William Shakespeare: Forskelle mellem versioner

'''William Shakespeare''' (døbt [[26. april]] [[1564]], død [[23. april]] [[1616]]) var en engelsk digter, skuespilforfatter og skuespiller, der bliver bredt anerkendt som den største forfatter på [[engelsk (sprog)|engelsk]] og verdens største dramatiker.{{sfn|Greenblatt|2005|p=11}}{{sfn|Bevington|2002|pp=1–3}}{{sfn|Wells|1997|p=399}}<ref>{{Kilde |forfatter=David Bevington |url= |titel=Shakespeare |side=1-3 |udgiver= |sted= Oxford |isbn=0-631-22719-9 |år=2002 }}</ref> Han bliver ofte omtalt som Englands [[Liste over nationalpoeter|nationalpoetnationaldigter]] og "Bard of Avon".{{sfn|Dobson|1992|pp=185–186}} Hans omfattende værker, inklusivog værker skrevet i samarbejde med andre, består af [[Shakespeares skuespil|39 skuespil]], [[Shakespeares sonnetter|154 sonnetter]], to lange [[Fortællende poesi|fortællende digte]] og nogle få andre digte, hvoraf der hersker tvivl om forfatterskabet. Hans skuespil er blevet oversat til alle [[moderne sprog]] og de bliver opført oftere end nogen anden skuespilsforfatter.{{sfn|Craig|2003|p=3}}

Shakespeare blev født og opvoksede i [[Stratford-upon-Avon]], i [[Warwickshire]]. I en alder af 18 år giftede han sig med [[Anne Hathaway (Shakespeares kone)|Anne Hathaway]], som han fik tre børn med: [[Susanna Hall|Susanna]] og [[tvilling]]erne [[Hamnet Shakespeare|Hamnet]] og [[Judith Quiney|Judith]]. På et tidspunkt mellem 1585 og 1592 påbegyndte han en succesfuldheldig karriere i [[London]] som skuespiller, forfatter og medejer af et teaterkompagni kaldet, [[Lord Chamberlain's Men]], der senere blev kendt som [[King's Men]]. I en alder af 49 år (omkring 1613) havde han tilsyneladende trukket sig tilbage og var flyttet til Stratford, hvor han døde tre år senere. Der er kun bevaret få optegnelser over Shakespeares privatliv, hvilket har igangsatmedført spekulationer om emner som [[Portrætter af Shakespeare|hans fysiske fremtræden]], [[William Shakespeares seksualitet|hans seksualitet]], [[William Shakespeares religiøse synspunkter|hans religiøse synspunkter]] og om de værker, som er blevet krediteret ham i virkeligheden er blevet [[Shakespeares forfatterskabs validitet|skrevet af andre]].{{sfn|Shapiro|2005|pp=xvii–xviii}}{{sfn|Schoenbaum|1991|pp=41, 66, 397–398, 402, 409}}{{sfn|Taylor|1990|pp=145, 210–223, 261–265}} Disse teorier er ofte blevet kritiseret for ikke at tage højde for, at der generelt er meget få optegnelser over almindelige personers liv fra denne periode.

Shakespeare produceredeskrev størstedelen af sine mest kendte værker mellem 1589 og 1613.{{sfn|Chambers|1930a|pp=270–271}}{{sfn|Taylor|1987|pp=109–134}} Hans skuespil var hovedsageligt [[Shakespeares komedier|komedier]] og [[Shakespeares krønikespil|krønikespil]] og bliver betragtet somer nogle af de bedste inden for disse genrer. Frem til 1608 skrev han hovedsageligt [[Shakespeares tragedier|tragedier]], heriblandt ''[[Hamlet]]'', ''[[Othello (skuespil)|Othello]]'', ''[[Kong Lear (tragedie)|King Lear]]'' og ''[[Macbeth]]'', der alle bliver betragtet som de fornemste værker på engelsk.{{sfn|Greenblatt|2005|p=11}}{{sfn|Bevington|2002|pp=1–3}}{{sfn|Wells|1997|p=399}} I den sidste fase af sit liv skrev han [[tragikomedie]]r (også kendt som [[Shakespeares sene romancer|romancer]]) og samarbejdede med andre skuespilforfattere.

