Malmøkonventionen (1848): Forskelle mellem versioner

'''Malmøkonventionen''' var en dansk-preussisk aftale under [[Treårskrigen]]. Konventionen blev ingået den 26. august 1848 i [[Malmø]]. På det tidspunkt var hele Slesvig (Sønderjylland) på nær [[Als]] og [[Ærø]] besat af tyske tropper. Ifølge aftalen skuile hertugdømmerne rømmes af de danske og tyske tropper og magten overdrages til en dansk-preussisk [[Fællesregeringen (1848-1849)|fællesregering]], som skule afløse insurgenternes [[Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten)|provisoriske regering]]. Fællesregeringen kom dog aldrig til at fungere. Konventionens kommissærere var de to underhandlere [[Holger Reedtz]] (Danmark) og von Wildenbruch (Preussen).

 

Den 24. marts 1848 udråbte tyske slesvig-holstenerne en provisorisk regering i Kiel. Samme dag overtog oprørsstyrker under kommando af den provisoriske regerings krigsminister, [[Frederik af Nør]], den danske fæstning i [[Rendsborg]]. Efter overrumplingen af Rendsborg trængte de slesvig-holstenske tropper mod nord, men blev slået tilbage den 9. april i [[slaget ved Bov]]. [[Preussen]] og det [[tyske forbund]] besluttede imidlertid at komme oprørerne til hjælp og den 18. april 1848 erklærede det tyske forbund Danmark krig samtidigt med at preussiske tropper under general Wrangel rykkede op gennem Holsten. I sommeren 1848 var Holsten og store dele af Slesvig (Sønderjylland) besat af tyske (især preussiske) forbundstropper og slesvig-holstenske tropper.

 

 

Under forhandlingerne foreslog briterne en deling af Slesvig. Det viste sig, at selv de danske [[De Nationalliberale|nationalliberale]] var ved at affinde sig med tanken om en deling <ref>Kaare R. Skou: ''Dansk politik A - Å'', København 2005, side 11</ref>. Udenrigsminister [[F.M. Knuth]] gik ind for en grænsedragning ved linjen Gelting-Nibøl-Husum og [[Orla Lehmann]] skitserede i juni en tredeling af Slesvig i en rent dansk (nord for Bov-Møgeltønder), en rent tysk (syd for Slien-Dannevirke-Husum) og en blandet del. I den danske offentlighed vakte forslagene om en deling forargelse. I løbet af september 1848 fremkom der tolv underskriftindsamlinger mod forslaget fra den dansktalende del af Slesvig <ref>[[Johan Peter Noack]]: ''Da Danmark blev Danmark, københavn 2014''</ref>. Heller ikke fra slesvig-holstensk side var man indstillet på at dele hertugdømmet<ref>[http://www.vimu.info/fb.jsp?id=for_3_1_22_fb_vaabenhvile_dk_doc&lang=da&u=child&flash=true Det vituelle museum: ''Våbenhvile'']</ref>. Og den 18. september 1848 afviste [[Frederik 7.]] tanken om en deling med ordene ''Det skal ej ske'' <ref>Bag kongens afvisning af Slesvigs deling lå måske en mulighed for at genoplive helstaten.</ref>.

 

==Litteratur==