Danske besiddelser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
kilder |
Rmir2 (diskussion | bidrag) kilder |
||
Linje 193:
{{Uddybende|Grønlands historie}}
Siden [[1410]] var der ingen kendt kontakt mellem nordboere på Grønland<ref>Oldenow, s. 47</ref> og resten af Danmark-Norge, og de norske nybyggere antages uddøde omkring [[1450]]. Den nye kolonisering af Grønland startede efter [[Hans Egede]]s ankomst til Grønland i [[1721]]<ref>Kjær Sørensen, s. 11</ref>, med oprettelse af handelsposter og kolonier, blandt andet for at finde de [[Nordboerne|nordboere]], som man vidste havde boet der i [[højmiddelalderen]] - men de blev ikke fundet, og den dansk-norske nykolonisering var af en andet karakter.
[[Nuuk|Godthaab]] var den første nye koloni, anlagt i [[1728]], efterfulgt af andre kolonier, med det formål 1) at udbrede kristendommen og 2) at indhandle skind, spæk, elfenben og andre varer. Det var forbudt for den indfødte befolkning at handle med andre end Den Kongelige Grønlandske Handel og det danske styre slog hårdt ned på den såkaldte tuskhandel med andre nationaliteter såsom portugiserer og hollændere.
Kolonien [[Qeqertarsuaq|Godhavn]] i [[Diskobugten]] blev specielt brugt til indhandling af hvaler. Af andre kan nævnes Sukkertoppen, [[Paamiut|Frederikshåb]], [[Qasigiannguit|Christianshåb]], [[Sisimiut|Holsteinsborg]], [[Ilulissat|Jakobshavn]], Riten benk, Umanaq, Upernavik og [[Qaqortoq|Julianehåb]].<ref>Kjær Sørensen, s. 18</ref> Hver koloni blev ledet af en kolonibestyrer og desuden fandtes de fleste steder en dansk præst, et mindre sygehus med dansk sygeplejerske samt en butik med en dansk assistent samt udsendte håndværkere: tømrere og bødkere.<ref>Kjær Sørensen, s. 19</ref>
Ved siden af handel var kolonierne oprettet med henblik på missionering. Missionen lå under den Danske Kirke. Men der var også andre kristne grupperinger i Grønland. Blandt andet den tyske [[Herrnhutiske Brødremenighed]]. Disse havde tre vigtige steder; syd for Godthaab, [[Uummannaq|Umanak]] i Godthaabsfjorden og [[Alluitsoq|Lichtenau]] i Sydgrønland.
Linje 203:
Under den såkaldte Grønlands Styrelse, blev befolkningen inddelt i tre grupper: Danskere, Grønlændere og blandinger. Blandinger, der var sønner og døtre af grønlandsk/danske ægteskaber, havde nogle af de samme privilegier som danskerne. Det er så vidt vides ikke gjort op om Grønland på noget tidspunkt har været en overskudsforretning for danskerne, eller i hvor høj grad Danmark har profiteret af Grønland.
Den sidste rest fra den danske kolonitid forsvandt med vedtagelsen af den ændrede [[Danmarks Riges Grundlov|grundlov]] [[5. juni]] [[1953]].<ref>Kjær Sørensen, s. 166</ref> Fra denne dato var [[Grønland]] ikke længere i lovens forstand en koloni, men ændrede status til at være et dansk [[amt]]. Der blev oprettet 16 kommuner i Vestgrønland: Nanortalik, Julianehåb, Narssaq, Frederikshåb, Ivigtut, Godthåb, Sukkertoppen, Holsteinsborg, Umanaq, Upernavik, Egedesminde, Kangâtsiaq, Christianshåb, Jakobshavn, Godhavn og Vejgat.<ref>Kjær Sørensen, s. 169</ref> Med Folketingets vedtagelse af [[Grønlands Hjemmestyre|hjemmestyreloven]] i 1978 fik Grønland 1. maj 1979 hjemmestyre.<ref>Kjær Sørensen, s. 240</ref> Dermed blev Grønland efter mere end 550 år som
== Hertugdømmerne ==
| |||