Mange af Shakespeares skuespil blev udgivet i udgaver af varierende kvalitet og nøjagtighed i hans levetid. I 1623 udgav to skuespillere og Shakespeares Shakespeare-venner [[John Heminges]] og [[Henry Condell]] en mere definitivbedre tekst kendt som [[First Folio]], en [[posthum]] samling af Shakespeares værker, der inkluderermed alle undtagen to af hans skuespil.{{sfn|Greenblatt|Abrams|2012|p=1168}} Denne udgave havde et indledende digt af [[Ben Jonson]], hvori Jonson hylder Shakespeare i et nu berømt citat som "ikke for en periode, men for altid".{{sfn|Greenblatt|Abrams|2012|p=1168}}

William Shakespeare<ref>{{Kilde |forfatter=[[Fausto Cercignani]] |url= |titel=Shakespeare's Works and Elizabethan Pronunciation |side=1 |udgiver=[[Oxford University]] Press (Clarendon Press) |sted= |isbn=978-0198119371 |år=1981 }}</ref><ref>{{Kilde |forfatter=[[David Kathman]] |url=http://shakespeareauthorship.com/name1.html |titel=The Spelling and Pronunciation of Shakespeare's Name |værk=shakespeareauthorship.com |udgiver=David Kathman og Terry Ross |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref> blev født i [[Stratford-upon-Avon]] i [[Warwickshire]] syd for [[Birmingham]], godt hundrede engelske mil nordvest for [[London]]. Han var det tredje barn i en søskendeflok på otte og ældste søn. Han komstod i kirkebogen som ”Gulielmus filius Johannis Shakespeare” d. 26. april i Holy Trinity Church i Stratford, og der er tradition for at hans fødsel er 23. april, samme dato som han døde i Stratford 1616, 52 år gammel. Faderen var handskemager og bonde. Moderen var født Arden og af godsejerslægt.<ref>{{Kilde |forfatter=[[Samuel Schoenbaum]] |url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.186170 |titel=William Shakespeare: A Compact Documentary Life |side=14-26 |udgiver=Oxford University Press |sted=[[Oxford]] |isbn=0-19-505161-0 |år=1987 |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref>

[[Stratford-upon-Avon]] lå dengang flere dagsrejser fra [[London]]. Det var en mindre købstad og en vigtig markedsby med omkring to tusind indbyggere, hvoraf de fleste var bønder og landarbejdere. Byen havde en velrenommeret latinskole og et selvbevidst byråd, hvor hans far, John Shakespeare, havde sæde. Han mistede embedetsit embede, uden at de nærmere omstændigheder er klarlagt. Det antages - bl.a. ud fra Shakespeares manuskripter - at William har gået på byens latinskole, The King's New School, hvor der blev undervist i latin, græsk, retorik og logik.<ref>{{Kilde |forfatter=[[Thomas Whitfield Baldwin]]|url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.3734 |titel=William Shakespere's Small Latine & Lesse Greeke |værk= |udgave=3. (1966) |bind= |side=117 |udgiver=[[University of Illinois Press]] |sted=Urbana-Champaign, IL (USA) |isbn= |år=1944 |dato= |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref>

Selv om Shakespeares liv er veldokumenteret efter "[[elizabethansk]] standard", mangler ”''the lost years”'' (1585-1592)<ref>{{Kilde |forfatter=[[Samuel Schoenbaum]] |url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.186170 |titel=William Shakespeare: A Compact Documentary Life |side=95 |udgiver=Oxford University Press |sted=[[Oxford]] |isbn=0-19-505161-0 |år=1987 |besøgsdato=12. maj 2018 }}.</ref> som er tiden fra han forlader Stratford til der atter er bevaret optegnelser om ham i London, hvor han er etableret som skuespiller og har gjort karriere som dramatiker. (Også den tid hvor han er kommet i teaterbranchen og har lært skuespillerfaget). Der findes generelt få kilder om teatret før 1592. Også den berømte "Henslowe's Diary" er først fra 1592.<ref>Navnet betegner teater-entrepenøren [[Philip Henslowe]]'s kasse-og regnskabsbog, der giver uvurderlige oplysninger om tidens teaterforhold, omend den ikke nævner Shakespeare. Se [[Reginald A. Foakes]], ''Henslowe's Diary'' (2nd edition), [[Cambridge]], 2002.</ref>

