Ilt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Toksicitet: linkfisk
Linje 102:
[[File:Goddard and Rocket.jpg|thumb|upright|[[Robert H. Goddard]] og en flydende oxygen-benzins[[raket]]]]
 
[[John Dalton (videnskabsmand)|John Dalton]]s oprindelige [[atomteori|atomiske hypotese]] gik ud fra at alle grundstoffer var monatomiske og at atomerne i forbindelser normalt ville have de simpleste atomforhold overfor hinanden. For eksempel formodede Dalton at vands formen var HO, og han gav oxygen en [[atommasse]] 8 gange større end brints, i stedet for den moderne værdi på 16.<ref>{{cite book| title = The Interactive Textbook of PFP96 |chapter= Do We Take Atoms for Granted?|chapterurl=http://www.physics.upenn.edu/courses/gladney/mathphys/subsubsection1_1_3_2.html |url=http://www.physics.upenn.edu/courses/gladney/mathphys/Contents.html |first=Dennis |last=DeTurck |last2=Gladney|first2=Larry|last3=Pietrovito|first3=Anthony| publisher=University of Pennsylvania|date=1997|accessdate=28. januar 2008|archiveurl = https://web.archive.org/web/20080117230939/http://www.physics.upenn.edu/courses/gladney/mathphys/subsubsection1_1_3_2.html |archivedate = 17. januar 2008|deadurl=yes}}</ref> I 1805 viste [[Joseph Louis Gay-Lussac]] og [[Alexander von Humboldt]] at vand dannes af to mængder af hydrogen og en mængde oxygen; og i 1811 var [[Amedeo Avogadro]] nået frem til den korrekte fortolkning af vands sammensætning (baseret på det, der nu kaldes [[Avogadros lov]]), samt de diatomiske grundstofmolekyler i disse gasser.<ref>{{cite book|title=A Treatise on Chemistry|first=Henry Enfield |last=Roscoe |last2=Schorlemmer|first2=Carl|page=38|date=1883|publisher=D. Appleton and Co.}}</ref><ref group=lower-alpha>Disse resultater blev mere eller mindre ignoreret frem til 1860. En del af denne afvisning skyldtes troen på at et grundstofs element ikke ville have nogen [[kemisk affinitet]] overfor atomer fra det samme grundstof, og en anden del skyldtes tilsyneladende undtagelser fra Avogadros lov, der ikke blev forklaret før senere i form af dissocierende molekyler.</ref>
 
Ved det sene 19. århundrede indså videnskabsfolk at luft kan gøres flydende og at dets komponenter kan isoleres ved at komprimere og nedkøle det. Ved brug af en [[kaskade (kemiteknik)|kaskademetode]] kunne den schweiziske kemiker og fysiker [[Raoul Pictet|Raoul Pierre Pictet]] få en [[svovldioxid]]væske til at [[fordampning|fordampe]] for at kunne væskegøre [[kuldioxid]], som så til gengæld blev fordampet for at køle ilt nok til at væskegøre det. Han sendte 22. december 1877 et telegram til [[Académie des sciences]] i Paris, hvor han bekendtgjorde sin opdagelse af [[flydende oxygen]].<ref name="BES707">{{cite book|title=Biographical Encyclopedia of Scientists|last=Daintith|first=John|date=1994|publisher=CRC Press|isbn=0-7503-0287-9|page=707}}</ref> Blot to dage senere offentliggjorde den franske fysiker [[Louis Paul Cailletet]] sin egen metode til at væskegøre oxygen.<ref name="BES707"/> I begge tilfælde blev der kun produceret nogle få dråber af væsken, og der kunne ikke udføres nogen meningsfuld analyse. Oxygen blev for første gang væskegjort i stabil form 29. marts 1883 af de polske forskere [[Zygmunt Wróblewski]] og [[Karol Olszewski]] fra [[Universitet Jagielloński]].<ref>[http://www.poland.gov.pl/Karol,Olszewski,and,Zygmunt,Wroblewski:,condensation,of,oxygen,and,nitrogen,1987.html Poland&nbsp;– Culture, Science and Media. Condensation of oxygen and nitrogen]. Retrieved on October 4, 2008.</ref>