Færgegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Koster (link ændret til Koster (Møn)) med DisamAssist. |
Steenth (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: sund → sund (farvand), strøm → Havstrøm, Udby Sogn → Udby Sogn (Holbæk Kommune), Horne Sogn → Horne Sogn (Faaborg-Midtfyn Kommune), Salling → Salling (landsdel) (2) |
||
Linje 5:
== Baggrund ==
Lige siden middelalderen har der været et behov for [[alfarvej]]e, hvor rejsende kunne færdes for at komme fra et sted til et andet. Nogle af disse veje tjente stedlige formål, andre betjente også fjernrejser. De vigtigste landskabelige hindringer ved indretningen af et fjernvejnet var de talrige farvande, [[sund (farvand)|sund]]e, [[bælt]]er og [[fjord]]e, der adskilte de forskellige dele af landet. I disse tilfælde var det afgørende, hvor man kunne sejle over. Havneforhold, [[
I nyere tid klarede man sig med mindre. Afgørende var fortsat sejl- og strømforhold. Kun få steder var disse gunstige. For at rette op på vilkårene måtte man anlægge en anløbsbro eller -mole. Da ikke alle vejrforhold tillod en umiddelbar overfart, opstod der tillige behov for steder, hvor den rejsende kunne overnatte i venten på overfart. Færgegårde blev derfor et supplement til de [[Landevejskroer i Danmark|landevejskroer]], som fandtes rundt om ved hovedlandevejene og udgjorde i virkeligheden kun en særlig gruppe i kraft af deres beliggenhed. Overfart og drift af færgegård var normalt to sider af samme sag. For at sikre tilfredsstillende forhold blev overfart og retten til at drive færgegård og -kro længe reguleret ved statslige privilegier, der skulle sikre de ansvarlige en tilfredsstillende økonomi.
Linje 42:
==== Vest- og Sydsjælland ====
[[File:Kalvehave færgested i 1800-tallet.png|thumb|Kalvehave færgested i 1800-tallet.]]
I [[Korsør Amt]] lå Korsør "paa Siællands vestlige Sides yderste Odde ved det store Belt, hvor den sædvanlige Overfart er med Færge-Smakkerne hver Dag fra Siælland over til Nyeborg udi Fyhn."<ref>Jonge, s. 157</ref> Om [[Udby Sogn (Holbæk Kommune)|Udby Sogn]] i [[Holbæk Amt]] oplyses: "Fra Kidserup-Bye oversetter Bønderne Folk til Baads over til Ods-Herred." og i Hørby Sogn nævnes "Et Færgehuus."<ref>Jonge, s. 170</ref> Om [[Kalundborg]] i [[Kalundborg Amt]] oplyses: "Fra Kallundborg er Overfarten til og fra Aarhuus, i Jylland, og er det store Belt, som her aabner sig, 12 Mile breedt. Til denne Overfart at befordre, holdes af et Interessentselskab visse Fartøier, som kaldes Smakker, som afgaaer ordentlig to Gange om Ugen imellem disse Stæder, nemlig hver Tirsdag og Fredag om Morgenen Klok. 7, som derfor kaldes Børsdage; de afgaaer med Reisende, med jydske Heste, Øxen og Kiøer, og nyde Betaling efter en foresat Taxt."<ref>Jonge, s. 175</ref> I [[Røsnæs Sogn]] lå "Færgehuset ved Refsnæs, hvorfra er Overfarten til Samsøe, kaldes Hestehaugen."<ref>Jonge, s. 177</ref> Om [[Vordingborg]] oplyses: "Overfarten er fra Siælland til Falster."<ref>Jonge, s. 212</ref> "Vordingborg-Færgegaard, et Eiendomssted, beliggende en halv Fierdingvei fra Byen, hvis Beboere holder Færger eller Fartøier, til at overbringe saavel Posten, som alle Reisende fra Siælland over Vandet, som er en Part af [[Grønsund]], der her er en Miil breedt, over til Gaabens-Færgegaard paa Falster."<ref>Jonge, s. 214</ref> I [[Kalvehave Sogn]] lå "Kallehauge-Færgegaard, en smuk opbygt Gaard og Eiendomssted, beliggende yderst ved Strandkanten. Fra denne Færgegaard er Overfarten for Reisende tvert over Vandet, kaldet Ulfs-Sund, som er en liden halv Miil breedt, over til Møens Land."<ref>Jonge, s. 215</ref>