Sideløbende med sit arbejde som skuespiller begyndte han at skrive skuespil i flere forskellige genrer: ''Tvillingerne'' er efter [[Plautus]] og i [[commedia dell'arte]]. ''Henrik d. VI'' er i tidens stil for historiske spilskuespil. I de næste kilder, der omtaler hamiham i [[London]] 1592, har han haft så stor succes hos publikum'','' at en ældre kollega [[Robert Greene]], der tilhørte de såkaldte ''”university-wits”,''<ref>{{Kilde |forfatter=[[Peter Ackroyd]] |url= |titel=Shakespeare: The Biography |værk= |udgave= |bind= |side=176 |udgiver= |sted=London |isbn=978-0-7493-8655-9 |år=2006 |dato= |besøgsdato= }}</ref> finder det på tide at sætte denne opkomling på plads. I en berømt pamflet ''Groath-worth of Witte'' advarer han mod en skuespiller, der tror han kan skrive blankvers, en ”''upstart crow”'', der pynter sig med "vores fjer", og tror han er den eneste ”Shake-scene” i landet.<ref>{{Kilde |forfatter=[[Stephen Greenblatt]] |url= |titel=Will in the World: How Shakespeare Became Shakespeare |værk= |side=213 |udgiver= |sted=London |isbn=9780712600989 |år=2005 |dato= |besøgsdato= }}</ref> Han hyldes dog af andre kolleger bl.a. Thomas Nashe for sin udformning af helten Talbot, ”de franskes skræk” i ''Henrik d. VI.''<ref>Begge eksempler nævnes hos Chambers. Se: <br />{{Kilde |forfatter=K. E. Chambers |url=https://archive.org/details/williamshakespea017475mbp |titel=William Shakespeare: A Study of Facts and Problems |værk= |udgave= |bind=I |side= |udgiver= |sted= |isbn= |år=1930 |dato= |besøgsdato=12. maj 2018 }}<br />{{Kilde |forfatter=K. E. Chambers |url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.80390 |titel=William Shakespeare: A Study of Facts and Problems |værk= |udgave= |bind=II |side= |udgiver= |sted= |isbn= |år=1930 |dato= |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref>

Shakespeare var usædvanlig produktiv i hele sin karriere, og allerede i 1592 har han mindst fem skuespil bag sig.<ref>Både rækkefølgen og tidsbestemmelsen af de første skuespil er forbundet med stor usikkerhed. Se:<br />{{Kilde |forfatter=Roland Frye |url= |titel=The Art of the Dramatist |værk= |udgave= |bind= |side=9 |udgiver= |sted=London |isbn=0-415-35289-4 |år=2005 |dato= |besøgsdato= }}<br />{{Kilde |forfatter=Park Honan |url= |titel=Shakespeare: A Life |værk= |udgave= |bind= |side=166 |udgiver= |sted=Oxford |isbn=9780198117926 |år=1998 |dato= |besøgsdato= }}<br />{{Kilde |forfatter=[[Samuel Schoenbaum]] |url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.186170 |titel=William Shakespeare: A Compact Documentary Life |side=159-161. |udgiver=Oxford University Press |sted=[[Oxford]] |isbn=0-19-505161-0 |år=1987 |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref> Han fik udgivet de fortællende digte, ''Venus og Adonis'' i 1593 og ''[[Lucretias Voldførelse (digt)|The Rape of Lucree]]'', i 1594 hos bogtrykkerenbogtrykker Richard Fields, som han kendte fra Stratford. Her er de formentlig også skrevet, mens pesten rasede i [[London]], og teatrene i lange perioder var lukkede.<ref>F. P. Wilson (1962). ''Illustrations of Social Life - IV: The Plague''. In A. Nicoll (Ed.), Shakespeare Survey. Cambridge, 1962, s. 125.</ref> Med disse to fortællende digte fik Shakespeare også et stort navn som digter.

