Danske besiddelser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Litteratur: +2 |
Rmir2 (diskussion | bidrag) + kilde |
||
Linje 199:
Kolonien [[Qeqertarsuaq|Godhavn]] i [[Diskobugten]] blev specielt brugt til indhandling af hvaler. Af andre kan nævnes Sukkertoppen, [[Paamiut|Frederikshåb]], [[Qasigiannguit|Christianshåb]], [[Sisimiut|Holsteinsborg]], [[Ilulissat|Jakobshavn]], Riten benk, Umanaq, Upernavik og [[Qaqortoq|Julianehåb]].<ref>Kjær Sørensen, s. 18</ref> Hver koloni blev ledet af en kolonibestyrer og desuden fandtes de fleste steder en dansk præst, et mindre sygehus med dansk sygeplejerske samt en butik med en dansk assistent samt udsendte håndværkere: tømrere og bødkere.<ref>Kjær Sørensen, s. 19</ref>
Ved siden af handel var kolonierne oprettet med henblik på missionering. Missionen lå under den Danske Kirke. Men der var også andre kristne grupperinger i Grønland. Blandt andet den tyske [[Herrnhutiske Brødremenighed]].<ref>Oldenow, s. 109</ref> Disse havde tre vigtige steder; syd for Godthaab, [[Uummannaq|Umanak]] i Godthaabsfjorden og [[Alluitsoq|Lichtenau]] i Sydgrønland.
Under den såkaldte Grønlands Styrelse, blev befolkningen inddelt i tre grupper: Danskere, Grønlændere og blandinger. Blandinger, der var sønner og døtre af grønlandsk/danske ægteskaber, havde nogle af de samme privilegier som danskerne. Det er så vidt vides ikke gjort op om Grønland på noget tidspunkt har været en overskudsforretning for danskerne, eller i hvor høj grad Danmark har profiteret af Grønland.
| |||