==== Møn ====
Linje 60:
Om [[Nyborg]] på [[Fyn]]: "Efterdi Overfarten over det store Belt er temmelig stærk baade Vinter og Sommer; saa holdes her i Staden, til de Reisendes beqvemme Befordring over Beltet, et samlet Færgelaug, oprettet Aar 1734 den 12. Maji imellem Interessenterne baade i Nyeborg og Korsøer, hvis Fortieneste gaaer til fælles Kasse, og deles aarligen i Majimaaned. Dette Færgelaug holder 6 Færgesmakker og Jagter i Nyeborg, og 4 Færgesmakker og Jagter i Korsøer, som alle ere i ypperlig Stand. Af disse 10 Fartøier ere to postjagter til de danske Postsækkes Transport og den svenske Postsæks Overførsel fire gange om Ugen, hvilke altid overføre Postsækken. Men af de andre Færgesmakker afgaaer en Jagt til den bestemte Tid, nemlig hver Tirsdag og Løverdag om Sommeren Klokken 8, og om Vinteren Klokken 9 Formiddag; og ellers kan de Reisende daglig blive befordrede."<ref>Jonge, s. 308</ref><br />
Om [[Svendborg]]: "Fra Svendborg er over Sundet til Færgestedet paa Taasinge 390 Favne."<ref>Jonge, s. 321</ref><br />
I [[Horne Sogn (Faaborg-Midtfyn Kommune)|Horne Sogn]] lå "[[Bøjden|Bøyendbye]], hvor der er et Færgested, kaldet Bøydens-Færge, hvorfra Overfarten skeer fra Fyhn til Als."<ref>Jonge, s. 336</ref><br />
Om [[Middelfart]]: "Middelfart-Bugt dannes af Middelfart- Sund, som skiller Fyhn fra Nørre-Jylland, og er bekiendt af Reisendes Overfart fra Byen Middelfart over til Snoghøy i Koldinghuus-Amt"<ref>Jonge, s. 248</ref>. "Byen har ogsaa god Næring af de Reisendes Passage herigennem over det lille Belt fra og til Snoghøy i Jylland, hvilken Passage er i ypperlig Stand, og er her den allerbeqvemmeste, eftersom Distancen fra Middelfartbroe til Snoghøybroe i Norden til Vesten er omtrent 4300 geometriske Fod; og fra Gremmers-Mosebroe, som kaldes Kongebroen, fordi den er allene til Kongens Tieneste, beliggende Vesten fra Byen og Sønden for Snoghøy, er ikkun omtrent 3400 Fod. Da derimod den nordligere Overfart over det lille Belt, nemlig fra Strib til Fridericia, er over en halv Miil; og den sydligere Overfart, som Posten altid gaaer, nemlig fra Assens til Aaresundsfærge, er 2 Mile. Herigiennem passerer ikke allene det hele Høikongelige Huus paa deres Reiser til Holsteen, men endog de fleste Herskaber; og om Vinteren i Driviistiden, saavelsom og i haardt Veir, maae Posterne ogsaa gaae herover; her transporteres ogsaa Regimenterne, saavelsom Rekruterne af de udenlandske Hvervinger. Færgesmakken afgaaer hver Dag om Sommeren Klokken 7 Formiddag, og om Vinteren Klok. 8, og derfor betales efter en vis fastsat Taxt. Denne Færge, til de Reisendes Befordring, kan rumme en Deel Passagerer, saa og 10 a 12 Heste, og holdes af Kongens Færgemand, foruden to Roerbaade.