Retskrivningsordbogen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Rettede slåfejl
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
m kursiv
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 16:
I 1986 udkom 1. udgave af ''Retskrivningsordbogen'', den første ordbog udarbejdet og udgivet af Dansk Sprognævn. 2. udgave udkom i 1996 og 3. udgave i 2001. De nye kommaregler fra 2003 var medtaget i 4. oplag af ''Retskrivningsordbogen''s 3. udgave fra 2005.
 
9. november 2012 udkom 4. udgave af Retskrivningsordbogen, som er en helt ny og gennemrevideret udgave af 3. udgave.<ref name=ro>[https://dsn.dk/ro ''Retskrivningsordbogen'' online]</ref>
 
== Kommaregler ==
 
Alle officielle retskrivningsvejledninger til og med den første udgave af ''Retskrivningsordbogen'' indeholdt regler for to kommasystemer, som man frit kunne vælge mellem: ''grammatisk komma'' og ''pausekomma''.
 
Med 2. udgave af ''Retskrivningsordbogen'' i 1996 skete der grundliggende ændringer: Pausekommaet blev fjernet som officielt dansk kommasystem. Det hidtidige grammatiske komma blev omdøbt til ''det traditionelle komma'', og et nyt grammatisk kommasystem ''det ny komma'' blev indført. De to grammatiske kommasystemer var meget ens. Eneste forskel var, at man med brug af nyt komma ikke skulle sætte komma ved begyndelsen af ikke-parentetiske ledsætninger. Det skulle man ved brug af traditionelt komma. Sprognævnet anbefalede officielt brugen af nyt komma. Der var ingen principielle ændringer vedrørende kommaer i 3. udgave, der udkom i 2001.
 
Det ny komma var ikke meget brugt trods ihærdige forsøg fra Sprognævnets side på at promovere det, og det var ofte kritiseret i den offentlige debat. I 2003 lavede Sprognævnet igen om på kommareglerne med opbakning fra kultur- og undervisningsministerne. De to temmelig ens grammatiske kommasystemer blev slået sammen til ét system, hvor der er nu valgfrihed på det ene punkt som adskilte dem. Ændringerne i 2003 går således mere på navngivning end på det egentlige indhold. En af få reelle ændringer er at det ikke længere er obligatorisk altid at sætte komma (eller et andet tegn) foran ordet ''men''.
 
De nye regler udkom i 2004 i et hæfte med titlen ''Kommaregler'' og blev optaget i ''Retskrivningsordbogen'' fra og med 4. oplag af 3. udgave (2005).
 
== Digitalisering ==
Retskrivningsordbogen er tilgængelig i en gratis online version på Dansk Sprognævns hjemmeside.<ref name=ro/> ''Retskrivningsordbogen'' fås desuden i en udvidet webudgave ''Retskrivningsordbogen Plus'', den koster en årlig afgift. For prisen fås en applikation, som også er tilgængelig offline via en [[webbrowser]]. Den fungerer på de fleste computere, tavlecomputere og smartphones.<ref>[http://roplus.dk/intro/ Roplus.dk]</ref>
 
== Referencer ==