Shu-bi-dua: Forskelle mellem versioner

Mange af gruppens tekster var "[[Undersættelse|undersat]]" til dansk,<ref>{{cite web |url=http://www.ellekildeskolen.dk/Faelles/NytFra/1080/samlet%20sange%202015.pdf |title=Askepot |publisher=Ellekildeskolen |accessdate=15. maj 2019}}</ref> eksempelvis i "Foggin' rap", hvor ordet ''[[fuck]]'', som var populært blandt [[rap]]pere, bliver brugt som "fog" ([[tåge]] eller røg) så en "fogger" er en røgmaskine, således at ''[[motherfucker]]'' er en stor røgmaskine.<ref name="16'eren">{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=KnZ2_4-fcRw&list=PL1qAh9JTyaIeM36GSZb1qI1bOJQ4Y-U5O&index=16 |title=Bundesen og Hardinger fortæller om 16'eren |publisher=Shu-bi-dua |via=[[YouTube]] |accessdate=15. maj 2019 |date=28. september 2010}}</ref> Deres måde at lege med sproget er blevet sammenlignet med den senere rapgruppe [[Malk de Koijn]].<ref name="euroman"/> Deres [[filologi]]ske udfoldelser blev i 2008 genstand for et forskningsprojekt fra [[Københavns Universitet]], hvor man bl.a. fandt at bandet var særligt stærke rent [[Morfologi (lingvistik)|morfologisk]], hvor sammensatte ord deles op og flyttes rundt,{{efn|Eksempelvis i "Advokatens vise" fra ''Shu-bi-dua 7'' med teksten "''Og da jeg røved en bank / og det gik op i spinat / ble’ jeg kørt bort i et '''fad med salat'''''" hvor ''fad med salat'' er en omskrivning af ''salatfad'', der er et [[slang]] for en særlig [[politibil]] og "''Nu skal jeg vise dig / hvor gøgene kukker og '''natteren galer'''''", hvor [[nattergal]] bliver delt op i to ord.<ref name="logofil,s.20">{{harvnb|Farø|Lorentzen|2008|p=20}}</ref>}} og at de brugte [[haplologi]], hvor to enslydende stavelser fra hvert sit ord faldefalder sammen til én,{{efn|Eksempelvis i "Krig og fred" ''Shu-bi-dua 7'' fra med teksten "''her er '''en vitation''' fra Assens / og fra Villa Gitterly''", hvor ''en invitation'' sammentrækkes for at spare en stavelse og i "I Østen stiger Olsen op" med teksten "''Jeg går '''ad trapper''', ad stiger, agurker med mer / for at '''se Ruth''' / hun er en lang cigar''", hvor teksten er skrevet for at efterligne cigar-typen [[cerut]].<ref name="logofil,s.17">{{harvnb|Farø|Lorentzen|2008|p=17}}</ref>}} og rimtilpasning{{efn|Eksempelvis i "Advokatens vise" fra ''Shu-bi-dua 7'' med teksten "''han ta’r klienter / i begge en'''d'''er''", hvor det stumme ''d'' udtales hårdt for at få rimet til at passe.<ref name="logofil,s.13">{{harvnb|Farø|Lorentzen|2008|p=13}}</ref>}} i deres tekster, samt at bandet har skabt en lang række ord som "Fruherre", "generatorbouillon", "nifle" og "midnatslusker", som er kommet til at indgå i det danske sprog.<ref name="shubiderdur"/><ref name="logofil,s.51">{{harvnb|Farø|Lorentzen|2008|p=51}}</ref><ref name=logofil,internetartikel>{{cite web |url=https://politiken.dk/kultur/musik/art5591462/Se-Ruth-hun-er-en-lang-cigar-Shu-bi-duas-tekster-er-en-sproglig-guldgrube |title=Se Ruth, hun er en lang cigar: Shu-bi-duas tekster er en sproglig guldgrube |work=[[Politiken]] |accessdate=18. juni 2019 |date=29. september 2015 |author=Mikkel Vuorela}}</ref> Ligeledes konkluderede man, at bandet i større grad end noget andet band havde haft indflydelse på det dansk sprog.<ref name="shubiderdur"/> I en analyse fra 2017 udført af musikmagasinet ''[[GAFFA]]'' fandt man, at 28% af ordene i gruppens tekster var unikke, dvs. at de kun optrådte én gang. Dette var kun overgået af [[C.V. Jørgensen]].<ref>{{cite web |url= https://gaffa.dk/artikel/122702/hvilken-dansk-sangskriver-har-det-storste-ordforrad |title=Hvilken dansk sangskriver har det største ordforråd? |work=[[GAFFA]] |accessdate=20. maj 2019 |author=Ole Rosenstand Svidt |date=30. november 2017}}</ref> Sprogteknisk har Shu-bi-dua ifølge Farø og Lorentzen "[...]'' fået flere generationer til at tænke over sproglige fænomener ved at sætte kraftigt fokus på dem og ved at udnytte sprogets strukturer og muligheder til det yderste - og også derudover''".<ref name=logofil,internetartikel/>