Slynge (våben): Forskelle mellem versioner

En '''slynge''' er et [[våben]] hvormed man kan kaste [[projektil]]er af enten sten, [[bly]] eller brændt [[ler]].

Slyngen består af to snore forbundet af et stykke, hvor projektilet kan ligge. Den ene af de to snoresnor har et øje i enden, hvor man stikker langefingeren igennem. Den anden ende holdes mellem tommel- og pegefingeren. Slyngen slynges rundt, og med et svirp fra håndledet frigøres den, således atså projektilet sendes af sted gennem luften.

Slyngen er billig og simpel at fremstille og har historisk både været brugt til [[jagt]] og [[krig]]. En øvet bruger af slyngen kan kaste projektiler over 400 meterm.<ref>[http://chrisharrison.net/index.php/Research/Sling The Sling in Medieval Europe], af Chris Harrison, 2006. Hentet 3/4-2013</ref>

[[File:Sling bullets BM GR1842.7-28.550 GR1851.5-7.11.jpg|thumb|Kugler af [[bly]] fra [[Antikkens Grækenland]] med påskriften "ΔΕΞΑΙ" (''Dexai'') der betyder "tag den" eller "grib". fra [[Athen]], [[British Museum]]]]

Slyngen som våben nævnes af [[Homer]] nævner slyngen som våben i [[Iliaden]] og af. andreAndre græske forfattere i [[Antikkens Grækenland|det antikke Grækenland]]. Ligeledeskender varden, og den var ligeledes kendt og benyttet af [[Romerriget|romerne]].

Af beretningen ([[Xenofon)]]s beretning om De Titusendes Tog (Anabasis), 401 fvtf.,Kr.) fremgår det, at en af årsagerne til grækernes problemerproblemerne over for de persiske soldater var, at degrækerne hverken havde [[kavaleri]] eller slynger, og derfor var ude af stand til at ramme fjenden. Det ændrede sig dog, da der blev dannet et kompagni på 200 [[Rhodos|Rhodesere]], som forstod brugen af blykugler til slyngen. Ifølge [[XenophonXenofon]] kunne deres projektilerde ramme dobbelt så langt væk som [[Persien|perserne]], der brugte større sten.

Slyngen nævnes også i [[biblen]]. Her berettes det, at slyngen, da den var nem at lave, var et våben [[fårehyrde]]r brugte til at skræmme dyr væk. Den blev derfor brugt af [[israelit|ternes]] militær. Hyrden [[Kong David|David]] besejrede den langt bedre udrustede [[Goliat]] med sin slynge.

I [[middelalderen]] blev den simple slynge stort set ikke brugt militært uden for [[Den Iberiske Halvø]], hvor det [[Spanien|spanske]] og [[Portugal|portugisiske]] [[infanteri]] brugte den mod de lette og adrætte [[maurer|maur]]iske tropperere. [[Slynge (våben)#Stavslynge|Stavslyngen]] blev dog stadig brugt militært som en del af belejringsmaskiner.

Slyngen blev fortsat benyttet som et jagtredskab, da den specielt i en skov er nemmere at bære end eksempelvis en [[langbue]] eller en [[armbrøst]].

Stavslyngen ''fustibalus'' ([[Latin]]), ''fustibale'' ([[Fransk (sprog)|fransk]]), består af en stav, hvorpå en slynge er fastgjort for enden. Den ene ende af slyngen er fastgjort for enden af staven, mens den anden ende har et øje, som kan glide af og løsne projektilet.

Staven fungerer som [[vægtstang]], og det bevirker atså kraften i skuddet forøges markant, og der kan skydes med større projektiler end med en almindelig slynge. Med en stavslynge kan man kontrolleret skyde i højere vinkler end en almindelig håndslynge, og den kan derfor bruges til at skyde over f.eks. borgmure. Staven kan desuden bruges som nærkampsvåben.

Stavslyngen blev også brugt efter [[krudt]]ets indtog som [[Granat (våben)|granatkaster]] i kampe fra skib-til-skib til at sendeudslynge [[brandbombe]]r afsted med.

[[Blide]]n benytter princippet i stavslynger i en større skala, hvormed projektilet kan være endnu større. Den bruger enten kraften fra flere mænd, der hiver samtidigt i et reb, eller en oplagret kraft fra en hævet ballastkasse til at sende skuddet afsted. De blev designet sådantegnet, atså øjet i slyngen blev frigjort på det rette tidspunkt, således atog projektilet blev sendt fremad. Nogle blider var ganske små, og der skulle kun få menmænd til at betjene den, men modsat [[Onager (kastemaskine)|onageren]] kan de bygges meget store, og således være i stand til at skydeslynge enorme klippestykker afsted. BliderSå blider er, essentielt, en mekaniseret slynge.

Slyngen spiller en fremtrædende rolle i [[Jean M. Auel]]s [[Bog|bøger]] om [[Jordens børn]], hvor [[stenalder]]kvinden Ayla opnår en for samtiden exceptionel god brug af våbnet, der tillader hende at træde uden for visse af samfundets restriktive normer og overleve adskillige prøvelser.