Slaget ved Hova: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m retter
sprogret
Linje 19:
}}
 
'''Slaget ved Hova''', var en militær træfning ved [[Hova (Sverige)|Hova]] i år [[1275]], hvor kong [[Valdemar Birgersson af Sverige|Valdemar Birgersson]] i spidsen for en bondehær besejredes af sin bror [[Magnus Ladelås|hertug Magnus]] (senere Magnus Ladelås), som fik støtte af dansk kavaleri. Sejren medførte, at Magnus overtog den svenske krone.
 
== Baggrund ==
 
I sommeren [[1275]] var en lille, men slagkraftig hær på hundrede danske, pansrede rytterne fra den danske kongens følge trængt ind i [[Västergötland]]. De svenske oprørere anført af hertug Magnus Birgersson og hans yngre broder Erik Birgersson havde sluttet sig til den danske hær, som også havde 700 dansk-tyske soldater, delt i afdelinger af rytteri og fodfolk. Med til sammen omkring 800 professionelle soldater, en ledelse af krigsvante og erfarne feltherrer som [[marsk]] [[Stig Andersen Hvide]] og [[grev]] [[Grev Jakob af Halland|Jakob af Halland]] havde hertugen startetindledt et oprør mod den daværende kongekongen af Sverige, der havde gjort sig upopulær på grund af sine udskejelser.
 
Kong Valdemar Birgersson mobiliserede et opbud af væbnede bønder, som var langt fra magtesløse over for en så formidable styrke som den dansk-tyske hær. Taktik og våben for et bondeopbud var bedre i Norden end i resten af [[Europa]]. Kongen rykkede ned i [[Tiveden]], en nærmest uigennemtrængelig skov som adskilte de to landsdele Västergötland og [[Närke]] fra hinanden omtrent midt i Sverige. Valdemar skulle vise sig at være en dårlig kommandant, som ikke havde forståetforstod vigtigheden af godt lederskab eller, og at de trænede og vantekrigsvante styrker skulle samarbejde med bondeopbuddet.
 
== Slaget ==
 
Han udskilte bondeopbuddet fra sine egne bedste styrker, som blev sendt til et kloster i [[Ramundeboda]], hvor et kloster var bygget. Kongen lagde sig ind i klosteret for natten den 14. juni 1475 bevogtet af sine kongelige styrker, som slog lejr i nærheden. Bondeopbuddet var forlagt til det vigtige sted [[Hova (Sverige)|Hova]] mellem to søer, [[Undern]] og [[Skagern]], hvor de rejste en lejr uden nogen samlet ledelse. Hvor mange, som var i bondeopbuddet, er ikke kendt, men kan være et par tusind mand eller mere. De var overladteoverladt til sig selv midt på vejen for hertugens hærenhær fra syd.
 
Hertugen og marsk Stig, som havde rekognosceret, opdagede lejren mellem søerne. De kongelige styrker var for langt væk til at kunne gribe ind tids nok til en samlet modstand. De to benyttede derfor anledningen til at gøre et overraskelsesangreb på bondeopbuddet, som til at begynde med holdt stand. Men uden ledelse, og efter sommed de kongelige styrker var for langt væk, begyndte bønderne at vige. Efter hærdehårde kampe blev bondeopbuddet slået på vild flugt ind i Tiveden, hvor de fandt beskyttelsely i ly af terrænet.
 
Efter sejren måtte kong Valdemar Birgersson flygte. Han havde stået ved Ramundeboda under hele slaget i forvirring og afmagt. Ifølge en fortælling havde han spillet [[skak]] med en [[munk]] i klosteret. Han havde ikke andet valg end at trække sig tilbage med de kongelige styrker til [[Närke]]. Kongen og hans dronning Sofia forlod hæren, som der efterderefter var mere eller mindre overladt til sig selv.
 
De kongelige styrker sluttede sig til hertug Magnus, som senere fik kongen arresteret i [[Värmland]]. Efter, at Valdemar Birgersson havde afsværget sig kongeværdigheden, lod hertugen sig vælge til konge uden for [[Uppsala]] i den samme sommer 1275.
 
== Litteratur ==