<ref>Jonge, s. 294f</ref> Ved dette Færgested lader Kongen, under Krigs- og Landkommissarii Direktion, holde en større Transportfærge, som kan rumme 16 til 22 Heste, og bruges allene til de kongelige Herskabers og Armeens Transporter; dog maae i disse forefaldende Tilfælde alle de øvrige Færger og Baade ved Middelfart, Snoghøy, Strib og Fridericia, møde tillige og være behielpelige. Men naar kontrair Vind og Strøm falder, skeer Transporten fra den ommeldte under Hindsgavls Lykker beliggende Kongebroe, kaldet Gremmermose-Broe, som er en halv Fierdingvei fra Byens Broe, hvor Overfarten er altsaa en Fierdedeel kortere end fra Middelfart; samme Kongebroe vedligeholdes for Kongens Regning."<ref>Jonge, s. 295</ref><br />
I [[Vejlby Sogn (Middelfart Kommune)|Vejlby Sogn]]: "[[Strib]], er to Færgemændsgaarde med et Færgested, kaldet Stribs-Færge, beliggende en liden halv Miil fra Kiøbstæden Middelfart mod Østen. Mange Reisende, som agte sig over til Jylland, lade sig ved disse to Færgemænd oversætte med Færger og Baade fra Strib over til [[Fredericia|Fridericia]] i Jylland. Ved dette Færgested er det lille Belt vel noget bredere end ved de andre Færgesteder, men Fragten er dog her noget lettere af Færger og Baade."<ref>Jonge, s. 302</ref><br />
Linje 79:
==== Mors ====
[[File:Feggesund færgested i 1800-tallet.png|thumb|Feggesund færgested i 1800-tallet.]]
Om Mors oplyses, at "Der ere fire Færgesteder eller Sunde til at komme over til og fra Morsøe, nemlig to Sunde imellem Thye og Morsøe, som ere: 1) Vilsund, og 2) Næssund; det tredje Sund er [[Feggesund]] imellem Salling og Mors."<ref>Jonge, s. 478</ref> Om [[Løderup Sogn]] oplyses. "Legindveile og [[Sallingsund]], hvor Færgestedet er fra Mors over Fiorden til [[Salling (landsdel)|Salling]]". Om [[Karby Sogn]] oplyses: "Sognets Byer ere: ... Næsbye. Ved denne Bye Næs er Næssund eller Færgestedet, hvor man kommer fra Mors over Fiorden til Thye."<ref>Jonge, s. 481</ref> Om Sundby Sogn på Mors oplyses: "Sundbye, hvilken Bye har sit Navn af Sundet, [[Vilsund|Vildsund]] kaldet, her i Sognet, hvor man lader sig oversætte fra Morsøe over Fiorden til Thye".<ref>Jonge, s. 484</ref> Om [[Sejerslev Sogn]] oplyses: "[[Feggesund]] er det Færgested i dette Sogn, hvor man gaaer over Fiorden fra Morsøe til Hanherred i Thye."<ref>Jonge, s. 486</ref>
==== Limfjordens sydkyst ====
<!--Om [[Salling (landsdel)|Salling]] oplyses: "Ved Sallingland ere tre Sundsteder eller Færgesteder, nemlig: 1) Sallingsund, hvor man kommer fra Salling over til Morsøe eller Mors; 2) [[Fur Sund|Fuursund]], hvor man kommer fra Salling over til [[Fur|Fuur]]; 3) Hvalpsund, hvor man kommer fra Salling over til Gislumherred."<ref>Jonge, s. 619</ref> Om [[Selde Sogn]] i [[Nørre Herred]] [[Skivehus Amt]] oplyses det man derfra kan komme over til Fur.<ref>Jonge, s. 630</ref>-->I [[Mariager Amt]] nævnes i [[Louns Sogn]], [[Gislum Herred]] at [[Hvalpsund]] blev kaldt færgestedet mellem Sallingland og Gislumherred, samt at det var smalt på det sted."<ref>Jonge, s. 785</ref> Det oplyses om [[Næsborg Sogn]], [[Slet Herred]], [[Ålborghus Amt]] at de to bosiddende bønder på Agersundsgaard, skiftedes til at hjælpe rejsende over Agersund - altså fra Sletherred til Hanherred.<ref>Jonge, s. 641</ref> Færgehuset i Gammelsogn på [[Holmsland]].<ref>Jonge, s. 566</ref>
=== 1800-tallet ===
| |||