)]". ''[[Folketingstidende]]'' 2017-18, tillæg A (B 82 som fremsat).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 10 som fremsat)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B10/20181_B10_som_fremsat.pdf Forslag til folketingsbeslutning om automatisk organdonation, fra man fylder 18 år (borgerforslag)]". ''[[Folketingstidende]]'' 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 10 som fremsat).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 96 som fremsat)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B96/20181_B96_som_fremsat.pdf Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag)]". ''[[Folketingstidende]]'' 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 96 som fremsat).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 9 som fremsat)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B9/20181_B9_som_fremsat.pdf Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag)]". ''[[Folketingstidende]]'' 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 9 som fremsat).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2014-15, tillæg A (B 36 som fremsat)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B36/20141_B36_som_fremsat.pdf Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for borgerdrevne beslutningsforslag]". ''[[Folketingstidende]]'' 2014-15, tillæg A (B 36 som fremsat).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2015-16, tillæg A (B 169 som fremsat)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20151/beslutningsforslag/B169/20151_B169_som_fremsat.pdf Forslag til folketingsbeslutning om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget]". ''[[Folketingstidende]]'' 2015-16, tillæg A (B 169 som fremsat).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2017-18, tillæg A (L 108 som fremsat)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L108/20171_L108_som_fremsat.pdf Forslag til lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget]". ''[[Folketingstidende]]'' 2017-18, tillæg A (L 108 som fremsat).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2016-17, tillæg C (L 69 som vedtaget)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20161/lovforslag/L69/20161_L69_som_vedtaget.pdf Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser]". ''[[Folketingstidende]]'' 2016-17, tillæg C (L 69 som vedtaget).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2017-18, tillæg B (L 108 betænkning)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L108/20171_L108_betaenkning.pdf Udvalget for Forretningsordenens betænkning af 13. december 2017]". ''[[Folketingstidende]]'' 2017-18, tillæg B (L 108 betænkning).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2015-16, tillæg B (B 169 betænkning)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20151/beslutningsforslag/B169/20151_B169_betaenkning.pdf Udvalget for Forretningsordenens betænkning af 25. maj 2016]". ''[[Folketingstidende]]'' 2015-16, tillæg B (B 169 betænkning).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2017-18, tillæg B (B 140 betænkning)}}|reference="[http://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/beslutningsforslag/b140/20171_b140_betaenkning.pdf Udvalget for Forretningsordenens betænkning af 29. maj 2018]". ''[[Folketingstidende]]'' 2017-18, tillæg B (B 140 betænkning).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg B (B 10 betænkning)}}|reference="[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B10/20181_B10_betaenkning.pdf Sundheds- og Ældreudvalgets betænkning af 5. februar 2019]". ''[[Folketingstidende]]'' 2018-19 (1. samling), tillæg B (B 10 betænkning).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|Dansk Forening for Klinisk Sexologi|19. oktober 2018}}|reference="[https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B9/bilag/2/1955900.pdf Dansk Forening for Klinisk Sexologis henvendelse af 19. oktober 2018]". (Bilag 2 til [[#{{harvid|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 9 som fremsat)}}|B 9/2018-19]]).}}

* {{wikicite|ref={{harvid|Folketingets Lovsekretariat|2018}}|reference="[https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B9/bilag/3/1956543.pdf Folketingets Lovsekretariats notat af 7. september 2018]". (Notat nr. 18-000147-6, bilag 3 til [[#{{harvid|''FT'' 2018-19 (1. samling), tillæg A (B 9 som fremsat)}}|B 9/2018-19]]).}}