=== Lord ChamberlainsChamberlain's Men ===

I 1594 blev ''Lord Chamberlain’sChamberlain's Men'' gendannet efter en omskiftelig tid for skuespillerne. Med i truppen kom nu foruden Shakespeare selv som skuespiller og dramatiker, Richard Burbage, der som søn af James Burbage som havde bygget Londons første teater i 1576, var født ind i teatret og havde optrådt, fra han var barn; samt den berømte klovn Will Kempe, danser og akrobat, der kom fra truppen ''Leicester's Men.'' Herfra kom også George Bryan og Thomas Pope.<ref name="Schoenbaum184">{{Kilde |forfatter=[[Samuel Schoenbaum]] |url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.186170 |titel=William Shakespeare: A Compact Documentary Life |side=184. |udgiver=Oxford University Press |sted=[[Oxford]] |isbn=0-19-505161-0 |år=1987 |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref> De havde alle tre været med i den del af truppen, der i 1586 havde turneret på kontinentet og bl.a. optrådt for [[Frederik 2.|Frederik d. II]]'s hof i [[Helsingør]].<ref>{{Kilde |forfatter=Martin Butler |url=http://www.oxforddnb.com/view/article/15334 |titel=William Kemp |værk= |udgave= |bind= |side= |udgiver=Oxford Dictionary of National Biography |sted= |isbn= |år= |dato= |besøgsdato= }} (Kræver login) </ref> Det sidste ledende medlem af truppen var Augustine Philips, der kom fra ''Lord Strange's Men''.

De var alle erfarne og rutinerede skuespillere, og de blev andelshavere i teaterselskabet og udgjorde truppens ledelse. Også to lidt yngre skuespillere, John Heminge og Henry Condell, kom med i truppen som faste medlemmer, men i første omgang dog ikke som andelshavere.

Dertil kom et tilsvarende antal ''”hired men”'', løst ansatte skuespillere på dagløn samt de uundværlige drengeskuespillere, der udførte kvinderollerne. Shakespeare forblev i dette selskab til sin død og skrev ikke for andre teaterselskaber.<ref name="Schoenbaum184" />

Som skuespiller medvirkede han ikke kun i sine egne skuespil, men også i andres. Han medvirkede som skuespiller i ''Edward d. I'' af George Peele.<ref name="Southworth">{{Kilde |forfatter=[[John Southworth]] |url= |titel=Shakespeare the Player: A Life in the Theatre |værk= |udgave= |bind= |side= |udgiver=Sutton |sted=Stroud (UK) |isbn=9780750923125 |år=2000 |dato= |besøgsdato= }}</ref> Han spillede med i den yngre kollega Ben Jonsons ''Every Man in His Humour'' i 1598, hvor Will Shakespeare er anført som “principal Comoedian”.<ref>Denne oplysning stammer fra [[folioudgave]]n af Ben Jonsons skuespil, der udkom i 1616. <br />{{Kilde |forfatter=[[Joseph Quincy Adams]] |url=https://archive.org/details/lifeofwilliamsha00adam |titel=A Life of William Shakespeare |værk= |udgave=(online) |side=275 |udgiver=Houghton Mifflin company |sted=Boston |isbn= |år=1923 |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref> Det blev opført på “The Curtain” af ''Lord Chamberlain´'s Men''. Og han spillede også med i Ben Jonsons sidste, tapre forsøg på at slå igennem som tragedieforfatter med ''Sejanus'' i 1603''.'' Her er han anført som "principall Tragoedian". Det blev opført på ''The Globe'' af Shakespeares trup, men faldt, og den brave Ben Jonson opgav modstræbende tragedien og holdt sig til satiren.<ref name="Southworth" />

