Versionen fra 12. maj 2019, 18:27 redigér Steenth (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Brugerfladeredaktører, Administratorer 157.434 edits m →‎Se også: fix iw ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. jul. 2019, 12:47 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Robotassisteret flertydig: Tryk - Ændrede link(s) til Tryk (fysik) Gå til næste forskel →
Linje 30: En ny [[gletsjer]] opstår ofte i en lille lavning på en bjergside, hvor [[sne]] fra tidligere vintre har mulighed for at blive liggende. Herved dannes en cirkelgletsjer, der, hvis den aflejrede snemængde overstiger afsmeltningen, vokser til en dalgletsjer. I et område med flere gletsjere kan de vokse sammen og med tiden danne en iskappe. <ref>[http://www.phys.au.dk/tilbud/pages/klima/iskerner.htm Introduktion<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Gletsjeris dannes af sammenpresset sne, sneen falder på de højest liggende områder, men pga. [[tyngdekraften]]s påvirkning glider den langsomt nedad mod lavere liggende områder. [[Tryk (fysik)\|Trykket]]~~ket~~ fra denne bevægelse betyder, at [[snekrystal]]lerne mister deres yderste forgreninger og omformes til [[iskorn]]. Nedsivning af vand, genfrysning og nye snelag øger også trykket og forårsager yderligere sammenpresning og derved øget [[vægtfylde]], efterhånden som luftlommerne forsvinder i isen. Det gamle snelag kaldes firn. I løbet af vinteren falder der sne på hele gletsjeren. I afsmeltningsområdet ved gletsjerens fod forsvinder al sneen igen om sommeren, mens noget af sneen bliver tilbage i pålejringsområdet. Isen bevæger sig ganske langsomt fremad mod afsmeltningsområdet, og det voldsomme tryk får de nederste lag af isen til at smelte. Derved opstår en [[akvaplaning]]-effekt, som kan øge isens hastighed. <ref>http://mit.geo.au.dk/besoegsservice/Plakat_Gletschertyper.pdf</ref>

Iskappe: Forskelle mellem versioner