Af øvrige roller Shakespeare spillede kan nævnes Kongkong Henry i [[Henrik d.IV]],'' genfærdet i ''Hamlet'' og kong Duncan i ''Macbeth''. Han spillede også ”Chorus” i ''Henrik d. V'', hvor han guider tilskuerne igennem den komplicerede handling, der foregår både i England og Frankrig, og hvor han i epilogen siger: ”Her knæler digteren...” (''Our bending author...'') I epilogen til ''Henrik d. IV, 2,'' er han usædvanlig dristig og åbenhjertig ved at tilstå overfor sit publikum, at han efter det forrige stykke, som ikke gjorde lykke, havde lovet dem et bedre, hvilket han nu stod til ansvar for. Den charmerende og yndefulde tekst viser, at han er kostumeret som danser, så han har været omklædt til den lille danseopvisning, en ”jig”, der traditionelt fulgte efter tragedierne og de historiske skuespil. Dans og fægtning var nogle af de discipliner, der hørte til en skuespillers færdigheder.<ref name="Southworth" />

Da truppen i 1599 byggede ''[[Shakespeares Globe|The Globe]]''<ref>{{Kilde |forfatter=E. K. Chambers |url=https://archive.org/details/in.ernet.dli.2015.264115 |titel=The Elizabethan Stage |værk= |udgave= |bind= |side= |udgiver=Clarendon Press |sted=Oxford |isbn=0-19-811511-3 |år=1923 |besøgsdato=12. maj 2018 }}<br />{{Kilde |forfatter=[[Alois Maria Nagler|A. M. Nagler]] |url= |titel=Shakespeare's Stage |side= |udgiver=[[Yale University]] Press |sted=New Haven |isbn=9780300026894 |år=1958 |besøgsdato=}} <br />{{Kilde |forfatter=Thomas J. King |url= |titel=Shakespearean Staging 1599-1642 |udgiver=Harvard University Press |sted=Cambridge (MA) |isbn=978-0-674-49834-1 |år=1971 |besøgsdato= }}</ref> på Southbank af Themsen ved siden af ''Rose'' Teatret, var Shakespeare igen med som andelshaver, og truppen fik nu sit eget teater. Med den malede stjernehimmel over scene og helvede under den er dette ''playhouse'' et billede på verden og vores korte tid på livets scene, som Shakespeare giver os mange poetiske billeder på. ''The Globe'' er det første skuespiller-styrede teater i verden, og det var for denne scene og med denne trup Shakespeares skrev sine eksistentielle mesterværker ''Hamlet, Othello, Macbeth, og King Lear.'' Alle med Richard Burbage i titelrollen og Shakespeare i en mindre, men vigtig rolle som genfærdet i ''Hamlet'' eller kong Duncan i ''Macbeth.'' Ofte spillede han konferencier-rollerne, som en slags ”forlængelse” af forfatterrollen, og han vedblev at være aktiv som skuespiller i truppen, skønt hans sidste år synes at have været domineret af ledelse og administration. Efter dronning Elizabeths død steg truppens anseelse yderligere, da kong James udnævnte truppen til ''The King's Men.''

Efter branden blev ''The Globe'' genopbygget, men Shakespeare trak sig tilbage til Stratford.<ref>Ackroyd 2006, s. 476.</ref> Det havde han gjort mange gange tidligere, da han bevarede tilknytningen hertil og til sin familie gennem hele livet, men denne gang vendte han ikke tilbage til London. Og hanHan døde i det afsides Stratford d. 16. april 1616, hvor han ligger begravet i [[Holy Trinity Church]].<ref>Schoenbaum 1987, s. 306–307.</ref> Han havde forinden dikteret sit testamente, der fylder tre folio-ark, og det er et af de få steder, hvor hans underskrift er bevaret.<ref>Chambers 1930, II, s. 173.</ref>

Foruden skuespillene skrev han en række fortællende digte: ''The Rape of Lucrece'' (Lucretias Voldførelse), ''The Passionate Pilgrim'', ''Venus and Adonis'', ''A Lover's Complaint'' og ''Phoenix and the Turtle''. Endelig skrev han 154 sonetter[[sonet]]ter, formfaste digte med [[filosofi]]sk indhold, følelsestilkendegivelser eller [[Lyrik|lyrisk]] naturstemning.<ref>{{Kilde |forfatter=Simon Winchester |url= |titel=The Professor and the Madman |værk= |udgave= |bind= |side=82-3 |udgiver=forlaget HarperCollins |sted= |isbn=0-06-017596-6 |år=1998 |dato= |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref>

Skuespillene har mange gode kvinderoller, og i det hele taget har kvinderne en mere fremtrædende og nuanceret placering end i f.eks. det samtidige spanske teater. SomShakespeare bekendt disponerede Shakespearerådede ikke over [[skuespillerinde]]r; kvinderollerne udførtes i samtiden af drenge (skuespillerelever). At kvinderoller blev opført af drenge ses af, at rollerne trods deres store vægtbetydning var uden de store monologer.

Mere end 1.700 ord i det engelske sprog er Shakespeares opfindelser, blandt andre ''bedroom'' for "soveværelse", ''mountaineer'' for en person, der klatrer i bjergebjergbestiger, ''gossip'' for "sladder" og ''laughable'' for "latterlig".<ref>{{Kilde |forfatter=Mabillard, Amanda |url=http://www.shakespeare-online.com/biography/wordsinvented.html |titel=Words Shakespeare Invented |værk=Shakespeare Online |udgave= |bind= |side= |udgiver= |sted= |isbn= |år= |dato=20. august 2000 |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref> Shakespeares sprog er undertiden så rig og sprudlende, at de resulterer i et ordspil, der er fuld af humor og vittigheder, en ægte ''riot of words''.<ref>But there are no pages of Shakespeare's that will fail to let you feel a riot of words burgeoning and young about you (Nettie Palmer, ''Words: Helps and Hindrances'', The Brisbane Courier, 15 sept 1928, s. 26.</ref> Gentagne forsøg har væreter gjort på en optælling af Shakespeares righoldige [[ordforråd]], for at sammenligne det med andre forfatteres.<ref>{{Kilde |forfatter=Ward E. Elliott, Robert J. Valenza |url=http://www1.cmc.edu/pages/faculty/welliott/Shakespeare%20Vocabulary%20Chapter%20911.pdf |titel=Shakespears Vocabulary: did it dwarf all others? kapitel 911 |værk= |side= |udgiver= |sted= |isbn= |år= |dato= |besøgsdato=12. maj 2018 }}</ref>

Der har været forsket intenst i, om Shakespeare har skrevet andre værker end de nævnte, og om han selv har skrevet værkerne. Adskillige anonyme skuespil fra Elizabeth-tiden har været tilskrevet Shakespeare på grund af stilistisk lighed eller tradition. Disse Shakespeare-[[apokryfer]] omfatter ''Sir Thomas More'', ''Kong Edward III'', ''A Yorkshire Tragedy'', ''The Two Noble Kinsmen'' (''De to ædle Slægtninge'', se ovenfor) samt mere end 30 andre. De fleste er afvist som usandsynlige, men forskning i stil og skrift kunne tyde på, at ''Sir Thomas More'' og ''Edward III'' har haft ham som medforfatter. Omvendt kan en del digte fra de anerkendte Shakespeare-skuespil være forfattet af kolleger. En meget populær, men aldrig accepteret teori er, at filosoffen og politikeren [[Francis Bacon (filosof)|Francis Bacon]] var forfatter til alle Shakespeares værker. Baggrunden for teorierne har til dels været, at kun få tilskrev skuespilleren Shakespeare tilstrækkelig lærdom og boglig dannelse til at kunne udtrykke sig så formfuldendt.

Blandt de vigtigste oversættelser kan nævnes:er

* ''[[Niels Brunse]]'' påbegyndte i 2010 en nyoversættelse af samtlige skuespil. Første1. bind udkom i 2012 og fjerde og indtil nu seneste4. bind i marts 2014.